Annonce
Svendborg

Samtlige elever på efterskole sendt hjem: 19 smittet med corona

Fredag blev en elev på Oure Efterskole testet positiv for corona, og siden kom flere til. Onsdag fik ledelsen besked på at lukke hele skolen ned. Arkivfoto: Annelene Petersen
Oure Efterskole fik onsdag ordre fra Styrelsen for Patientsikkerhed på at sende alle eleverne hjem, efter at 19 af dem er testet positiv for covid-19.

Oure: De første blev sendt hjem fredag i sidste uge, flere fulgte hen over weekenden, og onsdag eftermiddag blev hele skolen tømt for elever.

Det er situationen på Oure Efterskole, efter at 19 elever er testet positive for den engelske variant af covid-19.

Mandag i sidste uge mødte 560 elever efter den seneste samfundsnedlukning, og ifølge forstander Mette Romer Søborg blev de testet dagen efter, altså tirsdag, samt fredag.

- Tirsdag var alle test negative, men fredag var der en enkelt, der var positiv. Der var desuden nogle, som senere på dagen udviste symptomer på corona, siger forstanderen.

Annonce

Flere positive test

Både eleven med den positive test og dem med symptomerne blev sendt hjem, og det samme gjorde deres nære kontakter.


I dag klokken 14.40 i blev vi kontaktet at Styrelsen for Patientsikkerhed, som gav os et påbud om at lukke skolen ned

Mette Romer Søborg, forstander på Oure Efterskole


Samtidig blev Styrelsen for Patientsikkerhed orienteret, og hen over weekenden samt mandag og tirsdag blev flere af de hjemsendte testet positive - hvilket skolen løbende fik besked om.

- Det betød, at vi hver gang måtte vurdere, hvem der er deres nære kontakter, og de blev så også hjemsendt. Det har været en løbende proces, siger Mette Romer Søborg.

Da eleverne igen hilste på vatpindene tirsdag i denne uge, var omkring 250 af deres kammerater sendt hjem.

Og da yderligere en af testene viste sig at være positiv, var det slut for de resterende godt 300 unge mennesker.

- I dag klokken 14.40 i blev vi kontaktet at Styrelsen for Patientsikkerhed, som gav os et påbud om at lukke skolen ned, siger Mette Romer Søborg onsdag eftermiddag. Hvor hun samtidig oplyser, at i alt 19 er testet positive, hvoraf de to altså er blevet podet på selve skolen.

Annonce

En erfaring rigere

Mette Romer Søborg vurderer, at eleverne overordnet har taget det pænt.

- Jeg ved, der er nogle, som synes, at det er en god beslutning, fordi de har syntes, det var lidt utrygt at gå i uvished om, hvem der bliver de næste, der ryger hjem, siger skolelederen, der samtidig påpeger, at der er noget at se frem til.

- Lige nu skal vi have gjort rent, og så starter vi igen efter påske, siger hun.

Efterskolen har elever på 9. og 10. klassetrin, og Mette Romer Søborg oplyser, at de er vant til at begå sig på en skole i en coronatid.

Forstander på Oure Efterskole, Mette Romer Søborg, er ked af det på elevernes vegne, men minder om, at skolen åbner igen efter påske.

Bare ikke, når der er tale om cluster B.1.1.7 - eller den engelske variant, om man vil.

- Vi gjorde det jo også i efteråret, og de ved godt, at de skal opholde sig i de primærgrupper, der er. Men jeg tror, at de er blevet overraskede over, hvor smitsom den her variant er. Der er ikke andet at sige, at vi er blevet en erfaring rigere, og at der nok skal en lille adfærdsændring til, når vi starter igen, siger Mette Romer Søborg, der desuden fortæller, at forældrene torsdag får mulighed for at stille spørgsmål, når skolen inviterer til digitalt stormøde.

Og så ærgrer hun sig over situationen.

- Det er supertrist, ikke mindst for eleverne, men vi skal huske, at vi ser hinanden igen efter påske. Vi glæder os til at se dem 2. påskedag, siger forstanderen.

Torsdag morgen i Radio 4 medvirkede Oure Efterskoles forstander, Mette Romer Søborg, til en snak om, hvordan udbruddet af coronavirus kunne ske. Lyt med her. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Endelig sammen igen: Skål!

Annonce