Annonce
Danmark

Regeringen fraråder alle rejser til og med 7. februar

Regeringen forlænger indrejserestriktioner til Danmark og rejsevejledningen for hele verden i tre uger.
Annonce

Samtidig med, at regeringen forlænger landets covid-restriktioner med tre uger til og med 7. februar, forlænger den også rejserestriktioner for indrejse til Danmark i samme periode.

Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde onsdag aften.

Regeringen har også besluttet, Udenrigsministeriets rejsevejledning forlænges til 7. februar.

- Henset til den meget alvorlige situation har vi truffet beslutning om at forlænge rejserestriktionerne frem til 7. februar siger Nick Hækkerup.

Alle lande er i øjeblikket røde på kortet, og det betyder altså, at danskerne ikke kan rejse de næste tre uger.

Danmarks nuværende indrejseregler trådte i kraft lørdag. De er indført for at stoppe spredningen af den smitsomme britiske coronamutation.

Justitsministeren fortæller, at flere udlændinge end normalt er blevet afvist ved de danske grænser i weekenden, fordi de ikke levede op til rejserestriktionerne.

Bor man i udlandet, men arbejder i Danmark eller har et andet anerkendelsesværdigt formål, skal man fremvise en ugentlig negativ coronatest for at krydse grænsen.

Har man ikke et anerkendelsesværdigt formål i Danmark, er det ikke nok med en ugentlig negativ test. I så fald må testen kun være 24 timer gammel.

Kravet om negativ test gælder dog ikke danske statsborgere eller udlændinge med bopæl i Danmark.

Ankommer man med fly, skal man fremvise en negativ coronatest under alle omstændigheder.

Justitsminister Nick Hækkerup bliver på pressemødet spurgt om, hvorfor man ikke beder indrejsende om at blive testet i Danmark eller gå i selvisolation, når de kommer ind i landet.

Han mener dog, at man allerede gør meget for at sikre sig, at smitten holdes ude.

- Du kan kun komme til Danmark, hvis du har anerkendelsesværdige formål, og vi siger jo, du skal fremvise en negativ test, der kun er 24 timer gammel, siger justitsministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Harders åbner bar med Morten i spidsen: - Jeg håber, det bliver noget med, at i aften skal vi kun høre goth rock fra 1980’erne

Annonce