Annonce
Søsiden

Se alle billederne: Om bord på sejlende fragtskib fra 1958

Det ene af Bleichens to lastrum er i praktisk brug som Luge 2. Her er der tidligere fragtet bl. a. metalskrot, avispapir og kakaobønner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Stykgodsfragtskibet Bleichen er verdens eneste af sin art og et eksempel på et stykke maritim-historie i respektfuld, nutidig brug. Søsiden sejlede med.
Annonce

KIELER-KANALEN: Med syv meter fra dørken til lugeplankernes underside, kan lastrummet på Bleichen med rette kaldes en maritim katedral.

En lang trappe fører fra dækket ned i dette 300 kvadratmeter store rum. Undervejs passeres en plancheudstilling om det godt 60 år gamle stykgodsfragtskibs historie.

På vej ned i lastrummet Luge 2 er Bleichens lange historie år for år fortalt i en kronologisk fotoudstilling. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ved renoveringen af Bleichen blev det gamle hoveddæk af træ fjernet, så dækket i dag fremstår i skridsikkert, brunmalet stål. Nu samles der ind om bord til genetablering af et trækdæk som oprindelig. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Vi ser også en lille opsats, der rækker hånden ud efter en skilling til et trædæk til Bleichen. Skibets brunlige, ståldæk er kun en midlertidig løsning, indtil der er skabt økonomisk rum til at pålægge træ som oprindeligt.

Hernede under den agterste luges planker kan opleves et eksempel på et velbevaret stykke maritimhistorie respektfuldt taget i anvendelse til nye formål.

Lastrummets oprindelighed med ubeklædte sider er bevaret. Det giver frit kik til de tætsiddende spanter, som er karakteristisk for et skib bygget til issejlads. Sammensætningen af bevaret rust og patineret maling belyst af skjulte, blålige spots skaber en særlig atmosfære. Også dørken af træ står originalt.

Rustik, original stil omkring nedgangen til multirummet Luge 2. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
”Væggene” i Luge 2-salen har et nærmest kunstnerisk udtryk. Effektfuldt blåligt lys mellem de tætsiddende spanter i det isforstærkede skrog fremhæver det rustikke. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En cafe i lastrummet kan byde på en forfriskning undervejs.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Buffeten holder fragtskibsstilen - bordeter bygget af paller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nede i Luge 2 kan kan følge sejladsen på denne storskærm. Søsiden er østgående i Kieler-Kanalen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Sejlads på storskærm

Da Søsiden sejlede med på Kieler-Kanalen fungerede lastrummet som café. Andre muligheder er til teater, levende musik, festlokale og udstillinger. Selvom man opholder sig dybt nede i skibet, kan man alligevel følge med i sejladsen. Et tv-kamera på dækket formidler, hvad det ser, til en storskærm i Luge 2.

Under det karakteristiske dækshus agterude brummer Bleichens originale hovedmaskine.

Under renoveringen fik mekanikken en overhaling af pensionerede maskinfolk. Da maskineriet skulle genstartes efter syv års stilstand, skete det nærmest problemfrit. Der var kun lidt knas med en enkelt ventil. Det var det, fik vi at vide under rundgangen.

I tilknytning til kommandobroen ligger radiorum og bestiklukaf. Bleichens kaptajn Michael Nicolaysen viser frem og fortæller. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dette rum renoveret til det oprindelige kan lejes, mens Bleichen er i havn eller sejler. Det er den tidligere officersmesse i dækshuset midtskibs. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Hvad der er efterinstalleret af digital navigations-elektronik er diskret tonet ned, så kommandobroens oprindelighed står stærkt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I den tidligere officersmesse så vi denne papir-model af Bleichen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Trafikken mellem midtersektionens dæk kan foregå på udvendige trapper. Støttekredsens frivillige træder tydeligt frem i deres røde kedeldragter. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Dækshus midtskibs

Mens Søsiden på denne solskinsdag sejlede østpå mod Rendsborg, blev der også tid til at kikke indenfor på de fire dæk i det midtskibs dækshus.

Når dækshuset er placeret der, giver det den fordel for de dele af besætningen, der skal arbejde og opholde sig der, at motorens støj og vibrationer agterude kommer på afstand. Samme midtskibs-løsning ses på moderne containerskibe, hvor der dog ikke er aptering agterude - kun maskinrum.

Oppe på Bleichens velbevarede kommandobro og i de tilknyttede radiorum og bestiklukaf fortæller kaptajn Michael Nicolaysen om Bleichens historie og om de tusinder af timers arbejde brugt til den 11 år lange renovering.

Når projektet har varet så længe skyldes det, at arbejdet blev udført i takt med, at midler til materialer samt værftsophold skulle rejses sideløbende med de frivilliges indsats.

Bleichens forreste dæk set agterud. Laste - og lossebommene er monteret på dorader til luftindtag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Ligger ved Peking

Volker Stärk fra Bleichens vennekreds fortæller til Søsiden, at det sejladsmæssigt stille corona-år af de frivillige er brugt langs kaj i Hamborg:

- Vi har bl. a. arbejdet med konservering af stål og træ, udskiftet ledninger på lastegrejet samt opgradereret de originale redningsbåde, siger Volker Stärk.

Bleichen har fast kajplads ved Hamborgs havnemuseum i og ved lagerhallerne 50’er Schuppen fra kejsertiden. Her ligger Bleichen sammen med den nyrenoverede firmastbark Peking.

Foruden Peking og Bleichen omfatter Stiftung Hamburg Maritims samling omkring 15 bevaringsværdige fartøjer. De fleste er sejlende. De øvrige er under renovering.

Lidt for ivrige gæster på besøg i Bleichens maskinrum bliver mødt med denne løftede pege(pil-)finger: ”Nallerne væk fra maskineri, du ikke kan betjene”. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Velkørende tysk mekanik fra 1958 - her nogle cylindre på af Bleichens Deutz-hjælpemaskiner. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Maskinrummet er renoveret af bl. a. tidligere maskinfolk fra Bleichen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Bleichen agterude under dæk - skrueakslen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
M/s Bleichens maskinrum står tæt på originalt som leveret fra værftet i 1958. Dengang var tiden analog. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
På denne meget analoge tavle noteres tilstand for Bleichens tanke. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Billedet her dementerer, at en frivillig indsats om bord på et bevaringsværdigt skib er forbeholdt modne mænd. Før anløb tager denne kvinde en tørn med fortøjningen ude på bakken af Bleichen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Anløb i Rendsborg, hvor Bleichen blev bygget i 1958. Bugserfartøjet Schwartenbek giver et blidt havnekys. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce