Annonce
Svendborg

Sådan anlægger man en have i ledtog med naturen

Helle Troelsen har skabt sin egen have i Troense. Foto: Helle Troelsen
Til Haveselskabet Svendborgs temaaften handler det om at anlægge en have helt fra bunden. Helle Troelsen ved hvordan.

Svendborg: Om man har en gammel have, hvor dele trænger til fornyelse, eller om man har en ny have, der skal planlægges fra den bare jord, så får man god inspiration og konkrete idéer, når Helle Troelsen gæster Haveselskabet Svendborg.

Det gør hun 1. oktober, hvor hun fortæller om ”Design og anlæg af en have fra bunden”.

Da Helle Troelsen udgav sin bog "Haven i Troense i ledtog med naturen" sidste år havde hun ikke forudset, hvilken succes den ville bringe med sig. Hun er nu travlt beskæftiget med at lave haveplaner for haveejere, der ønsker sig en ny og spændende have i Troensehavestilen, og hun har endda måtte lave en venteliste.

Til Haveselskabet Svendborgs temaaften den 1. oktober er der dog mulighed for selv at få fat i nogle af Helle Troelsens guldkorn. Med udgangspunkt i hendes egen have på 3200 kvm i Grønnegade i Troense vil hun dele ud af sin viden og store erfaring med at skabe en smuk og frodig have med mange rum og forskellige oplevelser.

Annonce
Helle Troelsens have er fyldt med blomster. Foto: Helle Troelsen

Rigt dyreliv

I foredraget giver hun også gode råd til at skabe en have med et rigt dyreliv. Insekter og mindre nyttedyr er både hyggelige at have i haven, nyttige bestøvere og kan være med til at begrænse skadedyrenes hærgen. Og haven kan sagtens indrettes, så den både er god at leve i for insekter og smuk at se på for mennesker.

Men det er ikke nok at designe og anlægge en smuk og levende have. Den skal også passes og udvikles for at forblive sund og spændende. Derfor giver Helle Troelsen også et par gode råd til pasning af haven med jordbearbejdning, gødning og kompost.

Haveselskabet Svendborgs temaaften holdes kl. 19 i Fredens Sognehus. Tilmelding skal ske senest 27. september via Haveselskabetets hjemmeside.

I Helle Troelsens have er der skabt plads til levende væsener af alle slags. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Min søn er for stor til at få hjælp til sin ordblindhed

Lokaldebat: Vi gør det ikke godt nok. Der sidder alt for mange ordblinde ude i folkeskoleklasserne uden den rette og nødvendige understøttende undervisning, og jeg bliver lidt frustreret, når jeg på TV2/Fyn kan se, at Svendborg Kommune nu sender et meget lille antal ordblinde elever på kursus. Tilbuddet retter sig nemlig kun til elever fra kommunens mellemtrin (4.-6. klasse), og det er er ikke godt nok. Siden min søn på 13 år gik i fjerde klasse, har jeg kæmpet en kamp for at få den rette hjælp og støtte til ham. Alt sammen uden held. Det blev kun til månedlige lange møder med skolelærerne, uden at der egentlig blev gjort noget. Den nationale ordblindetest blev han først præsenteret for i femte klasse, og det skete med nogen modstand fra skolen, som helst ikke ville teste eleverne for ordblindhed. Selv efter han var blevet testet ordblind, fik han ingen hjælp. Der skulle gå halvandet år med møder og en handlingsplan, som ikke blev gjort færdig. Under dette meget frustrerende forløb gjorde jeg skolen opmærksom på, at der findes kurser til ordblinde børn. Et tilbud, som Odense Kommune sender deres ordblinde elever på, og som er identisk med det tilbud, som nu findes til nogle elever i Svendborg Kommune. Jeg opfordrede Issøskolen til at gøre brug af netop disse kurser, som er nævnt i TV2/Fyn i denne uge, men jeg er alle gange blevet afvist. Nu går min søn så i syvende klasse, handlingsplanen er ikke blevet givet videre, og derfor bliver der ikke fulgt op på hans læse- og skrivevanskeligheder. Han er jo så heller ikke elev i mellemtrinnet længere, og derfor bliver han ikke tilbudt det kursus, som Svendborg Kommune nu tilbyder til skolebørn. Da jeg også fredag den 17. januar i år bliver opmærksom på, at Issøskolen har fem elever med på det aktuelle kursus i Svendborg Kommunes regi, gør jeg opmærksom på, at jeg også gerne vil have hjælp til min søn nu. Det er bare ikke længere en mulighed, fordi han ikke længere er elev i mellemtrinnet. Det gør mig både vred og ked af det. Især fordi disse elever med et pænt ord bliver kaldt ressourceelever, hvilket dækker over, at de har udfordringer. Jeg er sikker på, at disse børn og også min søn ville have færre udfordringer, hvis de og han får den rette hjælp så tidligt som muligt. Sådan gør man i øvrigt også i hovedstadsområdet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce