Annonce
SØSIDEN

Se alle billederne: Lodsbåd forvandlet til marine-fartøjet Strynø

Søstrene MHV 10 Baagø og MHV 12 Rønø i Storebælt. Når håndtaget lægges i bund, viser loggen omkring 22 knob. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fra på mandag er Marinehjemmeværnet klar til dobbelt så hurtig indsats i bl. a. Storebælt og Langelandsbælt. Søsiden sejler med det nye fartøj.

SLIPSHAVN: Forvandlingen er fuldbragt.

I foråret lå lodsbåden Danpilot Jupiter oplagt i Svendborg havn. Orange og med den karakteristiske lodstrappe knejsende på fordækket.

Fra på mandag er den udfasede lodsbåd klar til indsats for Marinehjemmeværnet på Østfyn. Båden er nu flåde-grå, lodstrappen er afmonteret og på fordækket sidder nu en affutage. Det sidste betyder, at der kan monteres et let maskingevær ude ved stævnen. Bådens nye navn: MHV 11 Strynø.

Anskaffelsen af MHV 11 Strynø og dens to søster-både er et pilot-projekt. Marinehjemmeværnet skal bruge de kommende to års erfaringer til at afklare, hvilken bådtype, der skal erstatte de nuværende fartøjer af klasserne 800 og den lignende men lidt større 900-klasse. Marinehjemmeværnet fik bygget i alt 30 af disse bådtyper på Søby Værft. De ældste er over 25 år gamle, og de fleste erstattede kutter-lignende fartøjer af træ.

Annonce
Med tre nyrenoverede, tidligere lodsbåde skal Marinehjemmeværnet teste om fremtiden peger mod mindre og hurtigere fartøjer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Mindre både testet

Marinehjemmeværnets overvejelser om den fartøjsmæssige fremtid har stået på i flere år. I mindre skala har værnet testet en overdækket, nybygget båd fra Tuco-værftet i Faaborg samt åbne, udfasede kystredningsbåde.

Ingen af disse fartøjs-typer er aktuelt med i overvejelserne om fremtiden. Den tidligere redningsbåd navngivet som MIF-01 Bjørnø var stationeret under flotillen i Faaborg, men bl. a. fartøjets vandjet-system viste sig uhensigtsmæssigt til Marinehjemmeværnets formål.

Sejler meget hurtigere

Næste skridt mod Marinehjemmeværnets fartøjsmæssige fremtid er praktisk afprøvning af de nyanskaffede, ombyggede lodsbåde.

- Strynø er et hurtigt indsatsfartøj, som vi først og fremmest skal teste i vores daglige praksis. Umiddelbart er fordelen, at med kun fire mands besætning, kan vi hurtigt komme ud. Men spørgsmålet er også, hvor længe vi kan klare at være friske under en indsats i et fartøj af denne størrelse, siger chef for flotille 242 Østfyn Torben Lund-Larsen, Skaarup.

I test-fasen skal flotillen også afklare, hvad et fartøj af denne størrelse kan bruges til.

Blandt Marinehjemmeværnets opgaver er søredning, eftersøgning, bekæmpelse af forurening , sejlads for politi og Skat, eskorte, patientbefordring samt at være en del af beredskabet for småøerne.

- Vi er glade for de nye fartøjer, og nu glæder vi os til at prøve dem i praksis, siger chef for Flotille 242 Østfyn, Torben Lund-Larsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Hul ved Spodsbjerg

Omkring halvdelen af Marinehjemmeværnets flotiller landet over bød ind på at være en aktiv del af pilot-projektet. Facit blev, at de tre test-fartøjer blev fordelt mellem fire flotiller. En af dem er Østfyn.

- Noget af det vi har slået på for at komme i betragtning som testere af det nye fartøj er, at vi har et hul i søredningen omkring Spodsbjerg. Vi - eller vores flotille i Rødby - har omkring to timers sejlads dertil med de nuværende fartøjer. De nye, små både kan sejle dobbelt så hurtigt. Så der sparer vi meget tid, forklarer Torben Lund-Larsen.

Marinehjemmeværnet skal teste de nye fartøjer over en periode på to år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Politibil til søs

I test-perioden disponerer stationen i Slipshavn over både den nye, lille MHV 11 Strynø og flotillens sædvanlige fartøj, MHV 805 Gemini. Det kan give mulighed for at vælge skib efter opgaven til søs. Som Torben Lund-Larsen ser det, har det mindre men hurtigere fartøj både fordele og ulemper:

- Da 800-klassen blev projekteret i starten af 1990’erne, gik fragtskibene måske 8-9 knob. I dag kan de gå 18 knob. Og da en af vores opgaver er “politibil til søs”, skal vi også gerne kunne følge med. Med 800-klassen skal vi gå på en skærende kurs, når vi skal investigere (undersøge, red.). Med de nye fartøjer kan vi lægge os på siden. Det vil sige, at håndhævelse af suverænitet kan vi gøre på en bedre måde med de mindre, hurtige fartøjer, siger Torben Lund-Larsen.

De tre nye MHV-fartøjer blev overdraget og navngivet ved en højtidelighed på marinestationen i Slipshavn ved Nyborg Fjord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Hurtigere træthed

De nye fartøjers begrænsning er, at besætningen bliver hurtigere træt:

- I 800-klassen er vi otte om bord og opererer med hold, så vi kan skifte. I de nye både er hele besætningen på vagt hele tiden. Der er ikke plads til vagtskiftehold om bord, forklarer Torben Lund-Larsen.

Den nye MHV 11 Strynø skal dels i test-perioden operere alene og dels skal der afprøves samarbejde med den større MHV 805 Gemini.

- Man kan fx tænke sig, at en træt besætning kan blive sat over for at hvile på vores 800-klasse, og at den nye båd kan få leveret en udhvilet besætning for videre indsats til søs, siger Torben Lund-Larsen.

Optankning af diesel til søs er en anden procedure, der skal afprøves i test-perioden.

Efter to års test samles alle erfaringer i en hvidbog. Den skal være en del af grundlaget for Marinehjemmeværnets valg af fremtidens fartøjer.

Blandt andre frivillige fra fire marinehjemmeværns-flotiller overværede overdragelse og navngivning i Slipshavn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Beredskabet løftes

Marinehjemmeværnets anskaffelse af nye fartøjer kan også ses som et slags statsligt genbrugs-projekt, da det er den ene statskasse, der har handlet med den anden. Sælger er statens Danpilot og køber er Forsvaret.

Den officielle overdragelse fra Forsvaret til Marinehjemmeværnet fandt sted i Slipshavn med deltagelse af prominente personer fra forsvar og hjemmeværn, en fanekommando, frivillige fra fire flotiller samt Marinehjemmeværnets hornorkester.

I sin tale betonede chef for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen, at hastighed til søs er altafgørende – både i forhold til søredning, men også i forhold til de mere militære opgaver som eskortering af flådefartøjer og støtten til politiets opgaveløsning til søs.

Chefen for Søværnskommandoen, kontreadmiral Torben Mikkelsen nævnte, at Marinehjemmeværnets støtte til Søværnet i fremtiden bliver endnu større:

- Sammen løser vi helt centrale opgaver som eftersøgninger, søredninger, havmiljøopgaver og farvandsovervågning. De nye fartøjer vil løfte det samlede maritime beredskab, fremhævede Torben Mikkelsen.

Frivillige fra Flotille 242 Østfyn er fra mandag klar til teste det nye MHV 11 Strynø i praksis. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Marinehjemmeværnets chef, kommandør Henrik Holck Rasmussen: - Hastighed til søs er altafgørende i vore operationer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
De tre nye MHV-fartøjer har fået afmonteret lodsbåd-tidens trappe-stativ på fordækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Marinehjemmeværnets hornorkester medvirkede til at festliggøre overdragelse og navngivning af de nye fartøjer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Marinehjemmeværnets kun godt et år gamle fanekommando medvirkede også i Slipshavn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Sergent, motorpasser Jørgen Nielsen, Nyborg. Foruden dette bord-arrangement består MHV 11 Strynøs mandskabs-faciliteter af et toilet, et lille pantry og to hvilekøjer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I bagbord side af MHV 11 Strynø er ved indgangen fra agterdækket indrettet to hvilekøjer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
MHV 10 Baagø og MHV 12 Rønø på fremvisnings-sejlads i Storebælt på en dag med høj himmel og fladt vand. Billedet er taget fra den tredje søster, MHV 11 Strynø. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Chef for Flotille 242 Østfyn, Torben Lund-Larsen, Skaarup: - Strynø er et hurtigt indsatsfartøj, som vi først og fremmest skal teste i vores daglige praksis. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Væk er lodsbåd-tidens karakteriske dobbelt-trappe på fordækket. Den har de ikke noget at bruge til i Marinehjemmeværnet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Udsigt fra agterdækket af MHV 11 Strynø, når Storebælt gennempiskes med max-hastigheden på 22 knob. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
På denne såkaldte affutage ved stævnen kan der monteres et let maskingevær. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
De nye, tidligere lodsbåde sejler omkring dobbelt så hurtigt som Marinehjemmeværnets nuværende fartøjer af 800- og 900-klassen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Erfaringerne fra Marinehjemmeværnets to-årige testperiode skal samles i en hvidbog, der skal danne basis for beslutning om fremtidens fartøjer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Profilen på de nye såkaldte MIF'ere er umiskendelig "tidligere lodsbåd". Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Sådan så de nye MHV-fartøjer ud i deres forrige liv som lodsbåde for Danpilot. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Efter udfasning fra Danpilot lå nogle af de tidligere lodsbåde i en periode oplagt i Svendborg havn. Danpilot Jupiter - nu hamskiftet til MHV 11 Strynø - ligger yderst her. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fra lodsbådenes oplæggertid i Svendborg, hvor Danpilot har hovedkvarter. Danpilot Jupiter - nu MHV 11 Strynø - ligger yderst til venstre. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sydfyn skal selv puste indhold i byggeboomet

Engang sagde man, at folk flyttede til Sydfyn for at redde verden. Det var første bølge af tilflyttere, der i 70'erne kom for - som det blev sagt - at redde verden. Så kom anden bølge af tilflyttere lige omkring årtusindskiftet, og de kom - sagde man - for at redde sig selv og familien. Hvad der nu er grund til, at især flere københavnere flytter hertil igen, skal vi lade være usagt, men faktum er, at de kommer og på den måde måske kan være med til at skabe fornyet liv i vores område. I denne uge har vi her i avisen sat fokus på det historiske byggeboom, der er i gang på Sydfyn. Det magiske tal 1151 har fundet vej til manges læber denne uge, og det med god grund: 1151 nye boliger vil efter planen skyde op på Sydfyn fremover, og bliver det realiseret, så er det jo intet mindre end ny historieskrivning med afgørende betydning for området her. Nuvel, i dag kan vi så også fortælle, at det ikke er alle, der tror på, at boligprojekterne er realistiske. Måske er de endda alt for optimistiske i forhold til de fremskrevne befolkningsprognoser. Sådan lyder det i hvert fald fra direktøren for Boligøkonomisk Videncenter. Det er bestemt værd at lytte til - ligesom ordene fra en af investorerne bag byggeboomet. Direktør i Guldfeldt Tømrer-Murer og Hans Jørgensen og Søn, Claus Larsen, sagde netop til avisen i mandags, at det meste af byggeboomet måske skyldes tilfældigheder. De to markante vurderinger af byggeboomet fra to eksperter på området må gerne give os lidt at tænke over, for hvad kan det sige os her på Sydfyn? Det kan sige os, at vi selv skal lægge en mængde energi i at få tingene til at ske, helt som der nu er planlagt med. Altså: For at de 1151 boliger kan blive realiseret, så skal vi gøre et ekstra stykke arbejde for at få folk til rent faktisk at flytte hertil og flytte ind i de boliger. Og her kan det være smart lige at se på, hvordan vi hidtil er lykkedes med at tale os selv, hinanden og vores område op. Selvom det ikke er velset at henlede opmærksomheden på noget, vi kunne være bedre til, så er det måske netop værd at gøre her midt i vores arbejde med at finde champagneflaskerne frem. Det er super, at der bygges. Det er super, at det nu også er investorer uden for vores område, der har lyst til at investere her - og det er super, at københavnerne kommer. Men vi skal selv gøre arbejdet med at få bolden endeligt i mål. Altså få byggeboomet ændret til at bosætningsboom. Vi har en veludviklet evne til at ville vende tingene et par ekstra gange, finde nogle fluer i suppen eller slet og ret tale tingene lidt ned her på Sydfyn. Hvad vi måske også har kunnet se i DI's erhvervsanalyse, hvor vi igen røg ned af listen i år. Så kære Sydfyn: Tro nu på det. Gå nu med ind og vær med til at realisere planerne. Også selvom det kræver, at vi slår nogle befolkningsprognoser, der ikke helt forudser samme gode udvikling. Men folk gider godt vores natur og byliv. Men de gider ikke sure, bagudstræbende mennesker, der ikke har ideer til fremtiden og kort sagt er gået i stå i frustration over, at fortiden ikke kommer igen. Vi har en stor chance for at puste et ordentligt indhold i det, der lige nu er et byggeboom. Og ærlig talt: Skulle vi ikke gribe den?

Annonce