Annonce
Danmark

I denne weekend begynder det: Nu kan du høre Podcasten Danmark hver dag

Podcastredaktionen består af journalisterne Kasper Nielsen-Man, Anne-Marie Lindholm og redaktør Signe Vestergaard Bansø (t.h.).Foto: Birgitte Heiberg
Avisen Danmarks nye podcast, Podcasten Danmark, er gået i luften i denne weekend. Hver dag vil du kunne lytte til podcasts, som handler om alt fra politik og klima til personlige fortællinger og romkugler.

En præst, som ikke kan klare at begrave flere af sine bekendte. En fynsk romkuglemester, der har fået stor succes med at forfine en kage, som i virkeligheden ikke har så meget status. Et politisk magasin over en fadøl med avisen Danmarks politiske redaktør og avisens politiske reporter.

Alt sammen og meget mere kan du lytte til fra denne weekend, hvor avisen Danmarks nye podcastsatsning, Podcasten Danmark, er gået i luften.

Nogle af jer, har måske ikke helt fanget, hvad en podcast er. Men det kan forklares i en sætning. En podcast er en lydoplevelse, du kan lytte til, når du har lyst. Alle abonnenter på et af Jysk Fynske Mediers dagblade får gratis adgang til programmerne gennem deres abonnement.

- Vores podcast er et supplement til avisen. Det giver en anden oplevelse, når man eksempelvis hører personlige historier fortalt af personen selv. Man kan høre, når det gør ondt. Det vi fortæller om i podcasten skal rage og røre os, Podcasten Danmarks redaktør Signe Vestergaard Bansø.

Annonce

Tip os

Har du en ide til, hvad du gerne vil høre som podcast?

Måske har du selv en god historie – eller måske har du undret dig over noget, som du gerne vil have at podcasten tager fat i?

Så skriv til podcastredaktionen på podcastendanmark@jfmedier.dk

Et andet perspektiv i ørerne

Modsat avisen vil podcastredaktionen som udgangspunkt ikke beskæftige sig med dagsaktuelle nyheder. Emnerne vil være langtidsholdbare, så podcast-afsnittene stadig er aktuelle flere uger efter udsendelsen.

- Vi har personlige værter, der inviterer abonnenterne ind i vores podcast. Der er god stemning, og det er et roligt univers, hvor der er tid til eftertænksomhed, siger Signe Vestergaard Bansø.

Når avisen dækker en større sag, vil Podcasten Danmark ofte også dække den, men med et andet perspektiv.

- Nogle gange interviewer vi journalisterne, så lytteren kommer med helt ind i maskinrummet og får at vide, hvordan historien blev til, og om journalisten mødte modstand undervejs, siger redaktøren.

I denne weekend lægger podcasten ud med at høre, hvordan politisk redaktør på avisen Danmark, Thomas Funding, tolker statsminister Mette Frederiksens klimaplaner. I samme program forklarer Mette Frederiksen, hvad hun tror bliver afgørende, hvis vi skal nå i mål med en reduktion af co2 til 2030. Den podcast kan du finde på denne hjemmeside under kategorien "Danmark".

I næste uge kan du blandt andet høre avisen Danmarks journalist Mathias Overgaard fortælle om avisen dækning af den skandaleramte omskæringslæge fra Vollsmose Said El-Batran, og fredag begynder det politiske magasin Politik med Funding og Løvkvist, hvor de to journalister giver et unikt indblik i dansk politik set fra provinsen. Podcasten tager lige så lang tid, som det tager at drikke en øl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Svendborg For abonnenter

Ansat på Grønnemoseværkstederne: - Jeg kan godt lide, når det hele er præcis, som det plejer at være

Annonce