Annonce
Langeland

Så faldt hammeren: Langelænder fik beslaglagt sin bil

En 26-årig langelænder blev tirsdag for tredje gang stoppet uden kørekort, og det kostede ham ikke kun en bøde på omkring 10.000 kroner, men også hans varebil. Arkivfoto: Michael Bager
26-årig mand er tre gange blevet stoppet uden kørekort, og nu har politiet konfiskeret hans varebil.
Annonce

Rudkøbing: En 26-årige langelænder må indstille sig på at hoppe på cyklen eller tage bussen, når han fremover skal rundt på øen.

Han blev tirsdag eftermiddag stoppet af politiet på Engdraget i Rudkøbing, og det møde endte med, at han fik konfiskeret sin varebil. Manden har ikke noget kørekort, og da det tirsdag var tredje gang, han blev stoppet, mens han sad bag rattet, slap politiets tålmodighed op.

- Vi ringede efter Falck, som kom og hentede varebilen, som vi har beslaglagt med henblik på konfiskation, fortæller politikommissær Christian Billesøe, Fyns Politi i Svendborg.

Den 26-årige langelænder fik i sensommeren 2018 en bøde på 3500 kroner for at køre for stærkt, og han havde dengang så travlt, at han også blev idømt en betinget frakendelse af kørekortet. Han blev samtidig indkaldt til en ny teori- og køreprøve, men han mødte aldrig op, men har kørt videre uden kørekort. Og da han tirsdag blev snuppet for tredje gang, blev hans bil altså konfiskeret.

Samtidig får han en bøde, og da det er tredje gang, han bliver taget uden kørekort, skal han betale omkring 10.000 kroner. /gru

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Johan Emil Rasmussen om sin exit fra DF: - Dorthe Ullemose har det med at skubbe folk fra sig

Svendborg

Johan Emil Rasmussen forlader DF: - Der er et meget forskelligt syn på god og social acceptabel adfærd i byrådsgruppen

Annonce