Annonce
Søsiden

Se alle billederne: Da færgefolket sprang i havnen

Instruktør Jørgen Ritz (tv) fra Marstal Navigationsskole og det første hold færgenavigatører - klædt på til at hoppe i havnen og bjærge sig op på en redningsflåde. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Søsiden besøger Marstal Navigationsskole, hvor det første hold færgenavigatører er igang med deres nye uddannelse.

MARSTAL: PLASK!

Kursen mod at kunne sejle en øfærge går bl. a. gennem et hop i en vinterkold havn plus en kravletur op i en redningsflåde.

Ti studerende på Marstal Navigationskoles første hold på den nye færge-navigatør-uddannelse har i mere end en forstand taget et spring. Det våde af slagsen skete efter vejledning fra instruktør Jørgen Ritz. Iført skriggrønne overlevelsesdragter hoppede de én for én i Marstal havn, flød rundt for til sidst at samles alle ti i den trange redningsflåde.

Humøret var højt denne dag. Skulle en redningssituation blive alvor på en øfærge, har de vordende færgefolk prøvet det i øveform.

Instruktør Jørgen Ritz fra Marstal Navigationsskole guider de kommende færgenavigatører før redningsøvelsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Sikkerhed i fokus

Sikkerhed om bord er i fokus på færge-uddannelsen i Marstal. Sammen med emnerne nautik og operationelle færdigheder er søsikkerhed hovedtema i skolens nye et år lange uddannelse.

Efter fem uger med praktik og teori i Marstal skal de studerende nu ud i virkeligheden på færgerne. Det sidste hold i forsøgs-fasen følger senere i foråret.

FAKTA: Den nye færgenavigatør-uddannelse i Marstal

Den nye uddannelse færge­navigatør er sat i gang efter idé fra leder af Færgesekretariatet i Ærøskøbing, Jan Fritz Hansen i samarbejde med Marstal Navigationsskole.

Krav til optagelse på uddannelsen er bl. a. en alder på min. 25 år, mindst karakteren 2,0 i dansk og matematik ved 9. eller 10. klasses afgangsprøve, et sundhedsbevis for søfarende samt en aftale med en færgeoverfart om en praktikplads.

De tre hovedtemaer i uddannelsens teoretiske og praktiske undervisning er nautiske færdigheder, sikkerhed og operationel kunnen. Det første hold kommende færgenavigatører gik i gang med uddannelsen i starten af december 2020. Det andet og sidste forsøgshold starter i starten af maj i år.

Første modul af uddannelsen er på fem uger med teori og praksis og slutter nu medio januar i Marstal.

Andet modul følger umiddelbart efter og omfatter et halvt års praktik om bord på en eller flere øfærger i fast rutefart. Den studerende sejler med som overtallig besætning.

Tredje modul omfatter 20 ugers teori og praksis på Marstal Navigationsskole. Bestået eksamen på den i alt et år lange uddannelse udløser færgenavigatør-beviset - eller som det formelt hedder ”bevis som styrmand af 4. grad med begrænsede rettigheder”. Begrænsningen gælder bl. a. færgens størrelse. Brutto-tonnage må være max. 500.

Når andet forsøgshold er afviklet i Marstal næste år, indsender navigationsskolen en evaluering. Uddannelsens fremtid drøftes derefter med Uddannelses- og Forskningsministeriet. sosn

Færgenavigatørerne giver redningsflåden en lufttur før søsætning i Marstal havn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Mod på øfærge og øliv

Den nye uddannelse målretter sig til folk, der måske ønsker at bo på en ø og som gerne vil til søs uden at skulle bruge et helt år på langfart for at sejle en kort øfærge-overfart.

Interessen var stor, da navigationsskolen udbød den nye uddannelse.

Rektor Helle Bak Poulsen fortæller, at henvendelserne typisk kom fra mænd, der stod et sted i livet med en anden uddannelse og brændte for en fremtid med øliv og job på øfærger.

- Det kan også være kvinder, der ikke kan se sig selv på langfart, når de begynder at skulle stifte familie og alligevel godt kunne tænke sig at være en del af det blå Danmark, siger Helle Bak Poulsen. Rektor må dog konstatere, at der ingen kvinder er på det første hold.


De er meget videbegærlige, og vi er nået længere end ventet.

Jørgen Ritz, instruktør


Det første hold færgenavigatører klar til en dukkert i Marstal havn. Tv. instruktør Jørgen Ritz. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

- Helt vildt godt

Den nye uddannelses tovholder, instruktør Jørgen Ritz, har i samarbejde med Helle Bak Poulsen lagt skemaet for holdet. Undervisningen er baseret på bl. a. en række elementer fra uddannelsen kystskipper samt fra deres personlige erfaringer som besætning på forskellige færger.

Jørgen Ritz siger, at han var spændt på, hvad det var for mænd, der påmønstrede den nye uddannelse. Efter de første uger gør en glad lærer status:

- De har gjort det helt vildt godt. Min frygt er gjort til skamme. Det er helt fantastisk entusiastisk. De er meget videbegærlige, og vi er nået længere end ventet, lyder det fra Jørgen Ritz.

Med de studerendes vidt forskellige erhvervsmæssige baggrunde ser Jørgen Ritz også uddannelsen til færge-navigatør som en spændende transformation. Et spring mod noget nyt:

- Jeg er sikker på, at de med deres baggrund suppleret med vores nye uddannelse, vil blive nogle gode færge-navigatører. Alt i alt har jeg oplevet ugerne som noget utrolig positivt. Jeg har glædet mig til hver eneste time med dem, fastslår Jørgen Ritz.

En lektion i klasseværelse 6 på Marstal Navigationsskole. Instruktør Jørgen Ritz forklarer begrebet styrlastighed. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Appetit på viden

Søsiden har i to omgange fulgt et par lektioner i Marstal.

Den første var redningsøvelsen i havnen. Den anden var i klasseværelset. På skemaet her stod begreber som skibsteknisk beregning og styrlastighed. Det sidste er forskellen i en skrå køls dybgang for og agter.

- De spørger tit, og de har appetit på at ville vide mere, end de skal. Det er positivt siger Jørgen Ritz.

Færgenavigatørernes et år lange forløb er en blanding af teoretisk klasseværelse-undervisning i Marstal, praktiske øvelser og seks måneders sejlads med en færge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Praktikfærger i Øhavet

Efter et nu afsluttet fem ugers basis-forløb i Marstal tilsat et smut til brandskolen i Svendborg, spreder de vordende færgefolk sig som såkaldt overtallig besætning på mindre passagerfartøjer rundt om i landet.

Praktikstederne er på bl. a. Svendborg Kommunes tre færger, Højestene, Hjortøboen og Helge, Faaborg-Midtfyns Faaborg III, Fur-færgen i Limfjorden, Arrivas havnebusser i København og på den kommende hurtigfærge mellem Samsø og Aarhus.

Til august vender de ti færgefolk tilbage til tyve ugers afsluttende uddannelse i Marstal. Midt i december ville de kunne titulere sig færgenavigatører.

Sådan en redningsflåde er beregnet til at kunne rumme op til 16 personer i havsnød. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En af Marstal Navigationsskoles motorjoller gjorde det ud for springbræt til det våde. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Hver gang en vordende færgenavigatør havde formået at rejse flåden, blev den vendt på hovedet - klar til den næste. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Et par stykker vovede et så godt som synkront hovedspring ... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
... og kom på rette køl. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Første trin til at retvende flåden er at kravle op på bunden. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Flådens luftflaske kan være et godt trin at stå på, når den skal rejses. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Så er det lige før, det lykkes. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Når flåden vælter, handler det om at komme væk i en fart. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Overlevelsesdragterne giver både opdrift og holder på varmen - i det vinterkolde vand. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Marstal Navigationsskoles første hold af færgenavigatører holder redningsøvelse i Marstal havn. Alle ti skal en tur i baljen, rejse flåden og til sidst samles inde i den. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En redningsflåde kan også stå på højkant - omend kortvarigt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Trods vinterholdt havnevand blev øvelsen taget med højt humør. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Instruktør Jørgen Ritz gav gode råd og vejledning fra sin plads på skolens motorjolle. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Normalt er en redningsflåde placeret i en beholder på dækket ved skibssiden og pumpes op, når den kastes i vandet. Hvis flåden ikke vender med kølen ned, er det besætningens opgave at få den vendt, før nødstedte passagerer kan komme om bord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Så er det lige før .... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Den hvide flaske under bunden af flåden indeholder luft til den automatiske oppustning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Rundt om flåden er fastgjort stropper, så den er lettere at få fat i. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
For de fleste var det en førstegangsoplevelse at blive ekviperet i en overlevelsesdragt og springe ud i det våde element. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Instruktør Jørgen Ritz giver en hånd med. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
De stærkt kulørte overlevelsesdragter var et farverigt indslag på en gråtrist vinterdag. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Adgangsbilletten til den efterfølgende kop kaffe var en tur i baljen, vende flåden og samles inde i den før landgang. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Efterhånden blev bassinet i den ellers vinterstille lystbådehavn fyldt med kommende færgenavigatører. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Sidste udfordring var at komme om bord i flåden - ved egen kraft eller med kammeraters hjælp. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Selvom flåden har et lille trin ved indgangen, var det ikke nemt at komme om bord, måtte de fleste sande. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Flåden har i følge specifikationerne plads til 16 personer, men ti er rigeligt, lød det fra flere. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Til sidst skulle flåden reddes op af havnen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Flåden tømmes for vand, før den løftes tilbage til navigationsskolens depot. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Så' det hjem, boys ... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Det går jo godt

Svendborg For abonnenter

Brugsuddelere i nødråb til politiet efter bekostelige tyverier: Samme tyv med smag for champagne og dyre vine kommer igen og igen

Fyn

Flaskehals syd om Odense: Transportminister erkender voldsom trængsel på motorvejen

Annonce