Annonce
Svendborg

Se alle billederne: Fjordbyens Helge - 111 år med røg i skorstenen

Som Svendborgsund har sin Helge, har Flensborg Fjord sin Alexandra. Salondamperen har sejlet i foreløbig 111 år og meldes i god stand. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Alle kan få en unik, sejlende oplevelse på Alexandra. Flensborgs klassiske salondamper drives af frivillige og er et vartegn for grænsebyen ved fjorden. I denne weekend er “Alex” midtpunkt i Dampf Rundum. Søsiden sejlede med om bord.

FLENSBORG FJORD: Svendborgsund har sin Helge, og på Flensborg Fjord sejler Alexandra. Både Helge og Alexandra er mindre passagerskibe i klassisk damperprofil. De er begge bygget til trafik i lokalt farvand, og ingen af dem har sejlet i rute andre steder end på de hjemlige bølger.

I al stilfærdighed runder Sundets Helge 95 år i denne sæson. Den lidt større Alexandra i grænselandets fjord har 111 år på kølen.

Om Helge høres nu og da den misforståelse, at den oprindelig var damper. Selvom Helge er leveret, da dampere stadig blev nybygget og den har en typisk damper-skorsten, har den aldrig haft hverken kedel eller kul om bord. Helges første maskineri var en primitiv brændstof-motor, der sagde tøf-tøf. Derefter har den sejlet med almindeligt diesel-maskineri.

Annonce
Salondamperen Alexandra har sin egen anløbsbro i Flensborgs museumshavn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Maritim oplevelse

Alexandra - derimod - er skabt til en tyk, sort røgfane fra skorstenen og gloende kul i bugens kedel. Og den er ikke bare et dampskib. Alex, som hun kærligt kaldes, præsenterer sig fornemt som salondamper.

Den skinnende aptering gør salon-betegnelsen fuldt berettiget. Ligesom på Helge er lakeret mahogni, poleret messing og masser af velbevarede detaljer med til at skabe en atmosfære af passagersejlads på oldefars tid. På Alex ovenikøbet ingen rystende og brummende diesel-maskine - kun lyden af det kløvede vand om boven og propellens skumpiskede fjordvand agterude.

At sejle med Alexandra er en maritim oplevelse af høj karat. Undervejs har alle passagerer også mulighed for at stige ned ad lejderen og under dæk opleve en fuldblods dampmaskine i drift. Søsidens varmeste anbefaling.

Vel er der trangt og hedt dernede, men at se de frivillige skrue på haner, overvåge de gamle instrumenter og skovle kul i kedlen er den stejle nedstigning værd.

Sejlads om søndagen

Alexandra har sin faste bro i Flensborgs museumshavn tæt ved byens hovedstrøg. Sæsonen går fra maj til oktober med ture på fortrinsvis søndage. Alle kan løse billet til fx halvanden times rundfart på fjorden. Den koster 13 euro, rundt regnet en dansk hund.

I denne weekend er sejlplanen i anledning af det traditionelle Dampf Rundum-træf intensiveret med fire afgange både lørdag og søndag. Lejlighedsvis sejler salondamperen også på lidt længere ture med landgang i Langballigau eller med fuld musik om bord leveret af Alexandra Dampkapelle.

Røg i skorstenen og tud i fløjten. Der er en helt særlig stemning omkring en dampers afgang. Hver søndag sommeren igennem kan det opleves på Alexandra i Flensborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

To krige og to OL

Alexandra er bygget til fjordtrafik for et lokalt dampskibsselskab. Navnet fik den efter gudmoderen, prinsesse Alexandra af Schleswig-Holstein-Glücksburg. I salondamperens lange liv har den foruden stabil passagersejlads på Flensborg Fjord nået at medvirke bag linjerne i begge verdenskrige samt ved sejler-OL i både 1936 og i 1972.

Alexandra har også under anden verdenskrig været anvendt til sejlads med lodser og efter krigen til transport af flygtninge for de britiske styrker i Tyskland. Indsats som dykkerfartøj og bugserbåd er også beskrevet i Alexandras brogede 111 år lange historie.

Et navnebræt. Ligesom på Svendborgsunds Helge kan Alexandra fremvise masser af fine, maritime detaljer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Ti års frivillig indsats

Som 67-årig fik Alexandra stemplet “urentabel”. Den gamle damper blev til manges fortrydelse pensioneret af Flensborgs fjordrederi og lå i fire år forsømt hen i havnen. Slidt og mærket af et samlet antal sømil - 600.000 - svarende til 22 jordomsejlinger.

Damperens tiltagende forfald fik lokale frivillige til at gå i aktion. De stiftede i 1979 en forening med formålet at redde Alexandra som aktiv damper på Flensborg Fjord.

Efter små ti år med indsamlinger suppleret af delstatsligt økonomisk skulderklap, betydelig frivillig indsats og værfts-ophold i bl. a. Egernsund fyrede en renoveret og nu foreningsejet Alexandra i 1989 op under sin kedel. Fjordens vartegn dampede igen på sommersejladser med passagerer.

Passagerer må færdes overalt på salondamperen Alexandra. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Ny kedel

Nu 30 år senere lyder den gode melding fra Flensborg Fjord:

- Alexandra er i stabil gænge, og den er i god stand. Senest har vi fornyet kedlen, og vi har fået nye redningsbåde om bord, fortæller Rudolf Borrmann fra Förderverein Salondampfer Alexandra til Søsiden.

Fornyelsen af kedlen var både kostbar og besværlig. Alexandra sejlede i 2016 til værft i vadehavsbyen Husum. Her fik den gamle damper løsnet en del af overbygningen og hele skorstenen, så den udtjente kedel kunne løftes op fra skibets dyb og en ny kunne installeres.

Den gamle kedel står kold og fint bevaret til udstilling i gården på Flensborgs søfartsmuseum tæt ved Alexandras anløbsbro. I hallen ved siden af er en dampmaskine afstrippet og funktionen illustrativt forklaret.

Salondamperen Alexandra har gennem 111 år sat sit præg på Flensborg Fjord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Minimumsnormeringer på tynd is

Regeringen og dets støttepartier og sågar Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) risikerer et tillidsbrud med vælgere, forældre og medlemmer med det, de kalder minimumsnormeringer. Det er jo egentlig et markant løft, at der i den nye finanslov kanaliseres 500 millioner kroner i 2020 stigende til 1,6 milliarder kroner i 2025 ud til flere pædagoger i daginstitutionerne i kommunerne. Men når finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at de med aftalen vil indføre minimumsnormeringer, bevæger politikerne sig ud på tynd is. Og fagforbundet BUPL går gladeligt med derud, når det på sin hjemmeside kalder minimumsnormeringer en realitet. Minimumsnormering er defineret som, at der minimum skal være en voksen pr. tre vuggestuebørn og en voksen pr. seks børnehavebørn. Det er det, forældre har demonstreret for. Det en række politikere har stillet i udsigt. Og det som forligspartierne, Socialdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF, nu lover. Men det er hverken finansloven eller BUPL, der bestemmer, om minimumsnormeringer er virkelighed. Det står sin prøve i daginstitutionerne. Kan du gå ind i en hvilken som helst institution en hvilken som helst morgen, dag eller sen eftermiddag og finde voksne i forholdet 1:3 og 1:6, så har man holdt det, man har fejret. Men finder forældre fortsat en pædagog alene med 10 børn, mister ordene værdi, og tilliden er brudt. Der har det seneste år været mange tvivlsomme beregninger på, hvordan normeringerne reelt ser ud i daginstitutionerne i dag. Ledere blev talt med, møder ikke fraregnet, og både en sygemeldt medarbejder og vedkommendes vikar blev registreret, som om de begge var på arbejde samtidig. Imens kunne en stikprøveundersøgelse i og af Svendborg Kommune konstatere, at der i det værste tilfælde var en voksen til 22 børn. Alt sammen satte blot en fed streg under, at minimumsnormeringer ikke er defineret via en opregningsmetode. Heller ikke i en finanslov. Det står sin prøve i daginstitutionerne. Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, som også var med til at præsentere finanslovsaftalen, mener da heller ikke, at man hermed leverer minimumsnormeringer. Og hvis man har tænkt sig at pege på en beregning og kalde det minimumsnormeringer, er det måske snarere maksimumsnormeringer, som man har indført. Politikernes fejl er i virkeligheden at tage ordet ”minimumsnormeringer” i munden. Måske fejlen blev begået allerede i valgkampen, hvor regeringens senere støttepartier bakkede op om idéen, og derfor vil man også levere det nu. Men det kan altså vise sig at blive et seriøst selvmål, at man ikke kunne nøjes med at holde sig til at sige det, man rent faktisk har gjort: givet de danske daginstitutioner et milliardløft.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce