Annonce
Svendborg

Så meget CO2 har de fire klimafamilier reduceret

I tre måneder har fire familier været med i et projekt om at leve grønnere. Nu er de i mål, og alle har haft succes med at skære deres mængde af CO2-udledning ned.

Brødtekst

Annonce

Familien Larsen: 40 procent

Foto: Katrine Becher Damkjær

Familien Larsen, der består af Hanne Kjærgaard Larsen, 45, Sten Kaj Larsen, 44, og børnene Axel på 13 år og Ida Marie på 12, er den den familie, der har reduceret mest i deres CO2-udslip. 40 procent har familien reduceret siden projektet startede for tre måneder siden.

Familien har droppet brændeovnen og i stedet fået en varmepumpe. De har indskrænket deres transport fra 26 til 5 procent og har desuden skåret godt ned på indkøb af ting og sager.

Familien Hjortenberg/Reynolds: 38 procent

Foto: Hans-Henrik Dyssel

Familien Hjortenberg/Reynolds, der består af Anne Hjortenberg, 44, Greg Reynolds, 47, og børnene Louie på ni og Alba på 14 år har reduceret deres CO2-udslip med 38 procent.

Familien har været gode til at ændre deres madvaner blandt andet ved at fravælge oksekød, de bruger mindre streaming, og ikke mindst er de den familie, der har skåret mest i deres transport. Hvor de før havde et CO2-aftryk på 11.525, er den efter forsøget nu på 1800 (kilo CO2-ækvivalenter). Det skyldes, at familien blandt andet flyver mindre.

Familien Stæhr/Oldenburg: 24 procent

Foto: Katrine Becher Damkjær

Familien, der består af Mikkel Oldenburg, 36, Karoline Rasch Stæhr, 36, og børnene Albert på ni, Ludvig på seks og Karla på fire år, har reduceret 24 procent af deres udslip. Familien køber færre ting og har skåret ned i transporten. Familien bruger også mindre streaming end tidligere, men fødevaredelen er nogenlunde det samme som før projektet startede.

Familien Andersen/Sejersen: 17,5 procent

Foto: Hans-Henrik Dyssel

Familien Andersen og Sejersen, der består af Marie Stenbak Andersen, 45, Kristian Sejersen, 45, og børnene Bodil på tre, Anker på syv og Hannah på 15 år har reduceret deres CO2-udledning med 17 procent. Familien har især fået skåret ned på transporten og valget af fødevarer. Familien har blandt andet fravalgt oksekød og bruger mere elcykel end tidligere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Brandårsag ukendt: Ild i madras

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: SfB og Oure viser en anden vej til Superligaen

Det er ikke ligefrem i hvert transfervindue, at en fodboldspiller fra Sydfyn skriver kontrakt med en superligaklub. Men det skete altså kort før nytår, da SfB/Oures Mikkel Hyllegaard skiftede Tipsvænget ud med Ådalen og OB’s hvide og blå striber. Det er stort for både Hyllegaard og overbygningen mellem SfB og Oureskolerne, og vi er nok flere, der holder ekstra øje med OB de kommende år og se, om Mikkel Hyllegaard kan veksle sin unikke topfart til et superligagennembrud. Uanset hvordan det går, er skiftet et tydeligt tegn på, at det er interessant, hvad SfB og Oure har gang i. For der er hverken bygget en motor- eller landevej, knap nok en grusvej, fra Danmarksserien til Superligaen. Den destination når man via topklubbernes ungdomsafdelinger, som gør, hvad de kan for at støvsuge de mindre klubber for de bedste knægte og se, om de på sigt kan blive klubbens næste anfører, topscorer og måske store millionsalg til udlandet. Og når man samtidig husker, at det er den anden Oure-spiller de seneste tre år, som er rykket direkte i Superligaen, er det værd at tygge på, om SfB/Oure har fat i noget, som man kan lære af. I hvert fald gør de tingene anderledes end mange andre danske fodboldklubber. Hvor det er seriøse bijob med fem-cifrede lønningsbeløb for mange divisionsspillere, bygger SfB/Oure dels på et mere traditionelt foreningsgrundlag i SfB og dels Oureskolernes muligheder for at skabe et træningsmiljø i topklasse for dets elever/ansatte, uanset om de er førsteholdsspillere i Svendborg eller ej. Og samtidig har Oures fodboldledelse insisteret på at holde fast i den spillestil, som man har besluttet man følger på skolerne, uanset stillingen, om det er i 1. eller 93. spilleminut og om det ville være skabe et bedre resultat på dagen at losse bolden ud til indkast. En tilgang, der absolut også kan skabe en del frustrationer. Men der noget, der tyder på, at det er vigtigere at skabe et stærkt træningsmiljø og holde fast på værdier og strategi, end det er at lønne fritidsfodboldspillere med så mange småpenge som muligt. I hvert fald hvis man vil forløse potentialet og fodbolddrømmene i unge mænd. Og måske er det også en opskrift, som virker i andre brancher.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];