MARSTAL: PLASK!
Kursen mod at kunne sejle en øfærge går bl. a. gennem et hop i en vinterkold havn plus en kravletur op i en redningsflåde.
Ti studerende på Marstal Navigationskoles første hold på den nye færge-navigatør-uddannelse har i mere end en forstand taget et spring. Det våde af slagsen skete efter vejledning fra instruktør Jørgen Ritz. Iført skriggrønne overlevelsesdragter hoppede de én for én i Marstal havn, flød rundt for til sidst at samles alle ti i den trange redningsflåde.
Humøret var højt denne dag. Skulle en redningssituation blive alvor på en øfærge, har de vordende færgefolk prøvet det i øveform.
Sikkerhed i fokus
Sikkerhed om bord er i fokus på færge-uddannelsen i Marstal. Sammen med emnerne nautik og operationelle færdigheder er søsikkerhed hovedtema i skolens nye et år lange uddannelse.
Efter fem uger med praktik og teori i Marstal skal de studerende nu ud i virkeligheden på færgerne. Det sidste hold i forsøgs-fasen følger senere i foråret.
FAKTA: Den nye færgenavigatør-uddannelse i Marstal
Den nye uddannelse færgenavigatør er sat i gang efter idé fra leder af Færgesekretariatet i Ærøskøbing, Jan Fritz Hansen i samarbejde med Marstal Navigationsskole.
Krav til optagelse på uddannelsen er bl. a. en alder på min. 25 år, mindst karakteren 2,0 i dansk og matematik ved 9. eller 10. klasses afgangsprøve, et sundhedsbevis for søfarende samt en aftale med en færgeoverfart om en praktikplads.
De tre hovedtemaer i uddannelsens teoretiske og praktiske undervisning er nautiske færdigheder, sikkerhed og operationel kunnen. Det første hold kommende færgenavigatører gik i gang med uddannelsen i starten af december 2020. Det andet og sidste forsøgshold starter i starten af maj i år.
Første modul af uddannelsen er på fem uger med teori og praksis og slutter nu medio januar i Marstal.
Andet modul følger umiddelbart efter og omfatter et halvt års praktik om bord på en eller flere øfærger i fast rutefart. Den studerende sejler med som overtallig besætning.
Tredje modul omfatter 20 ugers teori og praksis på Marstal Navigationsskole. Bestået eksamen på den i alt et år lange uddannelse udløser færgenavigatør-beviset - eller som det formelt hedder ”bevis som styrmand af 4. grad med begrænsede rettigheder”. Begrænsningen gælder bl. a. færgens størrelse. Brutto-tonnage må være max. 500.
Når andet forsøgshold er afviklet i Marstal næste år, indsender navigationsskolen en evaluering. Uddannelsens fremtid drøftes derefter med Uddannelses- og Forskningsministeriet. sosn
Mod på øfærge og øliv
Den nye uddannelse målretter sig til folk, der måske ønsker at bo på en ø og som gerne vil til søs uden at skulle bruge et helt år på langfart for at sejle en kort øfærge-overfart.
Interessen var stor, da navigationsskolen udbød den nye uddannelse.
Rektor Helle Bak Poulsen fortæller, at henvendelserne typisk kom fra mænd, der stod et sted i livet med en anden uddannelse og brændte for en fremtid med øliv og job på øfærger.
- Det kan også være kvinder, der ikke kan se sig selv på langfart, når de begynder at skulle stifte familie og alligevel godt kunne tænke sig at være en del af det blå Danmark, siger Helle Bak Poulsen. Rektor må dog konstatere, at der ingen kvinder er på det første hold.
Jørgen Ritz, instruktørDe er meget videbegærlige, og vi er nået længere end ventet.
- Helt vildt godt
Den nye uddannelses tovholder, instruktør Jørgen Ritz, har i samarbejde med Helle Bak Poulsen lagt skemaet for holdet. Undervisningen er baseret på bl. a. en række elementer fra uddannelsen kystskipper samt fra deres personlige erfaringer som besætning på forskellige færger.
Jørgen Ritz siger, at han var spændt på, hvad det var for mænd, der påmønstrede den nye uddannelse. Efter de første uger gør en glad lærer status:
- De har gjort det helt vildt godt. Min frygt er gjort til skamme. Det er helt fantastisk entusiastisk. De er meget videbegærlige, og vi er nået længere end ventet, lyder det fra Jørgen Ritz.
Med de studerendes vidt forskellige erhvervsmæssige baggrunde ser Jørgen Ritz også uddannelsen til færge-navigatør som en spændende transformation. Et spring mod noget nyt:
- Jeg er sikker på, at de med deres baggrund suppleret med vores nye uddannelse, vil blive nogle gode færge-navigatører. Alt i alt har jeg oplevet ugerne som noget utrolig positivt. Jeg har glædet mig til hver eneste time med dem, fastslår Jørgen Ritz.
Appetit på viden
Søsiden har i to omgange fulgt et par lektioner i Marstal.
Den første var redningsøvelsen i havnen. Den anden var i klasseværelset. På skemaet her stod begreber som skibsteknisk beregning og styrlastighed. Det sidste er forskellen i en skrå køls dybgang for og agter.
- De spørger tit, og de har appetit på at ville vide mere, end de skal. Det er positivt siger Jørgen Ritz.
Praktikfærger i Øhavet
Efter et nu afsluttet fem ugers basis-forløb i Marstal tilsat et smut til brandskolen i Svendborg, spreder de vordende færgefolk sig som såkaldt overtallig besætning på mindre passagerfartøjer rundt om i landet.
Praktikstederne er på bl. a. Svendborg Kommunes tre færger, Højestene, Hjortøboen og Helge, Faaborg-Midtfyns Faaborg III, Fur-færgen i Limfjorden, Arrivas havnebusser i København og på den kommende hurtigfærge mellem Samsø og Aarhus.
Til august vender de ti færgefolk tilbage til tyve ugers afsluttende uddannelse i Marstal. Midt i december ville de kunne titulere sig færgenavigatører.
