Annonce
Faaborg-Midtfyn

Renovering forstyrrer sejlplanen

Lyøboerne må finde sig i lidt uregelmæssigheder i forbindelse med reparation af færgelejet. Arkivfoto: Hans Østergaard

Lyø: I hele denne uge (uge 46) foregår der en reparation af færgelejet på Lyø. Der skal støbes en betonkant langs spunsvæggen, og fenderlinjen skal rettes op. Det giver en del forstyrrelse i sejlplanerne, da Faaborg III kan ikke anløbe Lyø, mens reparationen står på. Derfor er erstatningsfærgen Frigg Sydfyen sat ind.

En beboer fra Lyø har i den forbindelse kontaktet avisen med en undren over, at arbejdet på havnen ikke var gået i gang som planlagt mandag. Det har havnemester Lasse Olsen dog en forklaring på.

- Vi blev lidt forsinket på grund af vejret, men i dag (tirsdag, red.) er arbejdet i gang, og de har allerede indhentet det, de var kommet bagefter, siger han.

Onsdag skal Frigg Sydfyen transportere beton til lejerenoveringen. Betonen overføres løbende dagen igennem, og det kommer også til at forstyrre sejlplanen. Dagen igennem vil der blive informeret omkring afgange via sms, ligesom færgekontorets telefon ekstraordinært vil være åben fra klokken 8.00 og 15.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce