Annonce
Sport

Schöne har fået ny boss: Cornelius skulle have slappet af

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Med et hattrick var Andreas Cornelius med til at fremprovokere en trænerfyring i danskerklubben Genoa.

Den danske landsholdsangriber Andreas Cornelius gjorde ikke bare livet surt for landsmændene Lasse Schöne, Peter Ankersen og Lukas Lerager, da han 20. oktober lavede hattrick i Parmas 5-1-sejr over Genoa i Serie A.

Cornelius gjorde også Aurelio Andreazzoli arbejdsløs, da fodboldtræneren blev fyret i Genoa to dage efter massakren.

- Cornelius var i hvert fald en af grundene til, at vi skulle have ny træner, siger Lasse Schöne, der aktuelt er samlet med det danske fodboldlandshold.

Han får øjenkontakt med Andreas Cornelius på landsholdets hotel i Herning.

- Jeg sagde til dig i pausen, at du nu slapper du lige af. Og så lagde du sgu lige en mere i dåsen, siger Schöne henvendt til bødlen Cornelius, der scorede to mål lige før pausen og et mål lige efter pausen i det omtalte Serie A-opgør.

Der er intet ondt mellem de to landsholdskolleger. Imens Schöne skælder Cornelius ud i en munter tone, laver han også en espresso til ham.

Angriberen tager det afslappet, at han var med til at fremprovokere en trænerfyring i Genoa, hvor Thiago Motta er blevet ny cheftræner.

- Jeg tror faktisk, de er glade for, at de skulle have ny træner. Det kan godt være, at jeg gjorde dem en tjeneste, joker Cornelius.

For Lasse Schöne kom trænerfyringen lidt over to måneder efter skiftet til Genoa. Han havde en samtale med den nu fyrede Andreazzoli forud for klubskiftet.

Selv om trænerskiftet er kommet efter kort tid i klubben, har det ikke givet anledning til bekymringer hos den 33-årige dansker.

I stedet fokuserer han på at gøre det godt under Thiago Motta, og Schöne har fået et godt indtryk af den tidligere topspillers første uger i Genoa.

- Trænerfyringer er en del af fodbold, og det er selvfølgelig ikke sjovt, men det er noget, jeg også har prøvet i Ajax. Jeg ved også, at der ikke nødvendigvis skal meget til i Italien, og vi havde jo ikke fået nogen god start på sæsonen.

- Jeg synes, at det er meget spændende med Motta som ny træner. Han er ung, og det er hans første store trænerjob, og han har en masse gode idéer om, hvordan vi skal spille bolden rundt langs jorden. Det kan jeg godt lide, så indtil videre er jeg meget positiv, siger Schöne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Kadrii: Det er bedre nu

Ærø For abonnenter

Efter voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus: Ærøbo måtte dingle ned til færgen, fordi hun ikke kunne få en patientbefordring

Annonce