Annonce
Ærø

Så hurtigt går de i opløsning: Det 12. vildsvin var kun et skelet

Her ses det 12. døde vildsvin, som blev fundet ved Skjoldnæs søndag den 10. november. Som det ses på billedet, er der kun skelet, kranie og hove tilbage. Foto: Venligst udlånt af Kim Bang Jensen
Beredskabet var torsdag på Ærø for at hente det 12. døde vildsvin, som blev fundet ved Skjoldnæs. Som det ses på Kim Bang Jensen billede, var der kun et skelet tilbage, da han fandt vildsvinet.

Ærø: Torsdag måtte beredskabet endnu en tur til Ærø for at afhente et dødt vildsvin.

Men modsat de første velnærede og behårede vildsvin, som fra midten af oktober begyndte at skylle døde op på de ærøske strande, var det 12. vildsvin, som lærer Kim Bang Jensen fandt ved Skjoldnæs den 10. november, i en noget anden forfatning.

Fyns Amts Avis har fået lov til - igennem Fødevarestyrelsens presseafdeling - at vise billederne af de to senest fundne vildsvin. Det 11. blev fundet den 3. november i Bregninge, og her kan man se, at vildsvinet er ved at gå i opløsning. Det 12. vildsvin blev fundet søndag den 10. november, og her er der stort set kun et skelet tilbage.

Det er Kim Bang Jensen, som har fundet begge vildsvin.

Annonce
Det 11. vildsvin blev fundet den 3. november i Bregninge, og her er der skind, ben, kranie og hove tilbage. Foto: Venligst udlånt af Kim Bang Jensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce