Annonce
Sport

Rusland slår Finland og åbner Danmarks gruppe på vid gab

Lucas Hradecky havde ingen chance for at forhindre Ruslands føringsmål. Foto: Evgenia Novozhenina/Ritzau Scanpix
Med sejren på 1-0 over Finland kom også Rusland på tre point i gruppe B, der også tæller Danmark og Belgien.

Rusland er på tavlen i EM's gruppe B, og med sejren på 1-0 over Finland er gruppen, der også tæller Danmark og Belgien, helt åben.

Rusland, Finland og Belgien har alle tre point, mens Danmark har nul før mødet med Belgien torsdag.

Resultatet kan vise sig gunstigt for Danmark, da Kasper Hjulmands tropper nu kan snuppe andenpladsen med en tomålssejr over Rusland, selv om det skulle blive til et nederlag mod Belgien. Det kræver dog, at Finland også taber til Belgien.

Annonce

Også en dansk sejr på ét mål over Rusland kan dog vise sig tilstrækkelig, når regnskabet skal gøres op på sidste spilledag mandag.

I en kamp med flere store chancer i begge ender blev Aleksej Mirantsjuk matchvinder, og den russiske sejr var helt fortjent.

Finland indledte EM med en overraskende sejr på 1-0 over Danmark i den dramatiske kamp, der blev afbrudt af Christian Eriksens hjertestop.

De finske spillere markerede da også hændelsen med en flot gestus ved at varme op til onsdagens kamp med T-shirts påtrykt teksten "Get well, Christian".

De finske spillere varmede op med en hilsen til Christian Eriksen. Foto: Evgenia Novozhenina/Ritzau Scanpix

Efter kickoff var finnerne tæt på at chokstarte, da Joel Pohjanpalo, som scorede sejrsmålet mod Danmark, sendte bolden i nettet efter bare tre minutter.

Men efterfølgende vurderede VAR, at han befandt sig i en marginal offsideposition, og målet blev underkendt.

Første halvlegs første del var en meget åben slagudveksling, hvor begge mandskaber kom til chancer.

En af de helt store tilfaldt efter ti minutter Magomed Ozdojev, men i fri position sparkede russeren over mål.

Midtvejs i halvlegen blev russerne svækket af skaden til Mário Fernandes, der blev båret fra banen, men trods dette satte russerne sig tungere og tungere på opgøret.

Med heroisk forsvarsspil så Finland ud til at holde 0-0 til pausen, men i tillægstiden scorede Rusland efter flotte kombinationer. Efter bandespil i feltet krøllede Aleksej Mirantsjuk bolden op i hjørnet til føring.

Kort efter pausen var Teemu Pukki tæt på at udligne, men en russisk forsvarer pressede den tidligere brøndbyspiller til at skyde over mål.

Men ellers var russerne tættere på 2-0, end finnerne var på udligning. Med 20 minutter tilbage hev Lukas Hradecky en mesterredning frem for at forhindre ny russisk scoring.

Paulus Arajuuri havde den sidste chance for at bringe balance i regnskabet, men hans hovedstød gik forbi.

/ritzau/

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Sport

I Odense Idrætshal hylder folket sine helte - og Axelsens evne til at mestre selv det største pres

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce