Annonce
Debat

Så kalder den velfortjente sommerferie: Et mærkværdigt skoleår er afsluttet

Blandt andre en række studenter skal nu på velfortjent sommerferie. Foto: Lars Johannessen

Forleden gik skolebørn, elever på ungdomsuddannelser, studerende med flere på sommerferie. Det var nok med en lidt blandet smag i munden, navnligt for dem, der stort set aldrig nåede at se deres klassekammerater i det forgangne skoleår, fordi de var ramt af coronarestriktioner.

På Langeland og mange andre steder i landet kunne man ikke undgå at møde nyklækkede studenter, hvor båthorn og anden larm, latter - og nok en enkelt genstand eller to? - fyldte billedet, blandt andet i Rudkøbings bymidte fredag eftermiddag.

Også for undervisere af enhver art har det været et barskt år. Jeg talte forleden i anden anledning med min søns tidligere musikskolelærer, og hun var godt nok bombet efter et år med online-undervisning. En ting er at formidle dansk og matematik via zooms, eller hvad de elektroniske tjenester nu hedder, noget andet er musik, hvor dårlige forbindelser kan både forvrænge og helt ødelægge tonen. Det er nu engang lettere at lære at spille klarinet, hvis man er i samme lokale som læreren.

Annonce

Men nu er ferien her altså, og den er lige så velfortjent for børn og unge, som den altid har været. Nogle skal i sommerhus, nogle skal ud at tjene penge via feriejobs, typisk i sommerlandet, nogle skal måske en tur udenlands til områder, der godt tør binde an med besøg fra Danmark. Og nogle skal måske nå det hele eller dele af kombinationen, før undervisningen eller praktikken kalder igen.

Meget er vendt på hovedet, mens covid-19 har hærget, og de færreste ved af gode grunde, hvordan verden kommer til at se ud, når coronaen forhåbentlig er nedkæmpet som pandemi. Men man kan jo som en tidligere statsminister, når hun optimistisk udlagde teksten, lade forstå, at det hele bliver meget bedre i morgen. Vi har da lov at håbe.

Og der er lyspunkter at trække på. I modsætning til efter en krig står vi ikke tilbage med en række udbombede bygninger og en infrastruktur, der ligger i ruiner. Fabrikkerne har trods coronaen produceret på livet løs, håndværkerne har meget travlt, og hoteller, restauranter, værtshuse og natklubber er der stadig - om der har været lukket eller ej.

Her på Langeland kan vi glæde os over mange gæster, også fra Tyskland, og der bliver spændende at se, om denne turistsæson vil stå mål med den i 2020, som trods svære vilkår viste sig at blive en forrygende omgang.

I denne udgave af Øboen kan I blandt andet møde en ejendomsmægler, der kan berette om et helt forrygende sommerhussalg de seneste 12 måneder. Der er også direktøren for et stort byggefirma, som gerne tager nye ordrer ind, men samtidig håber på forståelse for, at priser på materialer er skudt i vejret, og leveringstiden øget, lige som man selvsagt ikke kan gå i gang med de opgaver, der kræver byggetilladelse, før kommunen har udstedt en.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Blev landskendt for at drikke sit eget tis for åben skærm: Nu kaster 33-årige Camilla sig ud på en vanvittig rejse

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Har sejret sig ihjel: 20 år gammel Svendborg-forening er nedlagt

Langeland For abonnenter

Langeland kan ikke tillade sig at have hellige køer: Friplejehjem gør det fantastisk - det offentlige er ikke nødvendigvis det bedste

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Altmuligmanden tjente 10 millioner, og nu er der kun to ejere af begravelsesforretningen

Svendborg

Mere fokus på farlige skoleveje: Politikere afsætter tre millioner til cykelstier

Navne For abonnenter

25 år med campingpladsen som arbejdsplads: - Det har ikke altid været lige nemt

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Debat: Universiteter kan bidrage til øget arbejdsudbud

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Tre mænd med hjerteproblemer løb for livet til HCA Marathon: For 10 måneder siden kunne Allan, Thomas og Brian blot løbe 100 meter

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Svendborg

Mange er blevet testet: Coronavirus er på retur i Svendborg

Svendborg For abonnenter

Først blev de smidt ud - nu dukker de op på nye lister: Se her, hvor de afviste kandidater stiller op

Svendborg

Uheld på Svendborgsundbroen: Person lettere tilskadekommen

Annonce