Brødtekst
1. Varmepumper
Store el-drevne varmepumpeanlæg vil blandt andet udnytte overskudsvarme fra Facebooks datacenter i Odense, og ved Ejby Mølle skal et nyt anlæg køle spildevandet ned, så der kan produceres fjernvarme ud af den energi, der trækkes ud.
2. Flisanlæg
Et nyt og større biomasseanlæg skal erstatte det nuværende anlæg i Dalum og omsætte flis primært fra fynske skove til fjernvarme. Flisen er i overskud fra skovbrug, hvor den primære produktion er træ til møbelproduktion og byggematerialer.
3. Elkedler
En ny stor elkedel skal udnytte strømmen fra vindmøller og solceller, så når der i perioder produceres mere strøm, end der er brug for, i stedet kan laves fjernvarme.
4. Damvarmelager
Fjernvarme Fyn har købt 16 hektar jord for at bygge verdens største damvarmelager med 500.000 kubikmeter vand. Når vindmøller og solceller producerer mest el, og strømmen derfor er billigst, skal elkedlen og varmepumper opvarme vandet og på den måde lagre el i vandet.
5. Midlertidigt gas
5-6 procent af fjernvarmen vil frem mod 2030 blive produceret af gas, hvor en stadig større andel efterhånden er biogas. Derefter skal flere varmepumper og nye teknologier tage over.