Annonce
Søsiden

Se alle billederne: De smukke skibe for fulde sejl gennem Øhavet

Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe - tremastskonnerten Fylla af Svendborg og den 100-årige danskbyggede kutter Nordwind fra Greifswald i Tyskland. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Søsidens reporter fulgte Fyn Rundt-skibene på en solrig sejltur fra Marstal til Faaborg.

DET SYDFYNSKE ØHAV: Tusinder oplevede Fyn Rundt-skibene fra kajerne i Bogense, Fredericia, Assens, Sønderborg, Marstal og Faaborg.

Vel er de dragende flotte, de gamle sejskibe - også med nøgne master. Endnu smukkere bliver den sejlende kulturarv, når den springer ud med alle sejlene sat på en solrig sommerdag gennem Det Sydfynske Øhav.

Med dommerskibet MHV 909 Speditøren som sejlende platform billedrapporterer Søsiden her fra Fyn Rundt-etapen fra anløbet i Marstal til velkomsten i Faaborg.

Efter måneders forberedelser og en hektisk uge til lands og til søs kan Fyn Rundt-kaptajnen, stævnedeler Jan Jay Brun Jensen gøre status:

- Det har været en af de bedste Fyn Rundt'er nogensinde. På vejr-siden var vi det meste af paletten rundt og oplevede masser af sol og go' vind plus noget regn. Stemningen har været i top - ligesom tilslutningen af skibe og besøget på kajerne. Vi er meget glade, fastslår Jan Jay Brun Jensen.

Dommer Sune Blinkenberg har haft ansvaret for skippermøderne hver norgen og ikke mindst for dysterne til søs:

- Jeg er gået efter lidt kortere baner end tidligere og har lagt flere mærker ind. Det har øget udfordringerne derude. Heldigvis har det givet god respons, siger Sune Blinkenberg, der også har lovet at være dommer på Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe næste år.

Finale-etapen gennem Det Sydfynske Øhav var på omkring 22 sømil. Heraf var de 10 sømil udlagt som kapsejladsbane med startlinje mellem udlagt mærke og kompasbøjen sydøst for Drejø. Vindmåleren sagde 3-8 m/s.

Sæt din skærm på fuld billedstørrelse - og tag med til søs!

Annonce
Indviklet, ja. I havnene underholdt unge akrobater fra Dubals Piratcirkus hver eftermiddag i og omkring Marstal-skonnerten Fulton. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Se billeder fra statsminister-visit: Skoledreng krævede svar om organdonation

Annonce