Annonce
Svendborg

Se adresserne på Svendborgs fem nye testcentre: Fire af centrene ligger i idrætshaller

Svendborg Kommune arbejder på at åbne fem nye kviktestcentre i kommunen. Arkivfoto: Søren Palmelund
Svendborg Kommune har nu sendt en liste til Region Syddanmark over de fem steder, hvor kommunen agter at åbne kviktestcentre. Fire ud af fem steder skal ligge i idrætshaller.

Svendborg: Idrætten må vige for corona.

Sådan har det været længe, og nu flytter coronatestcentrene ind i endnu flere idrætshaller i Svendborg Kommune.

Kommunen har onsdag udpeget de fem steder, hvor man agter at åbne kviktestcentre efter opfordring fra regeringen. Fire ud og fem steder er idrætshaller.

Listen er sendt til Region Syddanmark, og nu afventer kommunen en blåstempling fra regionen.

- Jeg forventer ikke, at regionen har nogen indsigelser, men indtil vi har fået en endelig bekræftelse fra regionen, er det ikke helt sikkert endnu, siger borgmester Bo Hansen (S), der dog ikke har nogen problemer med at afsløre adresserne på de fem steder, hvor kommunen har plan om at at åbne kviktestcentre.

De fem adresser er:

Skovparken, Skovbyhus, Byhaven 44.

Gudmehallerne, Stærkærvej 1.

Vester Skerninge Hallen, Mads Hansensvej 10A.

Lundbyhallen Lundbyvej 43.

Stenstruphallen, Lærkevej 1A.

Det vides ikke endnu, hvornår de nye testcentre åbner, men borgmesteren anslår, at det måske allerede kan blive i næste uge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce