Annonce
Fyn

Region Syddanmark i top: Markant færre corona-patienter i respirator døde end i resten af landet

I Region Syddanmark var læger og sygeplejersker bedre til at holde corona-patienter, der blev lagt i respirator, i live sammenlignet med resten af landet. Billedet her er fra Herlev Hospital, hvor en sygeplejerske trøster en patient med covid-19, der er kommet til bevidsthed. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
På landsplan døde 35 procent af de corona-patienter, der blev lagt i respirator, i løbet af 30 dage under første bølge af corona. Det var kun 11 procent i Region Syddanmark, viser ny opgørelse. Det vækker undren blandt fagfolk.

11,4 procent af de corona-patienter, som i Region Syddanmark blev lagt i respirator i den første bølge, døde inden for 30 dage.

På landsplan var det 35 procent, og i Sjælland var det 38,7 procent og i Region Hovedstaden helt oppe på 43,1 procent.

Det viser tal fra Dansk Intensiv Database i en netop offentliggjort årsrapport fra 2020.

Annonce


Det er en stor cadeau til alle dem, der har arbejdet med at tage sig af de dårligste patienter på intensivafdelingerne. Jeg er stolt af, at de har gjort det.

Anne Øvrehus, ledende overlæge Infektionsmedicinsk Afdeling OUH


Dansk Intensiv Database understreger i rapporten, at der er en vis usikkerhed knyttet til tallene, fordi så få corona-ramte danskere blev indlagt på intensiv (490), og at 66,1 procent af dem blev lagt i respirator (324 personer).

Men den store forskel i dødeligheden vækker alligevel opsigt.

"Det er for Styregruppen overraskende, at der er så stor forskel i dødelighed mellem regionerne. Specielt den lave dødelighed i Region Syddanmark er markant," skriver Dansk Intensiv Database således i rapporten.

Stor cadeau til medarbejdere

Også Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge på Intensivafdeling på OUH Svendborg og formand for de danske intensivlæger, gjorde store øjne, da han så tallene.

- Det er markant i den grad, at vi andre også studser over det, siger han og er dermed på linje med Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicink Afdeling på OUH Odense.

- Tallene overraskede mig. Først og fremmest skal man tage forbehold for, at det er relativt små tal, men vi ved, at vi havde en lav dødelighed i første bølge, siger hun med henvisning til, at ingen af de corona-patienter, der i foråret 2020 blev lagt i respirator på OUH, døde.

- Der er ikke lavet et klinisk forsøg, og man skal være forsigtig med at drage store konklusioner, men som vi ser tallene fra Dansk Intensiv Database, er de en bekræftelse af, at der er mange mennesker i Region Syd, der har gjort noget rigtigt.

- Det er en stor cadeau til alle dem, der har arbejdet med at tage sig af de dårligste patienter på intensivafdelingerne. Jeg er stolt af, at de har gjort det, siger Anne Øvrehus.

Anne Øvrehus er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH. Foto: OUH

Dansk Intensiv Database har også lige fremlagt tal for dødeligheden i den anden bølge - det vil sige fra tiden hen over jul og nytår og indtil udgangen af marts.

Annonce

Venter på flere tal

De viser ifølge Anne Øvrehus, at dødeligheden på landsplan også i anden bølge var omkring 30 procent. Der er dog ikke kommet tal på regionsniveau endnu.

I anden bølge har der også været dødsfald blandt de corona-patienter, der blev lagt i respirator på OUH.

- Tallet er ikke nul længere. Men i anden bølge var dem, der blev smittet, generelt bare dårligere. Hen over julen var det de ældre, svage og fra plejehjemmene, mens det i foråret trods alt mere var skiturister og deres omgangskreds. Så befolkningen var en lille smule anderledes i anden bølge.

Derfor glæder både hun og Joachim Hoffmann-Petersen sig til, at der kommer mere statistik på anden bølge.

- Anden bølge kommer først med nu her, og det kan være en tilfældighed, at dødeligheden er så lav i Region Syd, fordi det er små tal fra foråret sidste år.

- Men hvis det holder i anden bølge, så har vi i den grad fat i noget, vi skal nærstudere, hvordan Søren kunne lade sig gøre. For så er den lave dødelighed ikke bare en tilfældighed, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Først erobrede de Svendborg Havn: Kammerateriet-kammerater åbner strandbar i Haderslev

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Svendborg

Bøderegnen fortsætter: Politiet giver bøder til yderligere 10 bilister på Nyborgvej

Navne For abonnenter

Nekrolog: Inga Jønsson var et socialt samlingspunkt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Det ser uhyggeligt ud: Danmarks bedste motionsrute stinker af døde fisk

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne For abonnenter

Dødsfald: Poul spillede både håndbold og løb langt - også med den olympiske ild

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

Oversete kræftknuder og stærke sovepiller: Svindellæge fra Svendborg har også været kritiseret for dårligt lægearbejde

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Svendborg

11 bøder på 40 minutter: Bilister blæser på vejarbejde

Ærø For abonnenter

Jens Weiss er gal: - Jeg kan ikke længere stå model til det her

Svendborg For abonnenter

Hjem blev fyldt med skoldhedt vand: - Det var første gang i 25 år

Annonce