Annonce
Svendborg

Så meget CO2 har de fire klimafamilier reduceret

I tre måneder har fire familier været med i et projekt om at leve grønnere. Nu er de i mål, og alle har haft succes med at skære deres mængde af CO2-udledning ned.

Brødtekst

Familien Larsen: 40 procent

Foto: Katrine Becher Damkjær

Familien Larsen, der består af Hanne Kjærgaard Larsen, 45, Sten Kaj Larsen, 44, og børnene Axel på 13 år og Ida Marie på 12, er den den familie, der har reduceret mest i deres CO2-udslip. 40 procent har familien reduceret siden projektet startede for tre måneder siden.

Familien har droppet brændeovnen og i stedet fået en varmepumpe. De har indskrænket deres transport fra 26 til 5 procent og har desuden skåret godt ned på indkøb af ting og sager.

Familien Hjortenberg/Reynolds: 38 procent

Foto: Hans-Henrik Dyssel

Familien Hjortenberg/Reynolds, der består af Anne Hjortenberg, 44, Greg Reynolds, 47, og børnene Louie på ni og Alba på 14 år har reduceret deres CO2-udslip med 38 procent.

Familien har været gode til at ændre deres madvaner blandt andet ved at fravælge oksekød, de bruger mindre streaming, og ikke mindst er de den familie, der har skåret mest i deres transport. Hvor de før havde et CO2-aftryk på 11.525, er den efter forsøget nu på 1800 (kilo CO2-ækvivalenter). Det skyldes, at familien blandt andet flyver mindre.

Familien Stæhr/Oldenburg: 24 procent

Foto: Katrine Becher Damkjær

Familien, der består af Mikkel Oldenburg, 36, Karoline Rasch Stæhr, 36, og børnene Albert på ni, Ludvig på seks og Karla på fire år, har reduceret 24 procent af deres udslip. Familien køber færre ting og har skåret ned i transporten. Familien bruger også mindre streaming end tidligere, men fødevaredelen er nogenlunde det samme som før projektet startede.

Familien Andersen/Sejersen: 17,5 procent

Foto: Hans-Henrik Dyssel

Familien Andersen og Sejersen, der består af Marie Stenbak Andersen, 45, Kristian Sejersen, 45, og børnene Bodil på tre, Anker på syv og Hannah på 15 år har reduceret deres CO2-udledning med 17 procent. Familien har især fået skåret ned på transporten og valget af fødevarer. Familien har blandt andet fravalgt oksekød og bruger mere elcykel end tidligere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En dag i april

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Kronik

Debat: Trængsel ved håndvasken

Solen skinner stadig, og det er, som én sagde: - Vi er på røven, men vi har godt vejr til det. Sneen lagde sig på plænen her den anden morgen og, og jeg blev lige ramt af en snert af julestemning. Der er dejligt herude på landet, og vi er holdt op med at skynde os for at blive færdige med det, vi er i gang med. Hvorfor skal vi det? Vi kan bare gøre det færdig i morgen, eller i overmorgen. Tiden er ikke længere knap, og sjovt nok får vi lavet en del mere, end vi plejer. Vi starter og færdiggør projekter, vi har ladet ligge i årevis. Det er som om, krisen har fornyet en eller anden energi. Sover mere om natten og er mere vågne og aktive om dagen. Det eneste, der ikke swinger er, at vi ikke kan få besøg. Det er slemt ind imellem, men jeg købte et nyt virkelig godt webcam, inden statsministeren var færdig med at sende os hjem. Jeg holder kontakten åben med dem, som betyder noget for mig. Det fungerer forbavsende godt. Jeg har mange gode snakke der. I går talte jeg for eksempel med en, som har det bedre mentalt, end hun har haft det i mange år. Coronaen har gjort mig rask, sagde hun. Vi snakkede om, at forandringen går godt for en del mennesker. Presset, det kollektive forventningspres er væk, og det er tilladt bare at være. Vi snakkede faktisk om, om coronakrisen måske gør flere raske end syge. Jeg ved ikke meget om virusspredning, men jeg har været i krise før og ved, at de har et forventeligt forløb. Det er aldrig kun skidt, det der sker. Jeg er overbevist om, at vi skaber alting selv, også vores problemer. Glem alt om Vorherre og Moder Jord. Der er ingen, der har væltet hendes øl, det er ikke et tilfælde, og der er ingen, som har sendt feberen ned over fra et fjernt univers. Uanset hvor det opstod, og hvem der begyndte, så har vi kollektivt skabt det her scenarie ved for længe at udsætte at gøre det, vi godt ved, er det rigtige at gøre. Vi har alt, hvad vi skal bruge for at løse vores problemer i verden. Vi har viden, indsigt og ressourcer til at leve balanceret og fredeligt med hinanden og os selv. Vi kunne leve i paradis, hvis vi ville. Men så længe vi insisterer på at betragte os selv som ubetydelige og derfor uden ansvar, bliver vi ved med at lægge ansvaret fra os. Vi fatter ikke helt konsekvenserne af vores personlige ansvarsfralæggelse, eller vi lukker øjnene, fordi det er mere mageligt at kunne give de andre skylden. Uanset hvad, så betyder det, at vi ikke føler os ansvarlige for os selv og verden. Vi står bare og kigger på, at ubalancerne hober sig op. Læsset bliver skævere og skævere, og en dag vælter det. Denne krise, denne coronapandemi må gerne føre til virkelig store ændringer, og det gør den selvfølgelig også, hvis den følger den gængse logik, kriser udvikler sig med. De gode ændringer vil vise sig i den fysiske verden, men jeg tror og håber på, at denne pandemi er med til at åbne en bevidsthed for os. En formuleret bevidsthed om vores allesammens betydning. Et nyt blik for at vores individuelle ansvar faktisk ikke kan uddelegeres. En indsigt i at vi får konsekvenserne af vores handlinger selv, uanset hvem vi overlader ansvaret til, og hvem vi lytter til. At hvert eneste menneske, du og jeg har hånden på læsset og kan være med til at bestemme, hvor hurtigt det skal tippe. Jeg ved godt, at der er mange, der siger, at så meget kan vi ikke pålægge os selv, men så må vi også være klar til at leve med konsekvenserne. Jeg tror på, at vi mennesker er et sted i vores udvikling, hvor det er den udvikling, vi allermest længes efter at nære. Det eneste jeg kan sige er, at det aldrig nogensinde i mit liv har givet bagslag at samle ansvaret for mig selv op. Jeg er hver eneste gang blomstret op og blevet stærkere på alle planer. Kun hvis vi bliver bedre til at tage ansvar for os selv i det daglige har vi en chance. Vi kunne leve uden stress, hvis vi blev bedre til ikke at lade os presse. Vi kunne leve uden den fuldstændig perverse økonomiske uligehed, hvis vi tog hånd om vores mere- og mindreværd og ikke lod det styre os så vildt. Vi kunne leve uden krige, hvis vi forstod, at den starter inde i os selv. Med den bevidsthed kan vi tage valg. Uden bevidsthed om os selv, har vi ingen valgmuligheder. Lige nu har vi ansvaret for at vaske hænder, så vi ikke smitter hinanden. Men engang imellem kan jeg ikke lægge billedet væk af, hvordan vi trænges ved håndvasken i disse uger. Det bliver til billedet af, hvordan vi allesammen forsøger at fralægge os ansvaret for den situation, vi står i lige nu. Det kunne være godt, hvis vi, når vi står med hænderne i vaskekummen, eller i de sekunder det tager at spritte af, vil give os selv en reminder. En reminder om at det er vores allesammens ansvar, dit og mit, hver dag at lave verden til et sted, som er godt at være, så vi ikke ender det samme sted igen. Det personlige ansvar kan vi ikke vaske af os. Heller ikke med sprit til flere hundrede kroner literen.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Annonce