Annonce
Langeland

Redaktør Catrine Madelaire beskriver blot virkeligheden

- Da jeg læste indlæggene mod Catrine Madelaire i FAA, kom jeg til at tænke på de gamle kinesiske kejsere, som ved dårlige budskaber lod budbringeren miste hovedet, lyder det fra Erik Dagø, Troense, til debatten om langelandske restauranter og butikkers åbningstider i højsæsonen. Privatfoto.
Annonce

Igennem flere år har jeg som den første tur på motorcykel i godt vejr kørt til Bagenkop og købt en lækker fiskeburger hos grillen og derefter kørt til Gulstav og nydt den i en atmosfære af hav, frisk brise og digesvaler.

Sidst i maj blev jeg skuffet. Alt var lukket. Grill, fiskeforretningen og Bagenkop Kro, hvor en mandlig gæst stod og rykkede i døren og sagde: “Det er sgu for dårligt!". Han var sulten, og det var jeg også, så jeg vendte om og kørte mod Rudkøbing.

Før Humble så jeg et skilt til “MC-Kafé”, hvor ejeren kom ud og lovede at stille min sult. Det blev en herlig oplevelse med lige det mad og tilbehør, jeg havde drømt om sammen med svag, skotsk/irsk musik under parasollen i skønt vejr.

En spændende gæst sluttede sig til, og så skulle vi da smage “værtens bedste chokolade med flødeskum”, mens vi fik nogle livgivne diskussioner. Jeg var der ca. tre timer og fik en bedre tur end forventet.

Da jeg læste indlæggene mod Catrine Madelaire (lokalredaktør på Langeland, red.) i FAA, kom jeg til at tænke på de gamle kinesiske kejsere, som ved dårlige budskaber lod budbringeren miste hovedet, og alt blev ved det gamle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce