Annonce
Langeland

Resultat fra Lyserød Lørdag vækker stolthed

Lyserød Lørdag i Rudkøbing. Ib Curley & Benny the Bopper gav koncert. Pressefoto.
Annonce

Langeland: Lyserød lørdag løb af stablen 30. september. Trods den nuværende pandemi lykkedes det Kræftens Bekæmpelse at samle 83.488 kroner i kampen mod brystkræft.

I opløbet til dagen måtte arrangørerne holde tungen lige i munden. I dagene op til lyserød lørdag holdt de nøje øje med smitten, men i sidste ende lykkedes det at indsamle 78.942 kroner på dagen. De resterende 4.535 kom fra en auktion af de uafhentede præmier.

Bestyrelsesmedlemmerne fra Kræftens Bekæmpelse på Langeland, Lizett Mai Pedersen, Lone Kirtmann Frederiksen og Susanne Bohn Søndergaard, skriver til avisen, at de er stolte over både frivillige, det lokale erhvervsliv og deltagende, som bidrog til dagen.

- Vi er utroligt glade og stolte over at så mange frivillige og lokale fra erhvervslivet vælger at støtte vores sag, tusind tak for dette. Fra hjertet tak til alle der bidrog til dette fantastiske resultat, skriver de.

På landsplan blev der på Lyserød Lørdag indsamlet lidt over 3,2 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce