Annoncørbetalt indhold

Sådan finder du de perfekte kontorlokaler til leje - tjek disse 10 gratis tips ud

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Aldrig har der været et større udvalg af spændende kontorfællesskaber at vælge mellem end netop nu - også i Odense. Når du skal finde de helt rette kontorlokaler til leje, er der flere parametre, der er værd at tage med i dine overvejelser. De fleste ønsker en god beliggenhed, gode faciliteter, nem adgang til parkering og fleksibilitet i forhold til op- og nedskalering af kvadratmeter. Men der er oftest også andre faktorer, som spiller en rolle. Her er 10 gratis tips til, hvordan du bedst kommer i gang med at finde et kontorlokale, som bedst matcher dine behov:


Annonce

1. Hvilke behov har du?

Bliv skarp på hvad dit kommende kontorlokale skal kunne. Har du brug for et lukket kontorlokale eller blot et skrivebord i et kontorfællesskab? Måske har du behov for et repræsentativt og professionelt kontordomicil, hvor du også kan invitere til forretningsmøder? Er det vigtigt for dig med en receptionist, der kan assistere med modtagelse af kunder og adhoc opgaver? Eller måske har du blot behov for en professionel adresse til din virksomhed? Hvis du gerne vil kunne nyde en kop friskbrygget kaffe og have mulighed for frokostordning, så er det en god idé at undersøge, om der er café eller kantine på stedet.


2. Søg og udvælg et par kontorlokaler

Søg og udvælg et par kontorlokaler, som matcher dine behov. Tag kontakt og fornem førstehåndsindtrykket. Hvordan er stemningen i telefonen? Bliver der svaret hurtigt på din henvendelse? Book derefter en aftale omkring et fysisk besøg, så du kan se kontorlokalet og hilse på personalet. Mærk efter i maven om du umiddelbart føler, at du vil kunne trives med stedets sociale atmosfære, indretningen, lyd- og lysforhold samt øvrige tekniske faciliteter.


3. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Beliggenhed er alfa og omega for dit kommende kontorlokale. Her handler det både om placeringen i forhold til din bopæl og om at være tæt på samarbejdsrelationer og kunder. Beliggenheden kan også være af afgørende betydning i forhold til tiltrækning af de rigtige medarbejdere. Overvej derfor hvilken beliggenhed, der betyder noget for dig. Overvej også om kontoret med fordel skal ligge tæt på motorvejen og større omfartsveje, så transporten aldrig bliver et problem, når du skal holde et vigtigt møde med en kunde.


4. Fungerer værktøjet?

Undersøg om der er it-værktøjer til stede, som kan opfylde dine behov. Det gælder eksempelvis printere og internet, men også indretningen af samt av-udstyret i møde- og konferencelokalerne, som du kan få brug for fremover.


5. Kan du li´ stemningen?

Mærk efter om du bedst trives, inspireres og arbejder i farverige omgivelser med forskellige rum- og møbelindretninger, i mere regelrette kontorlokaler med rene linjer eller måske begge dele? Indretningen af kontorlokalet og de ydre omgivelser er i høj grad også med til at skabe en atmosfære, som det er vigtigt, at du kan identificere dig med.


6. Hvordan er netværksmiljøet?

Vægter du det sociale samvær med andre virksomheder højt, kan du med fordel leje et kontorlokale i et kontorfællesskab, hvor du kan udvide dit netværk og sparre med andre ligesindede samtidig med at du kan arbejde på at vækste og styrke din virksomhed. Men social inspiration og adspredelse er flere ting. Søger du eksempelvis et professionelt netværk, kan du med fordel vælge et kontorfællesskab, der målretter sig efter lige præcis din branche og dine forretningsmæssige interesser.


7. Er der aktiviteter?

Er det vigtigt for dig at mødes med andre virksomheder ud over den daglige kontakt, så tjek altid kontorstedets arrangements-kalender for at se, om der tilbydes faglige og sociale arrangementer.


8. Plads til at vækste

Har du ambitioner om at vækste og udvide din virksomhed, er det vigtigt, at der er mulighed for at du kan flytte i større lokaler i takt med, at din virksomhed vokser. Omvendt er det også vigtigt hurtigt at kunne flytte i mindre lokaler, hvis det skulle blive nødvendigt. Kom på forkant fra starten og spar penge.


9. Hvad koster det?

Uanset om du er iværksætter eller etableret virksomhed, så er lejen som regel en vigtig faktor. Undersøg derfor om prisen for lokaleleje inkluderer gratis adgang til mødelokaler, café, reception, internet, rengøring mm, eller om sådanne udgifter skal tilkøbes efterfølgende.


10. Betingelser for leje?

Hvis det er første gang, du skal leje et kontorlokale, så er det en god idé at være opmærksom på og spørge ind til nedenstående:

  • Hvor stort er depositum for lejemålet?
  • Hvor lang er bindingsperioden?
  • Hvor lang er opsigelsesvarsel?
  • Hvad dækker lejeprisen over – herunder fællesudgifter mm?


Skal du leje et kontorlokale?

Håber at ovenstående tips kan hjælpe dig, når du skal leje det perfekte kontorlokale. Er du på jagt efter professionelle kontorlokaler til leje i Odense, så tilbyder Syddanske Forskerparker kontorlokaler på to attraktive adresser i Odense. Her kan du leje alt fra en enkelt arbejdsplads, et kontor på dagsbasis, kontorplads med udvidelsesmuligheder, showrooms og værksteder.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.