Annonce
Danmark

Se Danmark: Magnus donerer hårpragten til kræftramte

Holstebro: 12-årige Magnus Jakobsen lader sit 30 centimeter lange hår klippe af, så de kræftramte kan få glæde af hans aflagte hår til paryk. De blev klippet af i seks hestehaler, og Magnus valgte at han bare skulle have 6mm hår tilbage. Foto: Morten Stricker
Som læsernes øjenvidner i Danmark vest for Storebælt er avisens fotografer hver dag på farten for at fortælle historier med deres kameraer. Se nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Holstebro: Kræft i den nærmeste familie fik 12-årige Magnus Jakobsen til at tænke nærmere over, om ikke hans ustyrlige hårpragt kunne hjælpe andre. Forleden satte han sig så helt frivilligt i frisørstolen hos Rikke Schött og fik de mere end 35 cm lange lokker klippet af, så de kunne blive en del af parykker som specifikt går til kræft- og alopecia-patienter. Fotojournalst Morten Stricker var med og kom bl.a. hjem med dagens billede fra den lidt usædvanlige frisørtid.

Viborg: På tur med Natteravnene. Foto: Morten Pedersen
Tønder: Richtens Plejecenter i Tønder er bogstaveligt talt blevet godt kørende takket være beboeren Karl Nissen, som har sørget for, at plejecentret torsdag kunne sende deres nyindkøbte bus ud på den første tur. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Holstebro: Torsdag morgen var politiet på kontrol efter manglende cykellygter ved Vestbyens Friskole. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Annonce