Annonce
Ærø

Søger folket om støtte: Arthurs Akademi mangler det sidste for at kunne fortælle Søbys historie

Indtil videre rummer hallerne primært en række store plancher, der fortæller Arthurs historie. De mere kostbare ting som tegninger og optegnelser er ikke sikre i de store, fugtige haller, før taget bliver repareret. Arkivfoto: Peter Becher Damkjær
Arthurs Akademi, som skal formidle Søbys historie, har fået 1 million kroner i Søby, men mangler de sidste 320.000 kroner for at kunne blive realiseret. Søby Erhvervsforening beder derfor om private donationer.
Annonce

Søby: 320.000 kroner. Det er det beløb, der mangler, for at Arthurs Akademi kan begynde om- og opbygningen af et nyt formidlingscenter, der skal fortælle Søby Værfts og Søbys historie.

Forskellige fonde og Ærø Kommune har allerede til sammen bidraget med en million kroner, men det sidste mangler, og nu beder Søby Erhvervsforening private borgere om hjælp.

Man kan donere fra 500 kroner til akademiet, som har sit navn efter Arthur Jørgensen, som etablerede det, der i dag hedder Søby Værft, som med tiden har udviklet sig til øens største private arbejdsplads, og som også har haft en stor indflydelse på hele Søbys tilblivelse. Det forklarer Karin Korup, som er formand for Søby Erhvervsforening og en af hovedkræfterne bag akademiet.

Hun mener, det vil have stor betydning, hvis Arthurs Akademi bliver færdigbygget.

- For det første er det Ærøs maritime historie. Det er 111 skibe, der er blev blevet bygget i Søby. Det har haft betydning for samtlige håndværkere på Ærø i løbet af alle de år. Og det betyder for det andet, at vi får fortalt Søbys identitet, fordi selve havnen og vejene omkring havnen er først blevet til, efter at Arthur er kommet til og har skabt det. Så det er faktisk Søbys identitet, som den står i dag, slår hun fast.

Sådan støtter du

Hvis man vil støtte Arthurs Akademi, kan man gøre det med følgende beløb:

  • 500 kr.: Du modtager et donationsbevis og får en gratis rundvisning i Arthurs fodspor.
  • 1000: kr.: Udover bevis får du en VIP-tur i Arthurs fodspor inkl. forplejning.
  • Over 1000 kr.: Udover bevis får du en VIP-rundtur på elfærgen Ellen inkl. forplejning.

Donationer kan indbetales som bankoverførsel på reg.nr. 2680 kontonr.: 6287447068

Arthurs Akademi har modtaget støtte fra LAG (670.000 kr.), Sydenergi (250.000 kr.) og Ærø Kommune (100.000 kr.).

At gå i Arthurs fodspor og høre den fulde fortælling vil tage "dagevis", mener Karin Korup, som mener, at den historie fortjener nogle ordentlige rammer.

- Det er en fantastisk historie, for det er jo vores historie, siger hun.


Det er en fantastisk historie, for det er jo vores historie.

Karin Korup, Søby Erhvervsforening


Søby Værft har doneret værftets tidligere bygninger til Arthurs Akademi, og første fase af ombygningen indebærer at lægge et nyt tag på bygningerne. Erhvervsforeningen står bag indsamlingen, da man er overbevist om, at der er en "massiv interesse" fra folk, der har lyst og overskud til at støtte akademiet økonomisk.

At det kan lykkes, har Karin Korups en god fornemmelse for. Hendes vision er, at når folk kommer til Søby og spørger, hvad Søby er, så kan man fortælle dem det ved at vise dem Arthurs Akademi.

- Det her er en et stor del af Søbys tilblivelse, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Badutspring i boligområderne

Ærø For abonnenter

Overstyrmand på Ellen følte sig hængt ud som corona-syg og klagede til ledelsen: Nu er han fritaget for tjeneste

Annonce