Lokaldebat: Jeg vil bidrage med mit forslag til at undgå rotter og alligevel kunne fodre fugle i haven (i relation til artiklen "Gode råd: Sådan undgår du rotter derhjemme", fyens.dk 5. januar 2021, red.).
Jeg har ophængt fem kokosnødder, hvor der er skåret en fjerdedel af skallen væk. Det gør, at spurvene kan sidde på den afskårne del og spise af de mejsebolde, jeg lægger i. Når fuglene sidder og spiser af mejseboldene, bliver der ikke smidt rester på jorden, som der gør fra et foderbrædt/hus.