Annonce
Sport

Red Bull indgiver protest over Mercedes-nyskabelse

Loren Elliott/Reuters
Det østrigske Formel 1-hold Red Bull vil have undersøgt, om en ny opfindelse fra Mercedes overholder reglerne.
Annonce

Selv om Formel 1 er i gang igen, er stemningen ikke nødvendigvis rosenrød i garagerne på Red Bull Ring i østrigske Spielberg.

Red Bull-holdet har fredag indgivet en officiel protest til Den Internationale Motorsportsunion (FIA) angående en nyskabelse af Mercedes-holdet kaldet DAS (Dual Axis Steering), der er med til at give kørerne mere kontrol i forbindelse med styring af bilen.

Det skriver Formel 1 på sin hjemmeside.

DAS-systemet var installeret i Lewis Hamiltons og Valtteri Bottas' biler i fredagens træninger.

FIA har allerede meldt ud, at DAS ikke vil være tilladt næste år.

- For os handler det grundlæggende om, hvorvidt det overholder reglerne, i hvad der egentlig er en gråzone, siger Red Bull-chef Christian Horner ifølge Reuters.

Mercedes-boss Toto Wolff ser frem til en afklaring af spørgsmålet.

- Vi tror, vi er på den rigtige side (af reglerne, red.). Der var meget snak og udveksling med FIA, det er derfor, vi har det i bilerne. Så vi vil alle komme med vores argumenter, og så får vi at se, siger Wolff.

DAS-systemet giver Hamilton og Bottas mulighed for at rette hjulene ud, når de kører ind på en langside. Det giver bedre aerodynamik og dermed mulighed for højere fart.

Lewis Hamilton, der er forsvarende verdensmester, var hurtigst i begge fredagens træninger.

/ritzau/

Nyheden på Formel 1''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce