Annonce
Faaborg-Midtfyn

Så skydes Brobymesterskaberne i tennis i gang

Mesterskaberne løber over den næste måned. Privatfoto
Annonce

Lørdag d. 8.august kl. 10 starter Brobymesterskaberne i tennis for seniorer, og stedet er Brobyværk Tennisklub på Skovvej i Brobyværk. Der spilles indtil kl. 15

Sidste år blev bestyrelserne for Brobyværk Tennisklub og Nr. Broby Tennisklub enige om at prøve og afholde et fælles Brobymesterskab i stedet for, at de hver især afholdt et årligt klubmesterskab. Samarbejdet omkring mesterskabet gik så godt, at man er blevet enige om at fortsætte med at afholde dette fælles arrangement.

Mesterskabet løber over fire uger og afsluttes lørdag d. 5. september med finaler, præmieoverrækkelser og festmiddag.

Der er i år tilmeldt 33 spillere, og det resulterer i over 80 kampe i de forskellige rækker og kategorier. Afvikling af kampene sker fortrinsvis på Brobyværk Tennisklubs baner, men søndag d. 28. august spilles der udelukkende i Nr. Broby, og det er fra kl. 10 – 15

Der er kommet et godt samarbejde op at stå imellem de to tennisklubber. Deres medlemmer har altid kunnet spille gratis på den anden klubs baner, men nu stiller de to klubber også med fælles hold i FTU`s turneringer.

Har man lyst til at overvære en kamp eller to, er man velkommen på tilskuerpladserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce