Annonce
Svendborg

Scrubber røgen ren: Amerikansk rederi køber røgrensere fra Svendborg

Produkttankskibet Torm Laura et par timer før afgang fra Fayard. Foran den udvidede skorsten med plads til en scrubber ses teknisk direktør i Torm Jesper Jensen (tv.) og salgsdirektør på Fayard Ivan S. Larsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.
Før strammere miljøregler træder i kraft: Fayard-værftet ved Odense Fjord har travlt med installation af scrubbere.

MUNKEBO: Til nytår skærpes reglerne for skibes udledning af svovl i udstødningen.

De strammere, internationale miljøkrav skaber travlhed langs kajerne på Fayard i Munkebo. Alene i år skal det fynske værft installere røgrensere - såkaldte scrubbere - i omkring en halv snes store skibe.

Tre af skibene i den aktuelle ordrebog har amerikanske ADM Harvest Shipping Company som reder. Hvert af de 240 meter lange bulk-fragtskibe skal have installeret et par scrubbere leveret af Pureteq i Svendborg. Det amerikanske rederi har selv valgt røgrensere fra den sydfynske fabrikant.

- Det er praksis. at rederiet bestemmer, hvad de vil have om bord, og så installerer vi, siger Fayards salgsdirektør Ivan S. Larsen, Troense.

Annonce
På kommandobroen: M/t Torm Lauras kaptajn Peer H. Wischmann (th.) i samtale med Fayards administrerende direktør, Thomas Andersen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Ny kunde

Det fynske værft har ikke tidligere haft det amerikanske rederi som kunde. Kontakten er opstået i forbindelse med en messe i Hamborg i efteråret.

- Installation af scrubber er ellers typisk en tillægsaktivitet til skibe fra kunder, vi har haft længe. Når de alligevel kommer til værftet, tager de en scrubber-installation med, så de er i opdateret til de nye regler fra 1. januar, siger Ivan S. Larsen.

- Vi gør det hurtigt

I følge salgsdirektøren er det kun relativt få europæiske værfter, der som Fayard kan installere scrubbere i større skibe. Det fynske værfts nærmeste konkurrenter på dette felt er Remontowa i Polen, Lisnave i Portugal og Damen i Frankrig.

- Vores force er måske ikke prisen, men at vi har stor erfaring, kan gøre det i høj kvalitet og udføre det meget hurtigt, forklarer Ivan S. Larsen.

Afhængig af bl. a. skibets teknik og scrubberens størrelse tager en installation af en scrubber normalt 15-20 dage. Rekord på Fayard er syv dage på et par ro/ro-skibe i 2017:

- Men her var der også gjort nogle forberedelser, før de kom til os, forklarer Ivan S. Larsen.

Salgsdirektør på Fayard Ivan S. Larsen, Troense: - Frem til nytår vil vi opleve et rally mod værfterne for montering af scrubbere, Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

- Rally mod nytår

Når den aktuelle bølge af installationer har lagt sig, har Fayard sat scrubbere på i alt 17-18 skibe. Da værftet ikke leverer nybygninger, har der udelukkende været tale om installationer i eksisterende skibe, såkaldt retro-fits.

- Der kører i branchen et rally frem til 2020. Der er kamp om at komme på værft og få scrubbere monteret. Derefter vil redere og værfter være mere tilgængelige, vurderer Ivan S. Larsen.

Som underleverandør til Pureteq i Svendborg skaber scrubber-boomet srbejde på Søgaard Steeltank i Rudkøbing Her er Søgaard Steeltanks direktør Jesper Møllmann (t.v.) og produktionschef hos Pureteq Klaus Elian foran scrubbere under klargøring. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

For tidligt ude

Da de internationale regler for udledning af røggas blev varslet strammet, var flere rederier hurtige til at få installeret scrubbere.

- Nogle af dem, der har været tidligt ude og har haft scrubberne i drift i måske fem år, har fået nogle fabrikater ind, som har vist sig ikke at være egnede i materiale-valg. Det ruster og tærer. Det varme, syreholdige saltvand i scrubberen er en aggressiv blanding. Den stiller særlige krav til metallets legering. Derfor oplever vi, at skibene nu kommer ind og får installeret noget andet, siger Ivan S. Larsen.

Salgsdirektøren vurderer, at installation af scrubbere i år vil udgøre 12-15 procent af Fayards omsætning.

Produkttankskibet Torm Laura et par timer før afgang fra Fayard. Foran den udvidede skorsten med plads til en scrubber ses teknisk direktør i Torm Jesper Jensen (tv.) og salgsdirektør på Fayard Ivan S. Larsen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen.

Container-kæmper på vej

Senere på året vil synet af et par scrubber-kunder måske pirre til fynboernes minder om, da Mærsks Lindø-værft sendte serievis af container-giganter nybyggede ud af Odense Fjord.

Nostalgien kan tone frem, når to styk 334 meter lange containerskibe fra det Mærsk-ejede Hamburg Süd står fjorden ind for at få scrubbere installeret.

Installationen på de to skibe - Cap San Maleas og Cap San Artemissio - er af et omfang, der kræver 28 arbejdsdage på Fayard.

Ivan S. Larsen forventer, at de to røde container-giganter hver for sig ankommer til Fayard i oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Bagsiden af massiv tilflytning: Kommuner kan bygge sig ihjel

Læserbrev

Debat: Kan vi holde klimamomentum?

Byrådet har sat rammerne for en visionær Klima- og Energipolitik og for en progressiv bæredygtighedsstrategi, som vil blive besluttet i byrådet i februar. Men har byrådet styrken og viljen til at holde momentum, når de store politikker og strategier skal føres ud i livet? Svaret er helt selvfølgeligt: Det er vores pligt! Med den massive opbakning der er blandt unge på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, og med det stigende pres der ligger fra en bred befolkning, der nu mærker konsekvenserne af vores levevis gennem de sidste 50 år, hvor sommeren bliver stadig varmere, vinden stadig stærkere og vandet meget voldsommere. Målene for en grøn omstilling er sat og skærpet i 2018. Vi skal som kommunal virksomhed i 2030 være dækket med 100 procent vedvarende Energi og allerede i 2025 være dækket med 75 procent. Det er en voldsom opgave, som vi endnu ikke har alle løsninger til at nå. Men politisk har vi sat en retning, som betyder, at vi har løftet os fra at være passive tilskuere til en katastrofal udvikling, til en handlingsorienteret kommune, som tager ansvar. Men også her vil den progressive del af beslutningstagere og befolkning møde modstand og skepsis. Der vil komme anslag mod dele af de mange løsninger, der skal til for at nå målene. Vi har set det, hver gang der skal rejses vindmøller, solcelleanlæg eller et biogasanlæg, og vi vil mærke det, når vi skal til at omlægge til mere et økologisk grønt køkken i institutioner. Vi vil opleve det i svære budgetforhandlinger, når der skal skaffes flere penge til at udskifte kommunens bilpark til elbiler, og det bliver rigtig svært, når vi skal finde et flertal i byrådet til at nedlægge vores kraftvarmeværk. Men det er den vej vi skal. Vi vil blive berørt af en grønne omstilling. Det vil få konsekvenser for vores levevis, men det er den vej, vi skal gå. Men det er ikke alene kommunen, der har en opgave der skal løses. Det er hjemme hos den enkelte borger, der skal energirenoveres, og forbrugsvaner skal ændres. Det er i landbruget, produktionen skal omlægges, og jordarealer skal tages ud af driften. Det er i erhvervene, der skal findes nye veje i en grøn omstilling. Det gode er, at rigtig mange initiativer allerede er sat i værk, men vi skal op i et helt andet gear for at nå de mål, vi har sat. Nationalt har regeringen - med dens støttepartier - taget et kvantespring med den nye klimalov, og vi har i Svendborg Byråd skabt bred enighed om de politikker, der skal til for at nå de satte mål. Nu skal det vise sig om byrådet magter opgaven.

Annonce