Annonce
Håndbold

Ren forløsning for DHG - 14 mål af Damgaard

Frida Maag Damgaard scorede hele 14 mål for DHG i søndagens sejr over Bjerringbro FH i Dalum. Arkivfoto: Michael Bager
Efter en hård tid, der har tæret på det mentale hos DHG's kvinder, slog de blå søndag tilbage med sejr over stærke Bjerringbro FH. 14 mål af Frida Maag

Håndbold: Det mentale overskud er tilbage hos DHG's kvinder.

Efter en hård tid, der har tæret på selvtilliden, blev det søndag til en sejr på 33-27 over stærke Bjerringbro FH efter fynsk føring 16-15 ved pausen i en kogende og støttende hal i Dalum.

- Det er ren forløsning. Det er lige, hvad holdet har brug for, som seniorformand Nicolai Gynther udtrykker det.

Profilen Frida Maag Damgaard blev atter hovedperson hos DHG med hele 14 scoringer, men der var mange andre gode præstationer i blåt - blandt andre af Julie Skipper i fynboernes mål.

Gæsterne kørte blandt andet hårdt på med spil syv mod seks, men det var DHG forberedt på - og fik straffet hårdt.

- Bjerringbro ligger bare godt til os, som Nicolai Gynther konstaterer.

Sejren betyder, at DHG har seks point for syv kampe og dermed har fat i midterfeltet. Odenseanerne er kun et enkelt point efter Gudme HK på femtepladsen.

Nanna Daugaard scorede fem mål, Caroline Toft Nielsen fire mål, Amalie Durum tre mål, Maria Borg og Liesa Enzi hver to mål og Pernille Baungaard, Siw Matras og Alberte Kristensen hver et mål.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce