Ingen har lyst til at blive kigget på, som retsformanden i rigsretten kigger på aktørerne i salen. Thomas Rørdam sidder midt for på forreste dommerrække (der er tre rækker) - direkte foran vidneskranken.
Altid lænet let frem over bordet med hovedet stukket lige en lille smule længere frem. Han har et lille, skarpt skåret ansigt, der ikke er overvældende præget af venlighed. Han bevæger hovedet, ikke kroppen. Knap nok halsen.
Det engang rødblonde hår er klippet i en kort stil, der kunne være bestilt af en amerikansk general. Det søger stridt opad mod et spotlys i loftet placeret lige over Rørdams hoved.
Hvis Thomas Rørdam inviterer til stirrekonkurrence, vil det gode råd være at sige "tak, men nej tak".
De fleste har vel et billede af departementschefer i ministerier som mennesker med så høj grad af kompetence og stærk personlig integritet, at det ikke burde være skræmmende for dem at møde et blik som Thomas Rørdams.
Tidligere departementschef Uffe Toudal Pedersen prøvede det på både dag 11 og 12 i rigsretten. Toudal sagde ikke noget om, hvordan han havde det med det, men som tilskuer gav det en fornemmelse af ubehag at overvære.
Flere gange brød Rørdam ind i anklagerens afhøring af Toudal for at sikre sig, at de rette spørgsmål blev stillet. På et tidspunkt handlede afhøringen om, at departementschefen var blevet kontaktet af ombudsmanden, der ville dele en bekymring om, at Udlændingeminsteriet var ved at rode sig ud i lovbrud ved konsekvent at adskille asylpar uden at tage hensyn til barnets tarv, som menneskeretskonventionen siger, man skal. Det, Støjberg er under anklage for at være ansvarlig for.
Rørdam spurgte så departementschef Toudal, hvorfor han ikke bare satte tempoet og fik hundrede procent styr på, at love og regler blev overholdt på alle niveauer? Mens Rørdam holdt sit blik stift rettet ned mod Toudal.
Toudal slog ikke opgivende ud med armene i situationen, men når man tænker tilbage på det, er det let at huske det, som om han gjorde. Og svarede Rørdam i et tonefald der passede til sådan en gestik:
- Vi stod jo på gaden med problemerne omkring os!
Underforstået at ombudsmanden let kan mene alt muligt i et trygt kontor, hvor farerne ikke lurer omkring næste gadehjørne. Og at“problemerne” var politikerne. Ikke mindst politikeren - Inger Støjberg, daværende udlændingeminister og nuværende anklaget i rigsretten for at være øverste ansvarlige for en ulovlig administration.
Nøjagtig den problematik var dr.jur. Jonas Christoffersen optaget af, da han var direktør i Institut for Menneskerettigheder. Nu er han selvstændig advokat, forsvarer for Støjberg i rigsretten og meget overbevist om, at hun bliver frikendt.
Det er en naturlig position for en forsvarer. Før Jonas Christoffersen selv blev en del af rigsretten, var hans naturlige position lidt anderledes. Umiddelbart inden rigsretten blev en realitet, sagde Christoffersen blandt andet sådan til mediet Zetland:
"Støjbergsagen kunne komme så langt, fordi den fandt sted i en periode, hvor den politiske respekt for almindelige retsgarantier har været for nedadgående".
"Man er blevet mere fokuseret på at opfylde politiske mål og mindre fokuseret på rettigheder, men når det går op for folk, at rettigheder er blevet overtrådt, reagerer de fleste trods alt stadigvæk. Det gælder i tamilsagen, statsløsesagen, minksagen og nu også i støjbergsagen".
"Jeg tror, støjbergsagen går hen i embedsværket og i det politiske liv og bliver en lektie om, at man skal sørge for at gøre det ordentligt, for man risikerer, at man skal betale en pris bagefter".
For nylig - i "Rigsretsreporterne" på P1 - har han så sagt:
"Dengang havde jeg en anden opfattelse af sagen, end jeg har nu".
På dag 13 i rigsretten (og de sidste minutter af dag 12) blev Jonas Christoffersen så afhørt som anklagernes vidne i rigsretssagen mod Støjberg. Og udsat for retsformand Rørdams blik.
Det bragte ikke Christoffersen hverken i knæ, ud af fatning, eller noget der bare minder om det.
Christoffersen fortalte om, hvordan Institut for Menneskerettigheder under hans ledelse ihærdigt forsøgte at advare Toudal og ministeriet om, at isen under dem var tynd - både med personlig henvendelse fra Christoffersen og ved at sende skrivelser. Instituttet forsøgte med Christoffersens ord "at puste sig op" over for Inger Støjberg.
Det var der så mange, der forsøgte dengang. Støjberg har det med ikke rigtig at lade så slå ud af kurs, når folk puster.
Og Jonas Christoffersen er ikke længere i en position, hvor det giver mening at puste sig op over for Støjberg. Nu skal han puste hende op. Blandt andet ved med stor ihærdighed at forsikre, at denne sag kun fører en vej: mod frifindelse.
Men først skal han og Støjberg og de to andre forsvarere i sagen lige forbi Thomas Rørdams stålfacade og de 25 andre dommere.
På dag 13 i rigsretssagen blev også tre embedsmænd i Udlændingeministeriet afhørt. Der er i alt afsat 38 retsdage. Dommen ventes at falde før jul.
Uffe Toudal Pedersen, tidligere departementschefVi stod jo på gaden med problemerne omkring os!