Annonce
Danmark

Se Danmark: Mor gav en hånd med, da børnehaven flyttede

Nyborg: Debbie Hansen, som er mor til Axel, havde både sin kæreste og svigerfar med til flyttearbejdet, da forældre og ansatte flyttede Børnehuset Tumlebillen flytter ind i deres nye lokaler i Nyborg. Foto: Michael Bager
Som læsernes øjenvidner i Jylland og på Fyn fortæller avisens fotografer hver dag historier om livet i Danmark vest for Storebælt. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Nyborg: Alle trækvogne var i sving og forældre havde selv medbragt trillebøre, da inventaret i Børnehuset Tumlebillen skulle flyttes til et splinternyt hus ved siden af den pavillon, institutionen midlertidigt har boet i. Det nye børnehus er bygget med store karnapvinduer, som flytter stuerne tættere på de store træer i den omgivende park.

Vejle: Sne dryssede onsdag ned over Vejle Golfbane. Foto: Mette Mørk
Fredericia: Flere hundrede mennesker var fredag aften samlet ud for Korskærvej 6 for at mindes den 24-årige mand, som mandag ved 14-tiden blev skudt og dræbt netop på det sted. Foto: Søren Gylling
Bredebro: 700 gæster og øl i literkrus er udgangspunktet for enhver god, tysk ølfest. Det koncept har man taget til sig i Bredebro, hvor årets Bierfest trak fulde huse. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce