Annonce
Svendborg

Se billederne: Hesten Thilde til tandlæge

Den store frieser Thilde er heftigt bedøvet. Ejeren Maria Petersen står i baggrunden. Hun har svært ved at være til stede ved operationen. Hver gang det giver et gib i Thilde, kommer hun med en kommentar til hestetandlæge Nicolaj Bach: "Du sagde, det ikke ville gøre ondt på hende, Nicolaj". Flere gange forlader hun operationsstuen. Hun har taget sin veninde Trine Olsen med som "støttepædagog", og det er hende, der holder Thildes hoved under operationen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Siden 1. januar har Hestetandklinikken, der ligger ved Ringsted, haft en fynsk afdeling. Det er dyrlæge og hestetandlæge Nicolaj Bach, der ordner bisser på de fynske heste, og Fyns Amts Avis fik lov at være med til en operation på frieseren Thilde.

.

Annonce
En hest har 24 kindtænder og 12 fortænder. Tænderne slides ned i hestens lange liv, hvor den spiser og tygger i 16-18 timer om dagen. Thilde har en tandsygdom, der hedder EOTRH. Sygdommen får tænderne til at rådne, og så skal de fjernes. Hesten kan snildt klare sig uden fortænderne, da den kun bruger fortænderne til at nippe stråfoder med. Tænderne i overmunden bliver ikke rørt, og den vil derfor heller ikke få problemer med at holde tungen i munden. Foto: Katrine Becher Damkjær
Som ved en almindelig tandlæge får patienten skyllet munden inden undersøgelsen. Når munden er skyllet, kan Nicolaj Bach tjekke alle hestens tænder. Han ser kindtænderne med et lille kamera, der er forbundet til hans computer. Foto: Katrine Becher Damkjær
Røntgenbilledet viser, at fortænderne i Thildes overmund ikke er angrebet af tandsygdommen EOTRH, der får tænderne til at rådne. Men alle fortænderne i undermunden er angrebet, og Nicolaj Bach anbefaler, at de alle skal ud. Foto: Katrine Becher Damkjær
De instrumenter, Nicolaj Bach bruger i sit job som hestetandlæge, ligner dem, der bliver brugt på mennesker, de er bare væsentligt større. Nicolaj Bach trækker fem hele og én knækket fortand ud af Thildes mund. Som nyuddannet dyrlæge opdagede Nicolaj Bach, at hestes tænder blev prioriteret lavt, og han så et behov for dygtige hestetandlæger. Efteruddannelsen som hestetandlæge har han taget i Uppsala. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Skærmkaos i myndighederne

Det er ikke kønt, når myndigheder må trække på skuldrene og sige, at det er der vist ikke noget at gøre ved. Det er tilsyneladende, sådan sagen om en reklameskærm på Ring Nord ved Svendborg hænger sammen. For selvom politiet mener, at den er vildledende og til ulempe for trafikken, har det ingen betydning, når Svendborg Kommune skal tage stilling til en byggetilladelse. Det vil være magtfordrejning, siger Svendborg Kommune. Det er der jo ingen grund til at betvivle, når sådan et fint ord bliver smidt på bordet. Men så kan politiet vel…? Nej, for det er kommunen, der er vejmyndighed, og derfor kan politiet ikke sætte foden ned og stoppe byggeriet, lyder det fra den uniformerede ordensmagt. Politiet kan kun beordre en nedtagning af skærmen, når den er sat op. Og det er der jo heller ingen velfunderede grunde til at betvivle, når politiet siger det. Det er noget snørklet og også til at trække lidt på smilebåndet af. Men det har jo den konsekvens, at det er blevet mindre sikkert at køre bil på Ring Nord. Og trafikforsker Harry Lahrmann er bekymret på vegne af trafiksikkerheden, når der generelt bliver sat flere og flere skærme op i det danske trafiklandskab. Derfor går det selvfølgelig heller ikke, at myndighed a peger på myndighed b, der peger på myndighed a. Og så sker der så ikke mere. Det her lyder og ligner et hul i bureaukratiet, og det skal stoppes. Hvis det er en tredje myndighed, der kan rede trådene ud og slå fast, om det er en kommune eller politiet, der kan stoppe trafikfarlige skærme på forhånd, så er det bare at komme i gang. Ellers må lovgiverne på banen og skabe klarhed. Mon ikke der også findes mere trafikfarlige skærme end den på Ring Nord, nu hvor politiet ikke mener, at den skal tages ned. Men det er hverken rimeligt over for trafikanterne eller de erhvervsfolk, der står bag sådanne skærme, at vi i Danmark i 2020 ikke har en myndighed med hjemmel til at stoppe sådan et projekt, før der er brugt penge eller lavet buler i bilerne eller det der er værre.

Annonce