Annonce
Ærø

Sara fra Randers har meldt afbud: Nu skal Inge Halmø være Ærøexpressens gudmor

Inge Halmø vandt i lodtrækningen om at blive ny gudmor til Ærøexpressen. Den første gudmor, Sara Rasmussen fra Randers, har meldt afbud. Arkivfoto: Foto: Helene Thau Jackson.
Sara Rasmussen fra Randers har meldt afbud til Ærøexpressens dåb den 30. november. Sara skulle ellers have været færgens gudmor. Ny gudmor bliver Inge Halmø, som er formand for Ærøforeningen, og hun har allerede takket ja til opgaven.

Ærø/Gran Canaria: I weekenden blev Sara Rasmussen valgt som gudmor til Ærøexpressens nye færge ved en lodtrækning, men mandag eftermiddag meldte hun afbud.

- Hun skrev, at hun ikke kunne få det til at passe ind i sine planer. Så vi måtte på den igen og trække en ny gudmor. Det blev så Inge Halmø, fortæller Søren Vestergaard, direktør i Ærøexpressen.

Inge Halmø er et kendt ansigt på Ærø, idet hun har hus i Marstal og er formand for Ærøforeningen.

Da avisen ringer til hende, er hun på ferie på Gran Canaria, men hun er allerede begyndt at tænke over, hvad hun skal sige i sin tale.

- Jeg er utrolig glad for at skulle være gudmor. Det er meget ærefuldt, og selvfølgelig har jeg sagt ja til opgaven. Vi, i Ærøforeningen, glæder os til den nye forbindelse, siger Inge Halmø, der er rørt over at skulle være færgens gudmor.

- Min far, Peter "Sygekasse" Christensen, var formand for den gamle Marstal-færge. Han døde for 20 år siden, men jeg er sikker på, at han ville være stolt over at høre, at jeg skal være gudmor for den nye færge, siger hun.

Dåben finder sted lørdag den 30. november på Marstal Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

112

Ruder knust: Fem indbrud i biler i Svendborg

Annonce