Annonce
Livsstil

Rigtige mænd kender en Ford A på lyden

Sammen har aftenholdet fra Billund bygget en kavalkade af veteranbiler. Nogle er ankommet i løsdele, andre har stort set været færdige ved levering. Men fælles for alle biler er at de bliver pudset, poleret og vedligeholdt. Og det er jo altid tilladt at modulere lidt ekstra på dem. Fra venstre ses: Bent Fasterholdt med sin Buick, Jens Poulsen med sin Ford A fra 1930, Bjarne Risvig med sin Austin Gypsey Jeep, Bents grønne veteranbil Bolette, som har været i familiens eje i fire generationer, Bents sorte Ford T, som blev brugt i filmserien Grænseland om Genforeningen, Jørgen Lauritsen med sin røde Morgan fra 1964, Kaj Petersen med sin Austin Healy fra 1961. Foto: Lasse Olsson
En flok gamle mænd nørkler med deres endnu ældre biler og bistår hinanden med praktisk hjælp, gode råd og passende værkstedshumor et sted i Billund. Det er i orden at drille med at en detalje i en af kammeraternes biler er fra en forkert årgang. Men hvis en topnøgle bliver hængt forkert på værktøjsreolen, er det ikke humor – det er hærværk
Annonce

Hvordan samler man en Ford A?

Det er ikke et spørgsmål de fleste af os tænker på til daglig.

Men blandt en flok gæve mænd med veteranbilblod i årene, er det et meget vigtigt spørgsmål. Og svaret er egentlig meget enkelt: Man starter fra bunden. Med undervognen.

Og netop undervognen af en Ford A står klar på liften i værkstedet i Billund. Den er sortmalet, men samlingerne er løse og ved skruerne er der tegn på rust.

- Bilen har stået længe og soppet i vand og olie i en kold garage og var derfor i en elendig forfatning, da vi købte den, fortæller Bent Fasterholdt, som sammen med en af de andre på værkstedet har investeret 30.000 kroner i de mange dele og stumper, der skal blive til en Ford A. Undervognen er nogenlunde samlet, men resten ligger rundt omkring på lageret i løsdele og plasticposer.

Det er en model med et såkaldt svigermorklap. Det kan klappes ud, når der er mange i bilen. Desværre giver netop den placering ikke mulighed for at man kan sidde beskyttet – og derfor mente nogle, at den var bedst egnet til at befordring af svigermødre.

Sådan samler man en Ford A

Man begynder med undervognen. En Ford A har meget kraftige tværgående fjedre, som bliver skilt helt ad. Stellet skal sandblæses og alle dele males hver for sig. Alt skal være beskyttet mod rust. Derfra kan man arbejde videre.

Herefter kommer turen til karosseriet. Der skal som regel meget pladearbejde til. Det foregår blandt andet på en bukkemaskine og en såkaldt engelsk rulle, som bruges til at forme pladerne med.

Motoren skal gennemgås, og det kan være en omstændelig proces.

Når karrosseriet bliver sat på undervognen, er der altid behov for en masse tilpasninger. Skruer og bolte skal skaffes, og det skal være de originale fra USA og England, hvor gevindstørrelser udmåles i tommer.

Derefter samler man det hele og tilpasser det i detaljer. Når alt er i orden, skiller man det ad igen!

Så skal alle dele sprøjtemales på alle sider.

Endelig kan bilen samles. Inden man lukker én del, skal man have trukket el igennem. Og når karrosseriet og undervogn er samlet, skal fjedrene i sæderne laves og de skal polstres. Instrumentbrættet skal også gøres færdigt.

Der kommer som regel helt nye bremser i de gamle biler. Desuden skal styretøj og kardanaksel måles og gås igennem.

Annonce

Em af glæde

-Vi skal nok bruge 1.000 timer på den, fortæller Bent Fasterholdt og det ser ikke ud til at blive noget problem. Flokken af mænd, som tilbringer hver mandag aften i værkstedet, er allerede godt i gang med at skille den ad. De siger det ikke direkte, men værkstedet emmer af glæden ved at skulle i gang med endnu en veteranbil. Også selv om der vil gå det meste af et års arbejde, før den kan køre færdig ud af garagen og de kan høre den helt specielle lyd, som en veteranbil giver fra sig, når den starter.

Faktisk er netop den lyd af en gammel motor, der virker, en af de største glæder, når man sætter veteranbiler i stand, fortæller en af mændene.

Ford A får kun den helt rigtige lyd, når man bruger det rigtige udstødningsrør, som er tragtformet. Mændene kan høre på en Ford, om den er samlet af de rigtige elementer.

Annonce

Trofævæggen

De har kendt hinanden gennem mange år og på trofævæggen i værkførerkontoret hænger der billeder af diverse veteranbiler, som de har sat i stand gennem årene. Det er en blanding af deres egne biler og biler, de har lavet for andre. For det handler ikke så meget om hvis bil, man arbejder på. Her hjælper man hinanden, og der er aldrig penge mellem dem.

- Vi fik en gang en tur til en biludstilling i USA, som tak for at vi havde arbejdet med en helt særlig bil. Men ellers er det bare noget, vi gør for hinanden, fortæller Jens Poulsen, som også selv har en Ford A. Den kører han og hans familie ved passende lejligheder, for eksempel på ture til Tørskind Grusgrav, som hver onsdag i sæsonen holder veteranbiltræf. Men det meste af tiden står den dog tørt, sikkert og godt i hans egen garage.

Den er 90 år gammel og har kun kørt 50.000 kilometer.

Her i efteråret er det nye projekt en Ford A, som netop er indkøbt af to af mændene i fællesskab. Den har kostet 30.000, og er i en meget ringe tilstand. Den har stået i en garage i tyve år, uden at have været ude at køre. Men til sommer, når der gennem en hel sæson er blevet arbejdet igennem i værkstedet, vil det være en funklende flot Ford A med en såkaldt svigermorklap. Det specielle ved at sidde i svigermorklappen er, at man ikke er beskyttet mod vind og vejr. Derfor var den særlig velegnet til svigermødre, mente nogle. Foto: Lasse Olsson
Annonce

To-års lærling

Kaj Petersen har været med på aftenholdet i Billund i mange år, men for sjov kalder han sig to-års-lærling. Eller måske i respekt for at andre i flokken har meget mere bilerfaring.

Den aften Alderbedst er på besøg, har han udfordringer med sin grønne Austin, hvor fordørens ene lås er gået i baglås. Derfor giver han sig til at skille låsen i den anden side, for at finde ud af hvordan den skal virke. Og lidt efter lykkes det at få den anden lås op, og ud falder en lille dims, som åbenbart er knækket af.

Hvordan man få lavet en ny, kommer der meget hurtigt kompetente råd om.

Kajs bil ankom til Billund i tre pallekasser fra USA, og siden er der brugt mange arbejdstimer i værkstedet på den.

Her kører Bent Fasterholdt sin flotte Ford T ud af værkstedet. Han var også chauffør i bilen, da den blev brugt i dokumentarserien om genforeningen med politikeren H.P. Hanssen som passager Foto: Lasse Olsson
Annonce

Le Mans

Jørgen Lauritsen har en rød Morgan fra 1964. Den har været brugt til Le Mans, og har da også en flot læderrem hen over køleren, for at forhindre kølerhjelmen i at springe op, når der køres hurtigt. Og det er en bil med mange kræfter i motoren.

Bilen bliver ikke længere brugt til at køre hurtigt, men til ferieture blandt andet til udlandet. Og der er en helt særlig stemning, når man kommer kørende i sådan en gammel bil, fortæller han.

- Man får altid en masse varme smil og ”thums up”, når man kommer kørende i en veteranbil. Folk bliver ikke misundelige, som de måske kan gøre, hvis man har en ny meget stor og dyr bil. Når man kører veteranbil, er det som en hilsen fra en anden tid og noget der taler til drenge i alle aldre.

Ford T´en har eger af egetræ. Foto: Lasse Olsson
Annonce

Kongeblå Buick

Bent Fasterholdt, som ejer værkstedet, og har drevet autoværksted i 40 år, har mere end en håndfuld veteranbiler. I dagens anledning kører han tre af bilerne frem.

Den største er en kongeblå Buick med plads til syv personer. Den kører 10 kilometer på to liter benzin. Den anden er en Ford T, som deltog i tv-serien Grænseland, hvor den transporterede H.P. Hanssen rundt i Sønderjylland.

Og endelig er der den grønne veteranbil, Bolette, som er den ældste i samlingen. Det er en gammel doktorbil, som har været i familiens eje gennem fire generationer. Da den var ny, var det at få en bil så stort, at bilen ofte fik et navn.

Jørgen Lauritsen købte sin Morgan +4 for 15 år siden. Den er bygget i 1964 og har været med til Le Mans. - Det er langt sjovere at have en veteranbil end penge i banken, siger han. Foto: Lasse Olsson
Annonce

En jeep til børnebørnene

Bjarne Risvig har en Austin Gypsey Jeep. Den ligner en Landrover, men er en sjælden bil, som ikke er produceret i ret stort antal.

Bjarne Risvig er landmand og planen var at bilen skulle bruges på arbejde og til jagt, men da han købte den, skulle der pludselig sættes turbo på at få den gjort færdig. For kunne den mon nå at blive færdig til den dag, hvor det ældste barnebarn skulle konfirmeres?

Der var kun seks måneder til. Og det lykkedes! Den stod klar aftenen før den skulle bruges til kirkekørsel.

Det næste projekt for Bjarne Risvig er at få bagsædet ændret fra et lad til at have sæder og blive indregistreret til flere personer, så alle syv børnebørn kan køre med.

Den åbne Morgan har instrumentbræt i valnøddetræ. Foto: Lasse Olsson
Annonce

Friktionsfri værkstedshumor

Samarbejdet mandag aften mellem mændene kører friktionsfrit og let. De ved, hvem der kan hvad. Bent Fasterholdt er en meget alsidig mekaniker med sin lange værkstedserfaring. Jens er særlig god som maler, Kaj er fingersnild så det gør noget, Jørgen er ekspert i at finde gamle oplysninger – og sådan er det hele vejen igennem. De har forskellige kompetencer, som de gerne sætter i spil for hinandens biler.

Helst ser de gerne at de bliver færdige med noget hver mandag. Så der kan sættes flueben ved nogle ting – og de kan komme videre til noget nyt, spændende.

Fællesskabet i værkstedet i Billund kører efter en helt fast skabelon. Mændene mødes mandag klokken 18.30. Fra 20.00 bliver der holdt pause og drukket kaffe med en enkelt tilhørende sidevogn, en Gammel Dansk for eksempel, og gerne med et stykke kage til.

Pausen tager den tid, den tager. Der skal være plads til at få snakket om livet hjemme og i byen og hvad der ellers er brug for at få luftet.

God værkstedshumor er der masser af. Man kan joke med sin uvidenhed om forskellige bilmærker, nær ved ulykker og fortælle skrøner. Men historien om den dag Bent kom ind i værkstedet og opdagede at fastnøgle 13 hang forkert, får kun de andre i værkstedet til at grine.

Bent Fasterholdt kigger mig lige i øjnene, holder blikket og konstaterer:

- Det er jo ikke sjovt. Det er hærværk.

Reglen er da også, at der hver gang er fuldstændig ryddet i værkstedet, når man går hjem klokken 22 mandag aften. Og alle kasser med specialværktøj bliver tjekket af, før man lukker.

Ordenen går så vidt, at hver eneste skrue på ladet af en Ford A bliver skruet helt ens, så kærvene sidder fuldstændig i samme vinkel.

Lyder motoren, som den skal? Foto: Lasse Olsson
Kaffepausen på værkstedet er vigtigt. Den holdes på slaget 20, og der bliver drillet igennem, mens de nyder en enkelt skarp og en kage til kaffen. På bagvæggen ses de veteranbiler, som gruppen sammen har lavet gennem tiden og på væggen bag Bent Fasterholdt hænger kalenderpigen – præcis som det skal være på ethvert værksted. Foto: Lasse Olsson
Kaffepausen på værkstedet er vigtigt. Den holdes på slaget 20, og der bliver drillet igennem, mens de nyder en enkelt skarp og en kage til kaffen. På bagvæggen ses de veteranbiler, som gruppen sammen har lavet gennem tiden og på væggen bag Bent Fasterholdt hænger kalenderpigen – præcis som det skal være på ethvert værksted. Foto: Lasse Olsson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce