Annonce
Debatregler

Sådan deltager du i debatten på Fyns Amt Avis

Vi tror på samtalen og den gode debat, hvor vi giver hinanden plads til at være uenige med respekt for hinanden. Derfor er vi altid glade, når vores læsere vil blande sig i vores nyheder, tidens tendenser og ikke mindst livet her på Sydfyn. Her er kort vores krav og regler til debatten både i avisen og på vores hjemmeside fynsamtsavis.dk.

Formalia i Fyns Amts Avis er, at læserbreve maksimalt må være på 2000 anslag, synspunkter 4500 anslag og kronikker 6500.

Læserbrevskribenter skal anføre deres adresse samt telefonnummer, så vi kan kontakte dem.

Retten til at ytre sig er grundlovssikret. Det skal dog ske under ansvar for domstolene jævnfør Grundlovens paragraf 77.

Fyns Amts Avis vægter tungt, at debatten skal føres i en ordentlig og respektfuld tone.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, og vi tilstræber at bringe så mange som muligt af de tilsendte debatindlæg.

Vi kan ikke love, at alle læserbreve vil blive bragt i Fyns Amts Avis og på fynsamtsavis.dk. Samtidig forbeholder vi os også den redaktionelle ret til at afvise debatindlæg.

Debatindlæg accepteres kun med fuldt navn og adresse fra afsenderen, undtaget er kun ministre, folketingsmedlemmer, europaparlamentarikere og andre, der via deres hverv umiddelbart kan identificeres.

Du kan læse mere om Jysk Fynske Mediers presseetiske regler her.

Vi glæder os til at høre fra dig på mail: debat@faa.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Efter voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus: Ærøbo måtte dingle ned til færgen, fordi hun ikke kunne få en patientbefordring

112

Brændeovn brændte skorsten af

Debat

Fyns Amts Avis mener: Frivillighed er nøglen til et stærkt lokalsamfund

Frivillighed er en nøgle til at få især mindre samfund til at fungere. Uden indsatsen fra frivillige hensygner småbyerne, og folk flytter støt og roligt et andet sted hen. Derfor er det også af afgørende betydning, at der på Langeland findes så mange ildsjæle, som det er tilfældet. Med deres engagement holdes der liv i lokalområderne, stables fester på benene og skabes et fællesskab, som kun for alvor kan findes i kraft af denne frivillighed. Fællesskabet er nemlig bygget op om lysten til og begejstringen for at være sammen og løfte for eksempel en enkelt landsby eller en hel klynge af småbyer. Og frivilligheden afføder også helt naturligt et ejerskab og en stolthed som kraftige motorer, der driver værket. Frivillighed koster dog også kræfter. Nogle har mange af dem, mens andre har knap så meget, de kan bidrage med. En af dem, der i efterhånden mange år har fungeret som en motor på mangt et frivilligt initiativ, er Ivan Nielsen fra Bagenkop. Han er en ildsjæl og et forbillede, som er svært at matche, men han er også så tilstrækkeligt ydmyg, at han fastholder, at han slet ikke kunne gøre det uden alle de andre frivillige. Det har han helt sikkert ret i, men uden ham som drivkraft, var der afgjort også frivillige initiativer, der ikke var blevet til noget. Det kan godt være, at han er ydmyg, men ros fortjener han for sin indsats, og der er grund til at lytte til ham. Med mere end en snes år i baggagen i frivillighedens tjeneste har han også en god evne til at pejle sig ind på, hvordan de frivilliges vilkår kan styrkes. Nemt er det jo blot at bede om flere penge. Det vil helt sikkert gøre det lettere at lokke flere til at lægge nogle af deres kræfter i frivilligt arbejde, men det, Ivan Nielsen peger på, er, at der fra politisk side burde ofres lidt flere kræfter og ressourcer på støtte, råd og vejledning til de frivillige. I sig selv er det jo også en måde at bede om flere penge på. Hvis der skal ansættes en person i Langeland Kommune til at hjælpe de frivillige på Langeland, så koster det penge, men Ivan Nielsen påpeger, at den hjælp, de frivillige kan få fra kommunens side til at omsætte ideer til handling, vil være givet godt ud. Det vil gøre nogle dele af de frivilliges arbejde enklere, og så kan der lægges flere kræfter i udviklingen af de frivillige arbejde. Samtidig kan det styrke fokus på indsatsen, og det bliver lettere at løfte Langeland. Der er ingen tvivl om, at frivillighed er en nødvendighed på en ø som Langeland. Hvis små samfund skal sprudle af liv, er det nødvendigt, at energien kommer indefra. Det har langelænderne nu også altid været gode til, og måske er det også lidt at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Der ligger ikke lige i kortene, at der fra kommunal side kan sparkes en masse penge ud til foreningerne, men kan der fra centralt hold ydes noget mere faglig sparring og støtte til de frivillige, kommer det hele kommunen til gavn.

Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Annonce