Annonce
Langeland

Redningsaktion i gang fra Langelandsbroen: Mulig drukneulykke ved Rudkøbing

Politi og beredskab er onsdag morgen i gang med en eftersøgning nær Langelandsbroen i forbindelse med en mulig drukneulykke. Foto: Michael Bager
Politi, Beredskab Fyn og en redningshelikopter er onsdag morgen i gang med en større redningsaktion ud for Rudkøbing.
Annonce

Langeland: En redningshelikopter svæver onsdag morgen ved syvtiden hen over farvandet ud for Rudkøbing i en større redningsaktion i forbindelse med en mulig drukneulykke.

Ifølge Odin 1-1-2 kom alarmen klokken 6.41, og hurtigt blev både Fyns Politi og Beredskab Fyn sendt af sted. Fra beredskabet er det folk fra Rudkøbing, som står for aktionen.

Ifølge en kilde til avisen, som har udsigt over området, ankom en redningshelikopter til området omkring klokken 7.05, ligesom vidnet kunne se både politibiler, redningskøretøjer og en eller flere ambulancer, alle med blå blink, holde på selve Langelandsbroen.

Derfor er det sandsynligt, at trafikken midlertidigt er indstillet på Langelandsbroen, som forbinder Langeland med Siø.

Hvad der er den præcise årsag er indtil videre ukendt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce