Annonce
Svendborg

Samtalesalon om mænds kønsroller i forsamlingshus

Anders Carlsson er vært og ordstyrer ved samtalesalonen i Svendborg Forsamlingshus den 3. marts. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Svendborg: Der er føde til både krop og sjæl, når der er samtalesalon i Svendborg Forsamlingshus tirsdag 3. marts.

Her er valgmenighedspræst Anders Carlsson nemlig ordstyrer ved en snak om kønsidentitet og kønsroller, hvor fokus vil være på mænd. Det vil et panel, som blandt andet skal bestå af dansklærer Jamal Chahboun og journalist Svend Løbner, snakke med om. Formålet er at afsøge, hvad det er, der danner og former os som mennesker, og hvordan mødet med andre kulturer påvirker os, lyder det i en pressemeddelelse.

- Kulturmøder kaster ofte lys over skygger og gåder i vores egne liv, og mødet med mennesker fra andre kulturer er med til at forme og danne vores indblik i os selv og vores udsyn til verden omkring os. Vi får måske endda en aha-oplevelse, siger Anders Carlsson ifølge pressemeddelelsen.

Det starter klokken 16.30 med et par fællessange og en kop kaffe, og efter paneldebat i en times tid står Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde for mad, mens snakken kan fortsætte hen over bordene.

Der er gratis adgang, og også kvinder er velkomne understreges det. /catj

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce