Annonce
Udland

Rumænsk instruktør vandt Guldbjørn i Berlin

Filmen "Bad Luck Banging or Loony Porn" har vundet Guldbjørnen ved filmfestivalen i Berlin.

Den rumænske instruktør Radu Judes film "Bad Luck Banging or Loony Porn" har vundet Guldbjørnen ved filmfestivalen i Berlin.

Filmen er en satire om socialt hykleri i en pandemi-æra om en kvindelig lærer, der kæmper for at begrænse skaderne, efter at et sexbånd med hende bliver lagt ud på internettet.

Årets Berlinale var præget af pandemien og blev afviklet virtuelt. Tyskeren Maren Eggert vandt festivalens skuespillerpris, som for første gang var kønsneutral. Hun vandt prisen for sin præstation i sci-fi komedien "I'm Your Man".

Det var kun filmkritikere og filmkøbmænd, der fulgte festivalen, hvor juryen var sammensat af tidligere prisvindere.

I alt 15 film var med i hovedkonkurrencen.

Den israelske instruktør Nadav Lapid meddelte, at Jude var vinder af årets festival. Han sagde, at hans film var et "sjældent og essentielt vigtigt varigt kunstværk".

/ritzau/AFP


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce