Annonce
Søsiden

Se alle billederne: Trange forhold for sejlskibsfolk i 1906 er nu genskabt

Komforten i det tomands lukaf i stævn-området på Anna Møller er på shelter-niveau. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Søsiden om bord på Nationalmuseets nyrenoverede galease Anna Møller af Svendborg.

HOLBÆK: Alle gode gange tre.

Anna Møller blev leveret nybygget i 1906. Version 1.0 som sejlførende galease.

Efter 70 slidsomme år som erhvervsfartøj blev hun renoveret og tilbageført i bedste stil. Det blev udført hos Ring-Andersen i Svendborg. Version 2.0.

Annonce

Nu er Anna Møller gen-bygget og søsat fra Nationalmuseets værft i Holbæk. Version 3.0.

Enestående for de tre næsten identiske udgaver er fraværet af en motor. Det gør Anna Møller til Danmarks største ”rene” sejlskib.

Med undtagelse af Nationalmuseets slup, Ruth, er alle andre lignende fartøjer, vi kender til, udstyret med hjælpemotor. Sådan en er go’ at have, hvis vinden ikke arter sig, når der skal manøvreres ind og ud af havnene - eller i en nødsituation.

De nyrenoverede Bonavista af Marstal (tv.) og Anne Møller af Svendborg i Nationalmuseets base på Holbæk havn.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Vi er opmærksom på situationen, og vi arbejder med udfordringen, siger museumschef Peter Henningsen, Nationalmuseet.

Løsningen er i princippet, at et motordrevet fartøj agerer bugserbåd, fx hver gang Anna Møller skal ind og ud af en havn.

Fraværet af maskine betyder, at Anna Møller under dæk heller ikke skal bruge plads til fx kølesystem, gear, udstødning og brændstof.

Styrbord køje i mandskabslukafet - endnu med åbning ind til lastrummet. Området omkring stævnen er normalt det  mest urolige på skibet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Lille lukaf til to

Forrest ude bor den menige besætning, dvs. mandskabslukaf til to personer. Søsidens udsendte bakkede ned ad en stejl lejder under skydekappen lige agten for ankerspillet.

Komfortmæssigt kravlede vi ned på shelter-niveau: Et par hule-agtige køjer, kistebænke, en bordplade, en ovn og en petroleumslampe. Intet mere.

En del af lastrummet set agterud. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Jernknæ er genbrug fra den tidligere udgave af Anna Møller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Solidt egetømmer omkring spanterne i skibssiden. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Der er anvendt omkring 35 ton egetømmer til renoveringen af Anna Møller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I bunden af lastrummet er der - endnu - frit kik ned til sumpen. Når Anna Møller er færdigrenoveret, er der lagt plnaker her.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Lastrummet set fra forskibet og agterud. Under presenningen i midten er der stabiliserende blyklodser. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Denne lejder fører fra dækket ned til lastrummet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Hele midtersektionen på Anna Møller er lastrum. Adgang sker gennem en enkelt luge midt på dækket. Når skibstømrerne har afsluttet deres arbejde, vil midterdelen af lastrummet være dækket af vandrette planker. Lige nu er der frit kik ned til spanterne og sumpen med en sjat vand over kølen.

Skippers kahyt agterude nær rattet. Her er komforten flere stjerner højere end i mandskabslukaftet ude foran masten. Malerarbejdet er i øvrigt udført af firmaet Malene Maler fra Marstal. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skippers kahyt med rød plydssofa og flotte paneler. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Plydssofa til skipper

Skippers kahyt agterude med nedgang lige foran rattet ligger flere stjerners komfort over mandskabets faciliteter foran stormasten.

Skipper kan lægge sig til ro på en plydsklædt bænk/sofa, skrive logbog ved et bord og sidde på en stol omgivet af blanklakerede paneler på væggene. Eller lune sig ved en ovn.

På dækket ser vi alt, hvad der traditionelt hører sig til for et 20 meter langt, sejldrevet fragtskib årgang 1906: Ankerspil, nedgange, luge, kabys, spil til løft og tovværk i rå mængder.

For at bringe Anna Møller dertil er der bl. a. anvendt 35 tons dansk egetræ, et bøgetræ - og ikke mindst 48.000 skibstømrer-timer.

Marstalgrøn ser man mange steder på Anna Møller, der dog hverken er bygget i Marstal eller har historie med relation til byen.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Master og bomme er renoveret genbrug fra den tidligere udgave af Anna Møller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Presenningen over lastrumlugen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
På dækket er der spil til både håndtering af anker og dette til flytning af last. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dækket er nylagt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Et skylight lukker lys ind i skippers kahyt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nedgangen til skippers kahyt lige foran rattet helt agterude. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Selvom Anna Møller er et statsligt museumsskib, er der ikke anvendt tovværk af materialer som i 1906. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Rattet er det originale fra den tidligere udgave af Anna Møller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Den trange kabys er gjort fast på dækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Inde i kabys-huset på fordækket. ”Kokken” skulle sidde ned på bænken til venstre og tilberede skibskosten over et petroleumsblus. Også i hård søgang ... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Det meste (kunst-)tovværk så nyt ud. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En jomfru i sort. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fra ankerspillet forude - lige agten for bovsprydet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Overalt på Anna Møller spottede Søsiden flotte detaljer - her på ankerspillet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Der er gået omkring 48.000 timers skibstømrerarbejde til renoveringen af Anna Møller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nedgangen til besætnings-lukafet ved ankerspillet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Spillet her kan anvendes ved lastning og losning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Svendborg For abonnenter

Svendborg Efterskole huser veteranbørn: Sommerlejren giver dem ro i hverdagen

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nogle dage er her frit lejde, andre dage koster det en plovmand: Bøderegn på tom kommunal græsplæne

Langeland For abonnenter

Lohals Havn trives i bedste velgående: - Det er et ovenud tilfredsstillende resultat

Navne

Jesper Skovhus stiller op til valg: Lige nu bliver Langeland afviklet i stedet for udviklet

Svendborg

Verdensmester i badminton spiller nu tennis i Svendborg

Ærø For abonnenter

Udsigten skifter ejer: Hotellet skal udvides

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne

Værftsbisser fortæller skrøner på kajen

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Psykolog om dødssyge Marcos sidste tid: Kommunen bør gentænke beslutning - og det skal være nu

Fyn For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Svendborg

Bjæf og knurren i hundeforening: Instruktører kapper hundesnoren og danner ny forening

Kultur For abonnenter

På Sydfyn blomstrer musikken: Tom Bjerg mener at musikmiljøet er stærkere end Københavns

Langeland

78-årig ville køre hjem: Borgere holdt fuld kvinde tilbage

Annonce