Annonce
Langeland

Sæt kulturarven i centrum i planstrategien!

LÆSERBREV: Skal Langeland og Strynø have en fremtid som både bosætnings- og turistområde, skal der satses på natur, kulturlandskaber og historiske miljøer.

I kommunens kulturpolitik blev kulturmiljøet beskrevet som en ”række unikke helheder. Rudkøbing by er en af landets bedst bevarede byhelheder, Tranekær er Danmarks eneste markante fyrsteby uden for Sønderjylland, og landskabet viser en rig variation af godser, landsbyer, skove, hegn, overdrev, havnebyer og kystbebyggelser. Øen er også rig på fortidsminder fra den ældste stenalder på havbunden til Langelandsfortet fra Den kolde Krig”.

I Kulturpolitikken blev det derfor formuleret, at kommunen værdsætter både natur- og kulturlandskaberne som ramme for identitet, oplevelser, bosætning og aktivitet. Gennem en fast og klog bevaringsplanlægning vil kommunen sikre fremtiden for de særlige kulturmiljøer i dialog med beboere og brugere i respekt for det, der skal bevares, og med vilje til det der skal fornys”.

Dette bør også være centralt i den nye planstrategi. Kulturarv og kulturmiljøer angår os alle og skal ses som en integreret del af både bosætnings-, turisme-, kultur- og erhvervspolitik.

I planstrategien bør der derfor også indføjes nogle konkrete projekter og mål, blandt andet: En rullende plan for udpegning af kulturmiljøer, en strategi for formidling af kulturarven, en udbygning af forbindelserne mellem havn og by i Rudkøbing, etablering af kulturruter, præmiering af gode restaureringer, nybyggeri og landskabselementer og så videre.

Bevidstheden om kulturarven bør også forpligte kommunen til, at de eksisterende lokalplaner (Rudkøbings indre by, Tranekær og Strynø) fastholdes og respekteres. Dispensationer, der nedbryder respekten og følelsen af lige forpligtelser for alle, skal være fortid.

Spillereglerne for at bo og bygge i vores kulturmiljøer bør ikke mindst udvikles i dialog med beboere og brugere, så der opstår en forståelse af fælles ansvar og spilleregler. Lokalplaner skal fungere som en ”bagstopper”, der kan træde i kraft, hvis denne forståelse trues.

Annonce
Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Næste skridt er samarbejde

Det frivillige liv blomstrer i bedste velgående på Langeland og på resten af Sydfyn. Frivillige hoveder og hænder løfter alt fra støtte til sårbare børn og unge til arrangerede vandreture og omsorg for ældre - og så alt det indimellem. Det gør i den grad vores lokalsamfund mere attraktive og fortjener stor ros og anerkendelse. Næste skridt i de frivillige indsatser bør nu være, at de frivillige ildsjæle og foreninger i højere grad samarbejder med hinanden. Der kan være meget værdifuldt at hente, hvis det blandt de frivillige foreninger bliver mere anerkendt at trække på hinandens erfaringer og kompetencer. På Langeland har "Landsbyklyngen Langeland og Strynø" taget de første skridt i retning af at styrke samarbejdet mellem de frivillige. Det er meget positivt, at klyngen nu er i gang med at oprette en ressourcebank, hvor alle frivillige kan melde sig til med en beskrivelse af, hvad de brænder for, og hvor de er særligt stærke. Det kan for eksempel være på regnskab eller ansøgninger til fonde. "Sammen er vi stærkere", lyder det fra klyngens formand, og det er netop hensigten, at de frivillige på den måde kan være med til at løfte hinanden til gavn for sig selv og andre. Der findes lignende samarbejder mellem landsbyer flere steder i Danmark. Men Langeland er det første sted, hvor frivillige er gået sammen om et såkaldt klyngesamarbejde, der omfatter en hel kommune. Det er stærkt og spændende at se, hvordan foreningerne tager imod de nye muligheder, som Landsbyklyngen - der i øvrigt også er båret frem af frivillige - er ved at udvikle. Lige nu kan der være en tendens til, at man hytter sit eget skind - i bedste hensigt. Men for at det visionære tiltag med en ressourcebank skal blive en succes, kræver det, at konkurrencen mellem foreninger skubbes væk. Det kræver, at det bliver legitimt at hjælpe andre foreninger eller ildsjæle på tværs af projekter og geografi. Og det kræver, at foreninger for alvor tager budskabet "sammen er vi stærkere" til sig og ikke bare affejer det som en kliché. Langeland er kendetegnet ved, at mange små og store projekter skyder op. Heldigvis får mange af projekterne ben at gå på og bliver til en integreret og værdifuld del af samfundet. Men nogle projekter bukker også under. Langelands Højskole er desværre et eksempel på det. Der kan være mange grunde til, at sådanne projekter bukker under. Men der bør ikke være nogen tvivl om, at et styrket samarbejde på tværs af kompetencer og foreninger kun kan være med til at øge oddsene for overlevelse. Så kære foreninger og frivillige på Langeland: Tag godt imod de nye initiativer, landsbyklyngen kommer med. Og til alle jer andre på Sydfyn, der bidrager til jeres lokalsamfund med frivillige indsatser: Overvej om I i højere grad kan trække på hinandens kompetencer og erfaringer og dermed ikke kun løfte jeres egne projekter, men hele Sydfyn.

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce