Annonce
SØSIDEN

Se alle billederne: Om bord på Bonavista, der sætter sejl for første gang i 20 år

Endelig. For første gang i tyve år har Marstal-skonnerten Bonavista fået vind sejlene. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Søsiden var med, da den genfødte Marstal-skonnert stod ud på "jomfrusejlads" fra Svendborg til Marstal

DET SYDFYNSKE ØHAV: I en jævn-frisk sydvestlig vind over Lunkebugten fik Marstal-skonnerten Bonavista vind i sine sejl. Et historisk øjeblik. Det var første gang i tyve år. Jomfrusejlads kaldte vi det om bord, da Søsiden var med fra Svendborg til Marstal.

Med skipper Martin Andersens hænder på rattet stak vi bovsprydet op mod vinden. Yderklyver, inderklyver og fok blev sat af den faste besætning. I dagens anledning var den forstærket af et par ekstra sejlskibsfolk.

- Hvad logger vi, blev der spurgt.

- 6,9, - nej, nu går den over 7, lød den begejstrede melding aflæst på det elektroniske multi-instrument ved rattet.

Annonce
Men først skulle der hales i klofald og pikfald. Bonavistas bedstemand, My-Amalie Rosa Maarbjerg Skovgaard (tv.) og Fyllas udlånte bedstemand, Line Bøge Wessel tog tørnen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Som forventet

Vurderet af den erfarne skipper var det en godkendt præstation. Det var trods alt kun omkring halv sejlføring tilpasset den aktuelle situation. Jager, gaffelsejl og storsejl var det resterende potentiale. Hele garderoben er tidligere prøve-sat langs kaj i Marstal af sejlmageren og ved Frederiksøen af besætningen. For at undgå kryds gennem Rudkøbing Løb røg sejlene ned igen.

- Det gik jo godt. Vi prøvede ikke så mange scenarier, men den sejlede som forventet, siger Martin Andersen og nævner en begroet skibsbund som en farthæmmende faktor.

- Vi er godt tilfredse

Sejladsen var også et vendepunkt for Bonavista. Efter 20 år på bedding og langs kaj i Marstal er Nationalmuseets næsten-nybygning nu færdig og godkendt af myndighederne.

- Vi er godt tilfredse. Den er blevet, som vi har ønsket. Når nutidens krav skal opfyldes, er den så tæt på det oprindelige, som praktisk muligt, forklarer Peter Henningsen. Han er museumschef og fartøjsansvarlig på Nationalmuseet og har i øvrigt rødder i Øhavet: Født i Marstal, udlært skibsmontør i Ærøskøbing og HF’er fra Svendborg Gymnasium.

Skonnertsejlet blev sat takket være solid håndkraft leveret af Fyllas udlånte bedstemand, Line Bøge Wessel (tv.) og Bonavistas bedstemand My-Amalie Rosa Maarbjerg Skovgaard. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Lastrum under dæk

Når Bonavista er så tæt på det oprindelige som muligt betyder det, at den i dag er ført tilbage til fragtskib. Dermed kan det meste af pladsen under dæk anvendes som lastrum.

Lige nu er er også opsat fire hængekøjer og monteret et par simple borde og fire bænke. Agten for lastrummet er indrettet maskin- og teknikrum. Den resterende teknik i form af bl. a. tanke er installeret i et afskærmet hjørne i bagbord side af lastrummet.

Yderklyver, inderklyver, fok og skonnertsejl. Det fik Bonavista til at sejle godt syv knob i en jævn-frisk sydvestlig vind på Lunkebugten . Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Trang og trekantet

Agter er der også en lille skipper-salon med køje samt en beskeden kahyt til bedstemanden. Adgangen sker på en nedgang ved siden af rattet.

Aptering til fire personer er indrettet foran fokkemasten. Og vi snakker ikke riddersale. Den trekantede kahyt ligger langt fra nutidens normer for plads og komfort. Det kræver fx lidt akrobatiske evner at kunne bakse sig ind i de alkove-agtige køjer. De er til gengæld i tilstræbt overensstemmelse med det oprindelige. Midt i den trange kahyt er der en lejder med direkte adgang til fordækket. I gangen mellem lastrum og kahyt er der toilet og bad i bagbord side. I styrbord side er der en moderne indrettet kabys plus polstrede bænke til fire skaffende personer.

Skipper Martin Andersen erklærede sig tilfreds med Bonavistas præstation. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Moderne kabys

Bonavistas moderne kabys-løsning forude er meget langt fra det oprindelige. Da skonnerten fra 1914 sejlede klipfisk-togter i New Found­land-farten, blev maden kokkereret i et lavloftet træhus på dækket.

Huset er der også på nutidens Bonavista, men det benyttes til opbevaring af redningsveste. Bonavistas originale kabys kan forresten ses på Marstal Søfartsmuseum. Dæk og rig fremstår nu tæt på det oprindelige. Blandt de få originale ting om bord er ankerspil, rat og lænsepumpe.

Det øvrige på dæk - bl. a. lasteluger, nedgange og brasespil - er genskabt efter skarpe blikke på historiske tegninger og fotografier. En nødvendig afvigelse fra det originale er den i øvrigt stilsikre hvide og marstal-grønne kasse mellem agterste dækshus og nedgangen til lastrum/salon. Kassen indeholder teknik til ekstra motorrums-udluftning befalet af Søfartsstyrelsens skibstilsyn. Den slags var der ikke brug for i 1914. Bonavista fik først indlagt motor i midten af 1920’erne. Efter anløbet i Marstal lørdag eftermiddag sejlede Bonavista gennem Lillebælt og ankom til Holbæk natten mellem mandag og tirsdag.

For Søsidens udsendte, der også sejlede med Bonavista før renoveringen, var der noget maritimhistorisk i at opleve skonnerten for sejl for første gang i tyve år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Jageren fik en hviledag, men de tre øvrige forsejl kom op på jomfrusejladsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Vejret var til den sure side, men humøret fejlede ikke noget på Bonavistas jomfrusejlads Svendborg-Marstal. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Den nye Bonavistas jomfrusejlads for sejl fandt sted i Lunkebugten ved Tåsinge. I gunstige øjeblikke viste loggen - fartmåleren - over syv knob. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Langelandsbroens 26 meters fri gennemsejlingshøjde levnede kun en god mandshøjdes margin til Bonavistas helt nye master. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Når sejlene hviler, drives Bonavista frem af en ny Yanmar 260 hestes diesel. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I forreste hjørne til styrbord i Bonavistas lastrum er et simpelt møblement fastgjort til dørken. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Bonavistas lastrum / salon. Afskærmningen i bagbord side skjuler bl. a. tanke. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Bonavistas lastrum/salon set med retning agterud. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Jernknæene - de sorte vinkelbeslag - er noget af det eneste bevarede under dæk fra den oprindelige Bonavista anno 1914. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I lastrummet / salonen er prøve-monteret fire køjer a la banje. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Kabyssen forude til styrbord har plads til fire skaffende besætningsmedlemmer. Stilmæssigt adskiller den sig markant fra det meste af det øvrige om bord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pladsforholdene i stævn-områdets trekantede kahyt - eller lukaf - for fire besætningsmedlemmer ligger langt fra nutidens normer for plads og komfort. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Agterude - under dæk med nedgang ved rattet - er indrettet en beskeden aptering for Bonavistas bedstemand. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skippers lille salon under dæk foran rattet er holdt i stil med den oprindelige Bonavistas aptering fra 1914. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skippers salon med indbygget køjerum. Lejderen, der lige skimtes til venstre, fører op til dækket ved siden af rattet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Denne hvide og marstalgrønne kasse på dækket indeholder Søfartsstyrelsens befalede, ekstra udluftningsmekanik til maskinrummet lige nedennunder. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fire flotte brandspande. Blandt vintersyslerne bliver at fremstille nogle håndtag af tovværk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Nedgangen til mandskabslukafet forude. Ankerspilllet er orginalt og fremstillet hos Svendborg-virksomheden Carl Axelsens Jernstøberi og Maskinfabrik i Ørkildsgade. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dækket på fragtskibet Bonavista. Den agterste lasteluge (i forgrunden) er også nedgang tik lastrum/salon. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Midt på dækket er - som oprindeligt - monteret et brasepil til brug ved fx lastning og losning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Hvis en last kræver det, kan den kombinerede luge og nedgang agter helt afmonteres, Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fornat og placering er den samme, men kabyssen på nutidens Bonavista indeholder redningsveste og andet grej. I øvrigt har Marstal Søfartsmuseums maleripavilonner i Det Sydfynske Øhav hentet forbillede i denne kabys. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Bonavistas utraditionelle vantskruer har været genstand for mange diskussioner blandt fx søulke på Marstal havn. Nationalmuseets indhyrede ekspert, Jes Kroman, Dyreborg, fastholder vantskruernes historiske korrekthed med hennvisning til bl. a. gamle fotografier. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Lærredet over Bonavistas forreste luge under afmontering. Under lærredet ligger en plastikpresenning og derunder igen planker - lastrummets loft. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Så er Bonavista klar til at tage last om bord. Da den gik i fart i 1914, var det salt fra Sydeuropa til New Foundland og klipfisk retur. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Vigtig GOG-gevinst mod arvefjender

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lad børnene flokkes i bymidten

Svendborg har fået en café for hele familien. Der er plads til, at de mindste leger og tumler rundt, og der er plads til de lidt større børn i et legehjørne. Og så kan forældre, bedsteforældre og naturligvis børnene få en forfriskning og lidt mere til. Jensens Bøfhus har en smule af den slags tilbud, men derudover er Café Svend, som den nye café hedder, alene om at henvende sig så direkte til lige netop børnefamilierne. En målgruppe, som egentlig er ganske stor, men også lidt overset, når blikket glider hen over Svendborgs bymidte. Jo, der er musik- og teateroplevelser for børnefamilier, og ikke så langt fra midten ligger Naturama og biblioteket. Det er rigtig fint, men hvordan ser det ud, når vi kigger ind i centrum af byen? Prøv at gå en tur ned gennem gågaderne. Der er faktisk ikke så meget at komme efter. Der er ingen legetøjsbutikker længere i bymidten, men det er vores allesammens skyld - vi køber nemlig det meste af legetøjet på nettet. Legepladserne ligger også et pænt stykke vej fra bymidten - især hvis benene er korte. Måske har Luise og Anders Føns Haaber derfor fundet en niche med et stort potentiale i. Noget har de i hvert fald fat i. Svendborg har et stærkt og levende kulturliv og tilbud i stakkevis, når det gælder gastronomi, teater, musik og meget mere. Der er masser af oplevelser at hente, men der er måske også et blindt punkt: Børnefamilierne. Så hvordan skal vi lokke børnefamilierne ind til bymidten en helt almindelig lørdag formiddag, hvor vi så gerne vil have, at de lægger deres penge, når sko og tøj skal købes? Der er i hvert fald ikke mange børneoaser at finde i nærheden af Møllergade og Gerritsgade. Der er et springvand på Torvet, som er tændt, så længe temperaturen ikke kniber sig ned i nærheden af frysepunktet, men det er også nogenlunde det. Svendborgs bymidte er måske ikke helt så familievenlig, som vi kunne ønske os. Vi vil jo gerne have flere børnefamilier til området. Det er godt for dynamikken og udviklingen, og vi vil meget gerne have, at børnefamilierne også bruger deres penge i de lokale forretninger frem for i de virtuelle stormagasiner. Svendborg har et stærkt kulturelt udtryk, men byen ser knap så stærk ud i børnehøjde. Nogle legemuligheder på Torvet kunne for eksempel være en mulighed. En rutsjebane, en gynge og et faldunderlag ville kunne gøre en stor forskel for familier med små børn, og pladsen er der jo til det. Der tænkes hele tiden i udvikling af byen. Det kunne være en god idé også at give børnene en mere fremtrædende plads i udviklingstankerne. De har det jo endda med at komme i følgeskab med mindst én voksen.

Svendborg

Mand truet med koben

Annonce