Annonce
Svendborg

Rullende info om affaldssortering kommer til Kirkeby

Alle i Svendborg skal til at affaldssortere, og i løbet af efteråret slår det for alvor i gang. Men hvordan sorterer man? Vand og Affald kører rundt i Svendborg med et rullende køkken, der kan inspirere til indretning i køkkenet derhjemme, så sortering bliver nemt og effektivt. Pressefoto: Vand og Affald

Svendborg/Kirkeby: Der er nye affaldsordninger på vej i Svendborg Kommune, hvor alle skal sortere mere til genanvendelse.

Derfor har Vand og Affald etableret et rullende køkken, hvor du kan høre mere om de nye affaldsordninger og finde inspiration til at indrette dig hjemme.

Søndag den 23. februar besøger det rullende køkken Kirkeby Gamle Mejeri. Med sig har Vand og Affald de to nye affaldsbeholdere og en bil indrettet med et lille køkken, hvor man kan finde inspiration til affaldssortering hjemme.

Samtidig bliver der mulighed for at tale med medarbejderne om de nye affaldsordninger. I løbet af 2020 kommer Vand og Affald rundt i hele kommunen og taler med interesserede om affald og genanvendelse. Følg med på Vand og Affalds facebookside, hvor du kan se, hvor du kan møde eventbilen.

De nye affaldsordninger starter i september 2020, hvor de første husstande får nye affaldsbeholdere. Hele udrulningen kommer til at tage tre måneder. Alle husstande får som minimum to affaldsspande på hver 240 liter. Spandene har hver to rum, hvor man kan aflevere pap/papir (samme rum), metal/glas (samme rum), madaffald (til bioforgasning) og restaffald. Alle får direkte besked i e-boks eller brev inden, de får nye affaldsbeholdere. Plast skal som hidtil afleveres på genbrugsstationen eller til storskrald, der ændrer navn til Genbrugsbilen. /anwni

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Butikkerne lider: Men loyale kunder i lokalsamfund kan gøre livet lettere efter krisen

Annonce