Annonce
Søsiden

Så gik klappen ned: Endnu en brik til ny færgerute faldt på plads

Mobllt løftegrej fra Skak Kraner baksede Ærøxpressens broklap på plads i Rudkøbings nybyggede leje til den kommende Marstal-færge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Endnu en brik er faldet planmæssigt på plads før start af Ærøxpressen. Festivitas lørdag den 30. november.

RUDKØBING: Så gik klappen ned, og det var præcis, hvad den skulle. Dermed er endnu en brik faldet på plads før genstart af færgeruten mellem Langeland og Ærø.

- Alt går efter planen. Vi forventer at overtage Ærøxpressen fra værftet i Hvide Sande den 15. november. Efter testsejladser satser vi på at gå i drift i starten af december. Vi har endnu ikke sat dato på. Men festivitasen er berammet. Det bliver lørdag den 30. november, siger direktør for Ærøxpressen, Søren Vestergaard, Marstal.

Broklappen i Marstal er kommet på plads. Tirsdag var det Rudkøbings tur. Her var det store gear kørt frem for montage af den 32 ton tunge stål-konstruktion.

Broklappen, der forbinder havnekajen med færgens fordæk er fremstillet i Polen. Klappen blev sejlet til Rudkøbing af en af Danmarks sidste coastere i kommerciel drift, Saturn af Nørresundby. Mens klappen har ligget på Rudkøbings nye godskaj, er der monteret søgelændere.

Efter et pitstop ved Midtermolen blev broklappen bakset til Ærøxpressens kommende leje ved siden af Strynø-færgen.

Svært løftegrej fra sønderjyske Skak Kraner snuppede broklappen fra blokvognen. Klappen blev bragt på plads med assistance af mandskab fra det fynske havnebygger-firma Munck, Rudkøbing Havnesmedie samt Svendborg-virksomheden SH Group, der leverer broklappens hydrauliske løfte- og sænke system.

Foruden den polske hovedentreprenør på broklappens udformning har Torben Hansen fra Rudkøbing Havnesmedie leveret bl. a. beslag.

- Det hele er gået efter planen. Nu skal hydraulikken monteres, siger Torben Hansen.

Annonce
Ærøxpressen får anløb, hvor Strynø-færgen tidligere havde plads. Strynø-færgen fik et nyt leje ved indsættelsen i 2013. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Mandskab fra Skak Kraner, SH Group i Svendborg, Munck fra Nyborg og Rudkøbing Havnesmedie medvirkede til præcis placering af Ærøxpressens broklap. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Når Ærøxpressen forventet går i drift i starten af december, får den selskab af m/f Strynø. Betonklodsen i forgrunden er en del af det nyanlagte leje til Marstal-færgen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens broklap i Rudkøbing skal nu have monteret hydraulik fra Svendborg-firmaet SH Group. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce