Annonce
Søsiden

Rudkøbing-paket vinterklar med ny overfrakke fra Ærø

Motorpaketten Mjølner af Rudkøbing er nu vinterklar under sin nye presenning udført i Ærøskøbing og Marstal . Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Efter flere måneders fravær med ophold i Middelfart, Ærøskøbing og Marstal er Mjølner slæbt hjem til Rudkøbing.

RUDKØBING / ÆRØ: Efter måneders fravær med ophold i Middelfart, Ærøskøbing og Marstal er Mjølner vendt hjem til Langeland.

Nu ligger den 98-årige, jagt-riggede motorpaket igen på sin plads foran det gamle havnepakhus i Rudkøbing.

Efter bedding-ophold på Lillebælts-Værftet i Middelfart sejlede Mjølner i november til Ærø for at få fremstillet et metalstativ til en ny vinterpresenning. Arbejdet blev udført hos Det Gamle Værft i Ærøskøbing.

Under en manøvre i havnen blev Mjølners ror beskadiget. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at roret havde haft sin bedste tid.

Mjølners langvarige tur væk fra hjemhavnen fortsatte med en bugsering fra Ærøskøbing til Marstal. Her kom Mjølner på bedding og fik afmonteret ror og skruetøj for senere udbedring og eftersyn. Samtidig fik Mjølner leveret sin nye vinterpresenning udført hos Jon Møller fra Sejl- og Kalechemageren Aps på havnen i Marstal.

- Vi er meget glade for den nye overdækning. Den beskytter skibet, og vi har bedre mulighed for at arbejde på dækket om vinteren, forklarer et fra et par af de aktive frivillige, Nils Gotfredsen og Leif Nielsen fra Skibslauget Mjølner.

Den nye formsyede overdækning i kraftigt vinyl afløser et simpelt træstativ pålagt presenninger af plast.

Mjølners nye vinterfrakke står i omkring 80.000 kr. Beløbet er primært finansieret af en donation fra Fonden Langelands Elforsyning plus midler fra skibslavets egen kasse.

Siden Mjølner skiftede ejer fra det kommunale Langelands Museum til skibslavet med op mod 70 medlemmer har den fået en overhaling på bl. a. dæk og styrehus. Sommeren igennem blev der udført et omfattende maler- og lakarbejde, som den nye presenning nu vil beskytte mod vintervejret.

Annonce
Mjølner har været på en flere måneder lang efterårs- og vintertur til Middelfart, Ærøskøbing og Marstal. Nu er den vinterklar ved sin plads i Rudkøbing. Mjølner blev bygget hos Ring-Andersen i Svendborg i 1922. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min mening: Hej, kære og med kærlig hilsen

For nylig bemærkede min chef, at jeg stadig skrev ’hej’ og ikke ’kære’, når jeg henvendte mig til ham på mail, trods næsten et års ansættelse. For ham er ’hej’ distanceret og ’kære’ mere nært. Jeg bruger derimod ’kære’ til formelle henvendelser eller når jeg skriver til mine ældste familiemedlemmer, hvorimod jeg bruger ’hej’ til dem, jeg kender godt og har et afslappet forhold til. Lørdag den 25. januar kunne man i en artikel i Politiken læse om en undersøgelse, Dansk Sprognævn for nylig har foretaget for at kortlægge, hvordan danskerne henvender sig i breve og mails. Her viste det sig, at hilsnerne har ændret sig over tid, og at generationerne opfatter hilsnerne forskelligt. For flere hundrede år siden var ’kære’ forbeholdt folk, man havde et tæt eller kærligt forhold til. I de seneste århundreder er ’kære’ blevet opfattet som en neutral starthilsen, man kan bruge til hvem som helst. Unge er nu igen begyndt at lægge en tungere og mere intim betydning i ordet ’kære’. Mange unge, der er vokset op med sms og messenger, springer ligefrem den indledende henvendelse over og kommer direkte til sagen. Sprognævnet anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at man bruger ’hej’ plus fornavn til både private og ikke-private modtagere, fordi det er den mest neutrale hilsen i dag. ’Kære’ kan bruges til private modtagere, man har et nært forhold til. Når det kommer til at afslutte mailen eller brevet, er der endnu flere valgmuligheder. Flertalsformerne ’venlige hilsner’, ’mange hilsner’ eller ’kærlige hilsner’ opfattes som mere hjertelige end entalsformen ’med venlig hilsen’. ’Kærlig hilsen’ og ’knus’ er reserveret de helt nære. De korte former ’mvh’, ’vh’ og ’kh’ er også almindelige, hvorimod blot ’hilsen’ opfattes som ikke-venligt. Sprognævnet må dog konkludere, at der ikke er enighed om, hvad hilsnerne dækker over, og derfor råder de til, at man ikke tolker for meget på de hilsner, man får. Meget få skriver egentlige breve mere, og mange har også vanskeligt ved at tyde håndskrift. Vi kan hurtigt komme i kontakt på mobil, sms eller mail, hvorimod et brev med Postnord er fem dage eller længere undervejs. Jeg udveksler kun breve med min 91-årige faster, som i øvrigt netop har fået mobil og nu kan læse sms’er. I starten af 80’erne, før mobilen og de sociale medier var opfundet, skrev og modtog jeg breve, da jeg rejste to gange tre måneder i Kenya. Nu er tanken om blot en uge udenlands uden netadgang utænkeligt. Vi kan læse forfattere og andre kendtes brevvekslinger fra de forrige århundreder, men mon der bliver personlige udvekslinger fra 2000 og frem for kommende generationer at læse?

Annonce