Annonce
Søsiden

Rotorsejlet: Derfor kan et roterende rør drive en færge frem

Seniorkaptajn Alan Bach ved kommandobroens kontrolpanel for rotorsejlet: - I sidste uge sejlede vi i vind på 15-16 meter i sekundet. Her leverede rotorsejlet en energi svarende til 3000 kw. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Princippet bygger på den såkaldte magnus-effekt, som er et gammelkendt fysisk fænomen.
Annonce

ØSTERSØEN: Hvorfor kan et roterende, vindomsust rør bidrage til fremdriften af en 170 meter lang færge?

Forklaringen skal findes i et naturvidenskabeligt fænomen, magnus-effekten. Den blev beskrevet af den tyske fysiker Heinrich Gustav Magnus i 1852.

Fysikeren fandt frem til, at når en vind rammer en roterende cylinder på den ene side, opstår der forskelligt tryk foran og bag cylinderen.

Trykforskellen med vakuum på den ene side og overtryk på den anden, kan skubbe et emne frem - i dette tilfælde færgen Copenhagen.

Fænomenet blev første gang afprøvet på et skib i 1920’erne. Den tyske fysiker Anton Flettner installerede to roterende cylindre på et skib. Forsøget gik godt. Rotor-skibet kom over Altanten. Men rotorsejlet slog ikke an, da brændstofpriser og CO2-udledning var ubetydelige begreber. Dengang.

Som bekendt anderledes nu 100 år senere.

Rotorsejler er et 30 meter højt rør med en diameter på fem meter. I tomgang drejer sejlet tre omgange i minuttet. I kraftig vind kan det dreje 180 omgange i minuttet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Med installation af rotorsejlet på m/f Copenhagen er princippet nu for første gang afprøvet i dansk færgefart. Tidligere er der monteret rotorsejl på bl. a. vindmølleskibet E-Ship 1, cruisefærgen Viking Grace og tankskibet Mærsk Pelican.

Med oftest vestlig vind og en nord-sydgående sejlrute er forholdene optimale for rotorens supplement til færgens fremdrift. Ved østlig vind rorerer sejlet modsat.

Annonce

Kan sejle kun på rotor

- I princippet ville færgen også kunne sejle kun for rotor. Det vil vi prøve en dag, fortæller seniorkaptajn Alan Bach.


- I princippet ville færgen også kunne sejle kun for rotor. Det vil vi prøve en dag.

Seniorkaptajn Alan Bach, m/f Copenhagen.


Rotor-systemet er monteret på Copenhagen ad to omgange. Fundamentet kom på og ledningerne blev trukket under et værftsophold i Polen i efteråret. Selve rotoren blev løftet på i løbet af en enkelt nat langs kaj i Rostock tidligere i år.

Da Søsiden sejlede med på m/f Copenhagen tidligere i denne måned, havde rotorsejlet kun været i drift i fem dage. Og ordet drift betyder her døgnet rundt. Uanset om færgen sejler på ruten eller ligger i lejet, kører rotorsejlet.

Forklaringen er, at stilstand kan skade rørets fintfølende lejer. Når rotorsejlet ikke leverer fremdrift, roterer det kun tre omgange i minuttet. Ved aktivering af rotorsejlet til fremdrift af færgen, kører det op til 180 omdrejninger i minuttet.

- Antallet af omdrejninger afhænger af vindstyrke og retning. I sidste uge sejlede vi i vind på 15-16 meter i sekundet. Her leverede rotorsejlet en energi svarende til 3000 kw, fortæller Alan Bach.

Rotorsejlets kontrolpanel. Det ses bl. a. til venstre, at sejlets elmotor her forbr4uger 110 kw, men at energiproduktionen svarer til 427 kw, altså et pænt plus på CO2-kontoen. Her roterer sejlet 133 omgange i minuttet.   Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG: Han bliver bare ved og ved

Ærø

Brand i container på HCC Bådeværft

Annonce