Annonce
Udland

Saudi-Arabien afværger missilangreb mod landets hovedstad

Houthi-oprørerne, der støttes af Iran, anklages for et forsøg på missilangreb mod Saudi-Arabiens hovedstad.

Saudi-Arabien har lørdag afværget et missilangreb mod landets hovedstad, Riyadh. Det oplyser saudiarabisk stats-tv ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er angiveligt houthi-oprørerne, der står bag. Houthierne, der er støttet af Iran, kæmper imod en saudiarabiskledet koalition i Yemen.

En video på sociale medier viser et ballistisk missil blive ødelagt af et særligt forsvarssystem, hvilket resulterer i en eksplosion på Riyadhs nattehimmel. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Det bliver ikke præciseret af den statslige tv-station Ekhbariya, om der var tale om et angreb med et eller flere ballistiske missiler.

Tidligere lørdag afværgede den saudiarabiskledede koalition fire droneangreb, som houthierne også beskyldes for at stå bag. To af dem fandt sted i byen Khamis Mushait i den sydlige del af Saudi-Arabien.

Houthierne har på det seneste optrappet deres angreb mod Saudi-Arabien.

De har dog ikke officielt meldt ud, at de står bag lørdagens angreb.

I Yemen kæmper oprørerne imod den internationalt anerkendte yemenitiske regering samt den saudiarabiskledede koalition.

Krigen i Yemen anses i høj grad som en kamp om magten på Den Arabiske Halvø mellem fjenderne Iran og Saudi-Arabien.

Den kaldes af FN for "verdens værste humanitære katastrofe".

Houthi-oprørerne har i øjeblikket gang i en offensiv mod byen Marib, der ligger tæt på nogle af Yemens mest udbytterige oliefelter. Det vil blive betragtet som en stor sejr for oprørerne, hvis de tager kontrol over byen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Friskoler byder ny skole velkommen: - Der er plads til flere i Svendborg

Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce