Annonce
forside

Robotmillionærer jagter ny succes

Heine Krog Iversen brød ud fra it-virksomheden Munk Data, Odense, sammen med kollegaen Søren Skovbølling. Senere skiltes de to. Foto: Timextender

Den fynske Krog Iversen-familie blev rig på robotter. Nu går den efter at skabe en it-succes

Brændeovne kan føre til meget - og til mange penge.

Det har vist sig hos Fyns førende brændeovnsfamilie, der nu forsøger at skabe en international it-succes.

Birgitte og Henning Krog-Iversen, Odense, skyder ifølge en pressemeddelelse yderligere 16,5 millioner kroner i it-virksomheden Timextender i Aarhus, som ejes og ledes af sønnen, Heine Krog Iversen.

Dermed ejer forældrene nu 50 procent af virksomheden ifølge Erhvervsstyrelsens ejerregister.

Familien Krog Iversen solgte i 2005 brændeovns­fabrikken Scan i Vissenbjerg til den norske konkurrent Jøtul. En del af salgsprisen på cirka 40 millioner kroner investerede Birgitte og Henning Krog-Iversen senere i Odense-virksomheden Universal Robots.

Her var den ene af sønnerne, Enrico Krog Iversen, blevet administrerende direktør.

I maj i år blev Universal Robots solgt, og det udløste en indtægt på cirka 700 millioner kroner til Enrico Krog Iversen og hans forældre. Med mulighed for en yderligere bonus på cirka 160 millioner kroner.

Allerede inden robotinvesteringens eventyrlige afslutning havde forældrene investeret pænt i Heine Krog Iversens it-virksomhed.

Denne investering er nu blevet forhøjet - med mulighed for senere forøgelse.

Timextender blev født i Odense som en del af den succesfulde it-virksomhed Neoprocess.

Heine Krog Iversen og den anden stifter, Søren Skovbølling, delte aktiviteterne og Timextender-delen flyttede til Aarhus og har siden oprettet et parallelt hovedkvarter i staten Washington, USA.

Annonce

Holder styr på store data

Kort sagt laver virksomheden systemer, som kan holde styr på store datamængder.

Fordelen er, at kunderne kan bruge standardiserede systemer til at få overblik over data i stedet for at bruge specialudviklede programmer.

Timeextender har ifølge pressemeddelelsen ansat en tidligere marketingchef hos Microsoft, bosat i USA, Romi Mahajan.

Ifølge Timextenders ledelse har virksomhedens to danske selskaber i 2014/15 oplevet en stigning i omsætningen på 74 procent, og man venter yderligere 70 procent stigning i dette regnskabsår. Omsætningens størrelse oplyses ikke.

Medarbejderstaben vokser kraftigt.

I 2013/14 var den på 20, og i 2014/15 var der ifølge ledelsen 40 ansatte i Danmark og 50 i hele verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Læserbrev

Debat: Krisehjælp til kommunalbestyrelsen, nej tak

Læserbrev: Kilder til ens viden danner grundlaget for ens opfattelse. Hvis man kun læser avisens dækning af kommunalbestyrelsens arbejde suppleret med indtryk fra Facebook, kan man nemt få det indtryk at arbejdet i kommunalbestyrelsen er som leg i en sandkasse, hvor det mest gælder om at bygge egne slotte og ødelægge de andres. Men realiteterne er en helt anden. På trods af forskelle i opfattelser, på trods af nye konstellationer og skiftende flertal, ja så foregår arbejdet i det store og hele i en konstruktiv og venlig atmosfære. Dette gælder først og fremmest i de forskellige udvalg, hvor behovet for at markere standpunkter og meninger er mindre end på møder med tilhørere. Listen over de resultater vi i et konstruktivt samarbejde har nået er faktisk ret lang. Ikke alle resultater er skabt i fuld enighed, men dog med markante flertal. Så der er for øjeblikket ikke brug for eksterne konfliktmæglere eller andre venlige tilbud. Vi klarer det foreløbig selv og har netop aftalt et møde for alle medlemmer for at rydde nogle knaster af vejen. At de forskellige partier eller lister fra tid til anden har behov for at markere et principielt standpunkt er ikke forbavsende og er en del af demokratiet, som når for eksempel Ærø Plus stemmer nej til en plan på grund af to ord om, at fremtidige cykelstier skulle ligge "langs landevejen". Hvis man vil danne sig sin egen mening om atmosfære og diskussionsform i kommunalbestyrelsen, så er man altid velkommen til de åbne kommunalbestyrelsesmøder.

Annonce