Annonce
Navne

Sønnens skole skulle lukkes: Frustrationen drev Bibi til at gå ind i politik

43-årige Bibi Foged Rasmussen (K) er ny byrådspolitiker i Kerteminde Kommune. Hun blev valgt ind i november med 235 personlige stemmer. Foto: Aida Jahic
Bibi Foged Rasmussen fra Konservative er ny politiker i byrådet i Kerteminde. Det er et helt nyt job for hende, men hun har altid blandet sig i det lokale.

Hindsholm: Efter en 10-minutters køretur gennem Vibys smalle veje og flotte landskab kommer det store hus på Blæsenborgvej endelig til syne. Her bor politikeren, Bibi Foged Rasmussen, der er et nyt ansigt i Kerteminde Kommunes byråd.

Bibi Foged Rasmussen blev valgt ind for Konservative ved kommunalvalget i november, og det er nu første gang nogensinde, at hun tager politikerhatten på.

Det er dog langt fra første gang, at hun er aktiv i sit lokalsamfund. Bibi Foged Rasmussen er - med beskedne ord - noget af en aktiv kvinde, hvis hun selv skulle sige det.

Annonce

Indirekte har jeg altid blandet mig. Da min ældste søn skulle i dagpleje, ville de lukke dagplejen og lave vuggestuer. Så da vi skulle i børnehave, ville de lukke børnehaven. Så da han skulle i skole, ville de lukke Hindsholmskolen.

Bibi Foged Rasmussen (K), byrådspolitiker

- Jeg har blandt andet siddet som formand for håndboldklubben, og på et tidspunkt valgte jeg at sige, at nu ville jeg ikke sidde i bestyrelsen længere, fortæller hun.

- Men jeg kunne godt hjælpe, så jeg sidder som sponsoransvarlig.

Derudover er hun træner i håndboldklubben, hvor hun også træner sine egne børn, og så sidder hun i bestyrelsen for Hindsholm Børn og Unge.

- Jeg er en af dem, der har svært ved at sige nej, og det ved folk desværre godt, uddyber hun med et grin.

Indfødt, aktiv Hindsholmer

Bibi Foged Rasmussen er indfødt Hindsholmer. Sådan betegner hun sig selv. Det længste, hun har været væk, er Odense, hvor hun har boet i en årrække. Og dog.

- Efter jeg havde været på efterskole, tog jeg et år til USA, fortæller hun.

Hun var 17 år gammel, da hun drog til USA.

Bibi Foged Rasmussen (K) kan godt lide at ride på heste og har redet, siden hun var en lille pige. Hestene får dog ikke så meget opmærksomhed, som hun ville ønske, da familien har meget at se til. Foto: Aida Jahic

- Jeg har været lidt uden for kommunen, men ikke særlig meget.

Hun har taget en bankuddannelse og var elev hos Unibank - i dag kaldet Nordea - og er også uddannet ejendomsmægler, som hun dog ikke har brugt i sit arbejdsliv.

På Blæsenborgvej bor hun med sin mand, Flemming, og sine tre børn Noa (14 år), Emilia (12 år) og Lucas (otte år). De er en familie, der aldrig sidder ned.

- Børnene går både til håndbold, volleyball, fodbold og band. Så tiden går med at lege chauffør, uddyber Bibi Foged Rasmussen, der selv har spillet håndbold i 25-30 år.

Hestene har meget plads at boltre sig på udenfor, men de har også en stald, de kan komme ind til. Foto: Aida Jahic

Det er også en af grundene til, at hun valgte at blive hjemmegående for cirka to år siden. Der er simpelthen ikke tid til det hele, når familien også har hund, heste, katte og kaniner på den store ejendom.

- Jeg har joket med, at det kunne være dejligt, hvis man bare kunne leve af sine fritidsinteresser. Det giver bare ikke så godt økonomisk, men det er så sådan set det, jeg gør nu, siger hun og griner.

Annonce

Lidt af et tilfælde

Det aktive liv har Bibi Foged Rasmussen fået fra sine forældre. Hendes mor har spillet håndbold, indtil hun var i 60'erne, og hendes far har været en del af den konservative bestyrelse.

At hun selv så landede i politik, er faktisk lidt af et tilfælde.

- Indirekte har jeg altid blandet mig, siger hun.

- Da min ældste søn skulle i dagpleje, ville de lukke dagplejen og lave vuggestuer. Da vi skulle i børnehave, ville de lukke børnehaven, og da han skulle i skole, ville de lukke Hindsholmskolen, fortæller Bibi Foged Rasmussen om de frustrationer, der gav motivation til at starte i politik.

Bibi Foged Rasmussen (K) bor mod Dalby og Viby. Her bor hun i et stort hus, som hun har bygget med sin mand. På ejendommen har de også en stald med to heste, en hund, tre katte og tre kaniner. Hunden hedder Chili. Foto: Aida Jahic

Hun synes, at der er mange gode værdier i Konservative, og det var derfor, hun netop valgte dem.

- Grundlæggende synes jeg, at man skal hjælpe hinanden, men at man også selv skal bidrage, siger hun.

Annonce

Ny i et andet land

Turen til USA for godt 26 år siden som udvekslingsstudent har lært Bibi Foged Rasmussen noget om at tage imod andre mennesker og være åben over for deres kulturer.

- Jeg har selv prøvet at være ny i et andet land, så jeg ved, hvor meget det betyder, at der er nogle, der kommer og tager imod og inkluderer en, fortæller hun.

Så da hun mødte en nytilkommen, syrisk familie i Viby, hjalp hun dem med at komme på plads. I dag er de gode venner, og hun kan godt se, at hun vil bruge den lærdom i sin politik.

Skulle der komme flygtninge eller andre nytilkomne til Kerteminde Kommune, ville hun tage imod dem med åbne arme.

Der er dog også et mén:

- Som nytilkommen skal man også ville deltage i miljøet, så en ting var, at jeg tog imod den syriske familie, men de var også åbne. Det er noget, der går begge veje: Jeg er meget åben for dem, der vil det danske, for så kan vi alle sammen få glæde af hinanden.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Unge begår forbrydelser for at gå viralt: Video kan være det egentlige motiv bag betonklodssag

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Se video: For Laura er drømmescenariet en vuggestue i Vester Skerninge

Ærø For abonnenter

36 nye boliger skudt til hjørne på grund af 'væsentlig retlig mangel': - Vi har ikke været opmærksomme nok

Debat

Læserbrev: Vækst, vækst og vækst gentages unuanceret og lettere overbærende i al færgedebat

Debat For abonnenter

Færgedebat fuld af ubekendte

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Navne For abonnenter

Pigen fra Nordjylland blev en lykkelig lyriker på Sydfyn

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Navne For abonnenter

Crooner fra Højby er blevet far, fynske kendisser skal giftes i år og nostalgisk nordfynsk rock på Dexter

Svendborg

Varsel om forhøjet vandstand: Svendborg Havn er forberedt

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

faa.dk

Podcast: Derfor står Langeland over for kæmpebesparelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Nødråb fra Lyø: Hvem vil komme over og vaccinere de sidste?

Faaborg-Midtfyn

Betonklodssag griber om sig: Endnu en mindreårig er sigtet - og flere hændelser er dukket op

Annonce