Annonce
Danmark

Se Danmark: Den smukkeste morgen

Se Danmark: Den smukkeste morgen Femmøller: Morgensolen brød gennem tynde skyer og spredte sit smukke lys over det frosne landskab, da fotojournalist Jens Thaysen forleden var på opgave på Mols. Her havde han sendt sin drone på vingerne ved sommerhuskvarteret omkring Hvidmosevej, midt i Nationalparken Mols Bjerge. Foto: Jens Thaysen http://bit.ly/36ANL60
Avisens fotografer er hver dag på farten i læsernes tjeneste for at fortælle historier om livet i deres del af landet. Hver uge kigger redaktionen tilbage på nogle af deres bedste billeder i dette fotogalleri.

Femmøller: Morgensolen brød gennem tynde skyer og spredte sit smukke lys over det frosne landskab, da fotojournalist Jens Thaysen forleden var på opgave på Mols. Her havde han sendt sin drone på vingerne ved sommerhuskvarteret omkring Hvidmosevej, midt i Nationalparken Mols Bjerge.

Se Danmark: Endelig kom sneen Odense: Mens det sydlige Fyn tidligere på vinteren fik masser af sne, har det hvide pulver ladet vente noget på sig i Odense. Men det kom så til gengæld for fuld tryk forleden, og sendte børn og voksne ud på byens kælkebakker. Blandt andre Walid Zaabalawi som kunne give sin sin 3-årige søn Anas en ordentlig tur på den lille kælkebakke bag den gamle Humlehaveskole i Odense. Foto: Michael Bager
Se Danmark: Øliv Hjortø: På Hjortø, hvor kun fem mennesker har fast bopæl, er beboerne ekstremt isolerede under lockdown. Nora har ikke været af øen i et år. Erik har ikke været væk siden november. Og Anders holder sig også til hjemmet på Hjortø, hvorimod hans hustru Gitte oftere kommer til Svendborg. Hver gang hun er der, lader hun sig teste, og gæster til øen bliver også bedt om at få foretaget test inden ankomst. Bent, der er fisker, sejler en gang i mellem til Skovballe, men ski- og ferieture, som han plejer at tage på har været aflyst det seneste år. Foto: Katrine Becher Damkjær
Fredericia: Jonathan er en af de bedste sommelier i Danmark - som ganske ung. Han arbejder på Ti Trin Ned, og har vundet flere konkurrencer. Foto: Søren Gylling
Se Danmark: Passion for menneskets bedste ven Fabjerg: David og Sigurd Øbro-Kjær driver Lemvig Hundepension og Kennel Red Corner med stor passion for menneskets bedste ven. Parret har i flere år haft Danmarks bedste Basset Hound, og de udstiller i både ind- og udland. Foto: Johan Gadegaard.
Odense: En lægehelikopter letter fra landingspladsen på Odense Universitetshospital efter at have afleveret en patient. Foto: Michael Bager
Se Danmark: Overraskelse fra oldtiden Fredericia: Vejle Museerne undersøger for tiden et område ved siden af Biltema på Vejlevej i Fredericia, som inden længe skal bebygges. I første omgang troede arkæologerne, at de havde fundet et hus fra tidlig middelalder (år 1000-1200), men det viser sig at være meget ældre, nemlig omkring 3.500 år gammelt og dermed fra den ældre bronzealder. Huset er på 240 kvadratmeter og bygget af kraftige egetræs-planker. Foto: Søren Gylling 
Se Danmark: Kold kyndelmisse Hald Sø: Vinteren klemmer sine kolde fingre om os. Forleden var det kyndelmisse, vinterens vendepunkt, og her var fotograf Morten Pedersen tage en tur ud i det smukke landskab ved Hald Sø, hvor denne næsten sort/hvide billede blev til. Foto: Morten Pedersen
Se Danmark: Pingviner på springtur Odense: Et halvt dusin springpingviner i Odense Zoo fik forleden et lille frikvarter. De antarktiske fugle kommer normalt aldrig uden for deres anlæg. Pingviner er følsomme for svampesporer i den danske natur langt fra Sydpolen. Men når der er kulde og sne er det forsvarligt at lukke dem lidt ud, så en håndfuld af havens pingviner fik lov til at smage på ægte sne. Foto: Michael Bager
Se Danmark: Dagens ret Horsens: Takeaway ser ud til at være Danmarks nationalret for tiden. Fotojournalist Morten Pape var en tur rundt i aftenskumringen i Horsens forleden og kunne konstatere, at der lange køer foran de restauranter, som leverer mad ud af huset. For eksempel McDonald’s på Langemarksvej, hvor en lang slange af biler allerede klokken 17.20 begyndte at danne sig ved udleverings-vinduet. Foto: Morten Pape
Davinde: En 45-årig mand blev lagt i kunstigt coma efter at han torsdag gik gennem isen i forsøget på at redde sin hund ind fra en af søerne i et gammelt grusgravsområde øst for Odense. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce