Annonce
Langeland

Rudkøbing Boldklub rydder op efter en uges ungdomsfest

Dagen efter Langelandsfestival ligger pladsen øde hen med alverdens efterladenskaber fra en uges fest. Rudkøbing Boldklub med formand Finn Pedersen i spidsen står for at få gjort rent efter de unge på Ungcamp. Ungcamp er det område på festivalen, hvor man får flest penge for at rydde op. Arkivfoto: Katrine Damkjær
Når festivalen er slut efter en uge med fest, lettere lunkne øl og shots og dans i massevis står festivalpladsen tilbage som en slagmark, og især Ungcampen har ry for at være et af de mest beskidte områder på pladsen. Her står frivillige fra Rudkøbing Boldklub for at rydde op, men i år får de hjælp fra en ny kant efter at have været i akut mangel på frivillige.

Rudkøbing: Lige så vild, festlig og fantastisk Langelandsfestival kan være under selve festivalen, ligeså forladt, beskidt og grim kan den være efter. Men det slår ikke Finn Pedersen og Rudkøbing Boldklub ud. De har de sidste fem år stået for at rydde op på et af de mest beskidte områder på festivalen, nemlig efter de vilde ungdomsfester i Ungcamp.

Og den 67-årige formand for Rudkøbing Boldklub er en travl herre. Denne sommerdag kommer han netop med færgen fra Strynø og hele eftermiddagen er booket op, men motivationen for at hjælpe til ved Langelandsfestival mangler ikke.

- Når man er medlem af en boldklub, deltager man i det arbejde, der er, og når man har muligheden for, at nogle unge mennesker kan tjene til deres egne fodboldture og i øvrigt tjene en hel del ind til de ting, som de tidligere søgte penge til ved boldklubben, så må vi jo hjælpe til, og så har jeg bare organiseret det. Jeg kan nok heller ikke lade være, fortæller Finn Pedersen.

En kæmpe motivation for flokken af frivillige er den store sum penge, de forskellige hold kan tage med hjem til holdkassen. Sidste år fik U16 drenge samlet 16.500 kroner ind ved at hjælpe med at rydde op efter en uges festival, og det højeste beløb klubben har samlet ind er 70.000 kroner året før.

Annonce

Frivillige på festival

Det tager omtrent 570 timer for Rudkøbing Boldklub at rydde op på Ungcamp. De sidste fem år har de stået for oprydningen. I år har de kun en tredjedel af oprydningen, da de fra sidste år fik problemer med at få nok frivillige til at melde sig til at hjælpe.

I år er oprydningen igen delt ud mellem de forskellige foreninger. Rudkøbing Boldklub er en del af sammenslutningen "Festivalforeningerne" som består af Det Danske Spejderkorps, Humble Håndbold, Langelandsgarden, Langelands Civile Hundeførerforening, Langelands Fjerkræklub, Rudkøbing Badmintonklub, Rudkøbing Boldklubs venner (støtteforening), Rudkøbing Håndboldklub, Rudkøbing Skakklub og Rudkøbing Tennisklub

Stort set alle foreninger på Langeland er involveret i arbejdet på Langelandsfestivalen. Som frivillig skal man arbejde 21 timer for et armbånd. Hvis man arbejder for selve festivalen, skal man dog arbejde i 32 timer for et armbånd.

Mangler hjælp fra forældre

Trods de store beløb, klubben kan tjene, har der i år og sidste år været mangel på frivillige. Forældrene vil ikke være med, og Finn Pedersen mener, at der er et stort svigt fra den nye generations forældre.

- Nu er vi røget ind i, at folk ikke gider at rydde op. Sidste år havde vi et kæmpe problem. Vi havde kun det halve af de mennesker, som vi plejer, og så måtte vi ud at hente ny hjælp. I år har vi sagt, at det her kan vi ikke overkomme alene, forklarer Finn Pedersen.

Derfor står Rudkøbing Boldklub i år kun for en tredjedel af oprydningen på Ungcamp, mens resten er delt ud til de øvrige foreninger, som hjælper til med oprydningen. Men hvorfor forældrene har søgt væk, kan Finn Pedersen ikke forstå.

- De skal ikke ned og samle gamle kondomer, og jeg kan ikke begribe det, fordi nu har jeg været med på alle områderne, og der hvor du hurtigst kan tjene penge er på Ungcamp. Du får meget mere for at rydde op på Ungcamp end på for eksempel Familiecamp, fortæller Finn Pedersen og uddyber:

- Familiecamp er jo endeløst. Det er 150 meter ned og 40 meter i bredden. Det får du 4000 kroner for, og du får det samme for 20 gange 20 meter oppe på Ungcamp. Der vil jeg altså hellere rydde op på Ungcamp end at gå i dagevis derovre.

Ekstra hjælp med en maskine

En af grundene til at der ikke er så mange forældre kan også være, at der ikke er så mange børn tilbage i boldklubben. På de sidste tre år er antallet af medlemmer i klubben blevet halveret. Det giver automatisk færre forældre til at hjælpe. Derfor har Rudkøbing Boldklub allieret sig med en maskine, der kan tage op til 60 procent af skraldet på området. En kæmpe og nødvendig hjælp ifølge Finn Pedersen.

- Konceptet er, at alle telte, stænger, soveposer og alt storskrald skal fjernes, og så har man en maskine, der næsten ligner en stor plæneklipper, som man lige kører hen over området med. I stedet for at slå græs fejer den alt det, der ligger op. Så skal man kun finopsamle, fortæller Finn Pedersen.

Maskinen tager alt fra øldåsestørrelser og nedefter heriblandt madrester. Det bliver samlet i en bunke, som skal sorteres af de frivillige.

Finn Pedersen og Rudkøbing Boldklub har de sidste fem år stået for at rydde hele Ungcamp op efter Langelandsfestival. Sidste års problemer og manglende støtte fra forældre har gjort, at de i år er gået til en tredjedel. Samtidig har de investeret i en maskine, som kan samle 60 procent af al affaldet op. Arkivfoto: Martin Ramsgaard

Vejret gør hele forskellen

Men uanset hvor mange frivillige der hjælper til, så er vejret en kæmpe faktor, når det handler om, hvordan oprydningen af pladsen bliver.

- Sidste år havde vi det mest ideelle vejr overhovedet. Det var ikke blæsevejr, det havde ikke været regnvejr, hvilket vil sige, at græsset ikke voksede så hurtigt, og det hele lå på overfladen. For to år siden havde vi regnvejr på stort set hele festivalen med det resultat, at alt var trådt ned i det våde græs og den våde jord, forklarer Finn Pedersen.

Det våde vejr gjorde, at de stadig efter 14 dage fandt gamle øldåser og skrald, der var kørt ned i jorden, og som dukkede op, idet jorden blev løsnet. Andre år blæser det så meget, at det gælder om på de første dage at tage alt det, der har risiko for at blæse væk og herefter gå i gang med finopsamlingen.

Rudkøbing Boldklub har sammen med de andre foreninger 14 dage til at klare oprydningen.

Maskinen, som Rubkøbing Boldklub har købt, koster 50.000 kroner og samler alt fra øldåser til madrester op. Herefter skal de frivillige selv ind og finopsamle bagefter. Arkivfoto: Martin Ramsgaard

En gang formand altid formand

Finn Pedersen er først i år blevet formand for Rudkøbing Boldklub, men han har været en del af boldklubben de seneste 10 år. Før dette boede han i Odense. Men formandskabet hos Rudkøbing Boldklub er ikke det første for Finn Pedersen.

- Jeg har konstant, evigt og altid været formand for en eller anden forening. Da jeg fyldte 50 år for 17 år siden, havde de inden for dansk akvarieunion lavet et event for mig, hvor de fortalte, at hvis jeg havde siddet i én bestyrelse af gangen, så skulle jeg være 105 år og ikke 50 år, og der sad jeg i fire bestyrelser på en gang, fortæller Finn Pedersen.

De sidste 30 år har han arbejdet udelukkende med akvariefisk og har været formand og kredsformand i dansk akvarieunion. Herudover har han været formand for diverse fodboldklubber, akvarieklubber og turistforeninger heriblandt turistforeningen på Langeland.

- Jeg var lige holdt op i dansk akvarieunion og regnede med, at nu skulle jeg slappe lidt af, men så kom jeg ind i boldklubben, og de spurgte mig, om jeg ville gå ind i bestyrelsen, nu hvor jeg ikke sad i alle de andre bestyrelser. Så tog jeg 14 dage på forretningsrejse til Thailand, og da jeg kom hjem, var jeg blevet ungdomsformand. Tag aldrig på ferie fra et bestyrelsesmøde, fortæller en grinende Finn Pedersen.

Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Trøjeskifte - og nu holder GOG øje med ham

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Kropumulige vilkår for fiskerierhverv

Vi skal passe på livet i havene. Således skal vi også passe på torskebestanden i Østersøen, og derfor giver det også al mulig mening, at der råbes vagt i gevær på Christiansborg og i Bruxelles, når bestanden i Østersøen er under hårdt pres. Samtidig skal vi også se på de afledte konsekvenser af de særdeles skarpe vurderinger af situationen og de muligvis deraf følgende beslutninger. For hvad sker der, når man barberer 70 procent af mængden af torsk, lyst- og fritidsfiskere må hale op af havet dagligt? Et sandsynligt gæt er, at fiskeriturismen på Langeland vil blive sendt til tælling. Når vi dertil lægger, at erhvervsfiskeriet får en tilsvarende udfordring, så står der på bundlinjen, at to erhverv på en ø som Langeland får en ordentlig kæberasler, som ikke sådan lige kan overvindes ved at ryste lidt på hovedet. Det vil gøre ondt på øen og ikke kun på de helt konkrete erhverv. Det vil også have en negativt afsmittende effekt. At fiskeriminister Mogens Jensen (S) så meddeler, at han godt kan se, at det kan rive tæppet væk under de to erhvervsgrene, er en formildende omstændighed. Det levner en smule håb for, at det ikke går helt så galt for de to erhverv, som det lige nu ser ud til. Men mere end strået af håb er der heller ikke at holde fast i. Han gør nemlig blot opmærksom på, at han er bevidst om udfordringer, men heller ikke mere. Der er ingen løfter om at finde løsninger, der er mere skånsomme. Naturligvis er det nødvendigt at værne om dyrelivet. Fortsættes fiskeriet uændret kan det betyde, at der om kort tid bare ikke er noget at hale op af havet. Omvendt må det være muligt at kunne navigere uden om et udsving i kvoten i den størrelsesorden, der er tale om. I fjor blev kvoten hævet med 70 procent for erhvervstorskefiskeriet, og nu er der så lagt op til en lukning for fiskeri af torsk i årets tre første måneder. Det er på det nærmeste umuligt at tilrettelægge et erhverv med så stor usikkerhed. At subsidiere erhverv kan være en glidebane, og lidt hårdt formuleret, så må det jo være en selvstændigt erhvervsdrivendes eget ansvar at få biksen til at løbe rundt. Omvendt må det også tages med i overvejelserne, at hvis der træffes politiske beslutninger med så drastiske konsekvenser for et erhverv, så kan det være nødvendigt at kigge på mulighederne for en subsidiering, når tæppet trækkes væk under erhvervet. Alternativt skal der laves nogle planer og undersøgelser af dyrelivet, som gør det muligt undgå så drastiske ændringer med så relativt kort varsel, som det er tilfældet.

Annonce